Tang er ikke længere noget, man spiser i Japan og tramper på i Danmark. Der er potentiale i tang, det slår et igangværende projekt fra DTU Miljø fast. Projektet som biolog og post Doc. Susan Løvstad Holdt har arbejdet på siden 2010, skal afdække potentialet for at dyrke tang og bruge det, blandt meget andet, i produktionen af CO2 neutral bioenergi i Danmark.
Tangprojektet, som skal løbe til næste år, har med dets praktiske fokus allerede fået bemærkelsesværdige resultater. Det tegner dermed lyst for et nyt kommercielt tangeventyr i Danmark.
– I dag er der kun én tangproducent i Danmark, i Jylland, men vores undersøgelser viser, at man også ville kunne dyrke tang andre steder i Danmark. Så der er helt sikkert potentiale for at udvide den danske tangproduktion, som kan bruges til biogas og mange andre produkter, fortæller Susan Løvstad Holdt.
Tre-i-en
Projektets undersøgelser har nemlig vist, at tangdyrkning i Danmark til biogas giver en betydelig miljømæssig gevinst. Det på trods af CO2-udledningen i forbindelse med opstart af dyrkingenen på land og udsætning og høst af algerne med både i havet. Denne gevinst bliver endda større, fordi algerne ikke kun kan bruges til én ting.
De indgår i et biosystem, hvor affaldsprodukter fra biogasproduktionen bruges til gødning til at dyrke nye alger i. Algerne fungerer som et såkaldt biologisk filter, som optager og renser restproduktet for næringssalte, der ellers kan belaste miljøet, forklarer Susan Løvstad Holdt.
– Vi har vist, at tangs forskellige egenskaber kan udnyttes på meget højt niveau, man kan faktisk kalde det tre-i-en, fordi man kan udvinde tangens højværdimaterialer som f.eks. antioxidanter og proteiner, derefter bruges restsproduktet af tangen til biogas og til sidst som gødning og biologisk filter til dyrkning af ny algebiomasse, siger hun.
Der er faktisk en lang række muligheder for udnyttelse af tang, som de fleste nok vil blive overraskede over. For eksempel bliver tangmarker for tiden ’sået’ omkring fiskebrug, fordi tangen også her virker som et biofilter, der gennem vækst optager især kvælstoffet fra affaldsstofferne, der kommer fra fiskeproduktionen. Derved er tang med til at holde havet mere rent, da disse affaldstoffer fjernes fra havmiljøet, når tangen høstes.
Derudover kan man af andre højværdi materialer nævne gelateringsprodukter fra tang, som allerede bliver produceret i Danmark, og nye naturlige farvestoffer.
Læs også: Danmark mangler miljø-hjerner
Rebhøst i tangmarken
Ud af de mange hundrede tangarter, som findes i Danmark, har Susan L. Holdts projekt fundet frem til 3-4 arter, som har potentiale til kommerciel produktion i havet. Men hvis man forestiller sig vidtstrakte tangmarker på havbunden, som kan høstes med en mejetærsker, er man langt fra virkelighedens tangproduktion.
Man poder først tangsporer, tangens form for frø, på reb ved at lægge dem i vand med disse sporer. Når sporerne har sat sig på reb og er begyndt at spire, sætter man rebene med spirer ud i havet. Ved at spænde en hovedline vandret ud mellem to bøjer, kan man have tangrebene hængende 9 meter lodret ned i vandet, klar til blive hevet op til høst efter cirka et år. Det forklarer Rasmus Bjerregård fra Seaweed Seed Supply, som er det eneste firma i Danmark, der opdrætter tang.
Seaweed Seed Supply sælger også rebene med tangspirer til andre, som vil i gang med tangproduktion, og har oplevet en stigende efterspørgsel fra små nyopstartede tangproducenter:
– Vi har de sidste år fået mange nye købere af rebene, derfor har vi allerede kunne sænke priserne. Det er jeg rigtigt glad for, for vi skal have produktionspriserne ned, for at få tang ud til forbrugerne i Danmark, lyder det fra tangproducenten.
Men det er dog ikke helt problemfrit at udvide tangproduktionen til flere danske kystområder, fortæller Susan Løvstad Holdt:
-Selvom man syntes det er miljørigtigt at have tangmarker, syntes nogen: ”at bare det ikke uden for mit sommerhus, for det ser ikke pænt ud”. Men det danske landskab er også dækket af kornmarker, hvorfor ikke acceptere at bruge havet til marker af tang?, siger biologen.
Læs også: Energisektor til Thorning: Sæt klimaplan på dagsordenen