En rygsæk og en baby på ryggen i tog gennem Thailand i fem måneder sammen med kæresten er i dag et hul i CV’et for Ida Piper. For med en sparkende mave i ottende måned var jobsøgning ikke den dominerende tanke, da hun afleverede sin afhandling i december måned forrige år.
– Der er aldrig et genialt tidspunkt til at få børn, forklarer hun.
Skal man tro Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er der dog måske mere geniale tidspunkter end lige efter sidste eksamen. I en ny analyse konkluderer de, at en ledighedstid på over et halvt år efter dimittering statistisk set betyder markant lavere indkomst – også senere i karrieren. Værst er det for dem med en længere videregående uddannelse.
For akademikere betyder en sen start på karrieren nemlig, at deres samlede indtægt gennem de første ti år er 17,2 procent lavere end for dem, der fandt job med det samme. Regner man med en månedsløn på omkring 35.000 i gennemsnit over de ti år, vil det betyde et sammenlagt tab på 722.400 kroner. Med andre ord vil en hurtig start på karrieren kunne betale et mindre sommerhus.
Farvorisering af nyuddannede
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet skyldes den store forskel i indkomst, at en hurtig start i arbejdsgivers øjne er en god start.
– Det hænger sammen med, at dem, der kommer i gang først, har bedre mulighed for at avancere på arbejdsmarkedet. I arbejdsgiverens øjne ser de ud til at have en bedre erhvervskarriere, og det vil sige, at de er mere villig til ansætte dem til jobs, der måske giver højere indkomster, forklarer Bent Greve.
Der sker altså en skjult diskrimination fra arbejdsgiveren.
Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker
Han peger desuden på, at favoriseringen af friske dimittender omvendt betyder, at huller i CV’et kan betyde, at man bliver sat bagerst i køen.
– Dem, der har ventet længe, har den risiko, at arbejdsgiveren oftere siger: ‘Ej, ham eller hende tror vi ikke lige på, der kan jeg se, at der har været arbejdsløshed’. Der sker altså en skjult diskrimination fra arbejdsgiveren, forklarer han.
Læs også: Sådan slår du arbejdsløshedskøen
Ulempen ved ikke at komme ind på arbejdsmarkedet med det samme er noget, Ida Pipper er bevidst om. Egentlig var det ikke meningen, at hendes barsel efter studiet skulle have varet et helt år.
- 18,6 procent af nyuddannede i 2013 har været ledige i over et halvt år.
- Siden 2008 er delen af dem, der dimitterer til ledighed steget med 13,2 procentpoint.
- Over ti år får akademikere, der finder arbejde med det samme, 17,2 procent mere i indkomst end dem, der er ledige i mere end et halvt år efter endt uddannelse.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
For ikke at komme for langt væk fra alt det, som hun havde lært på journaliststudiet i Aarhus, var planen, at hende og kæresten hver tog et halvt års barsel. Det var dog lige indtil, at de fandt på at tage fem måneder til Thailand. I dag er hendes barsel efter eksamen noget, Ida Pipper ser som en ulempe.
– Jeg tror bare, at det er mentalt for nogle arbejdsgivere. De kan se, at det er noget tid siden, at man har været i gang. ’Gad vide om hvorfor det mon er, at hun ikke har været på arbejdsmarkedet. Tager det så tid, at få hende op i gear igen?’, imiterer Ida Pipper potentielle arbejdsgivere.
Brændemærke eller ej
Helt så firkantet kan det dog ikke sættes op, mener Karsten Lodahl Madsen, der er projektleder på Dansk Magisterforenings dimittendprojekt. Her vejleder han nyuddannede, der endnu ikke har fundet arbejde, med deres jobsøgning.
– Arbejdsgiverne ved jo godt, at der er flere om jobbene, end der er jobs. Så det at man har ledighed lige efter en uddannelse, det er ikke noget brændemærke, siger Karsten Lodahl Madsen.
Brændemærke eller ej, så er hullet i CV’et noget, Ida Pipper er meget bevidst om.
– Jeg bliver også nødt til at nævne det på CV’et, hvor de direkte kan se, at min erfaring ligger et par år tilbage, fordi jeg netop har et hul. Så de ligesom forstår, at det ikke er fordi, at jeg har siddet derhjemme eller været arbejdsløs i over et år nu her, forklarer hun.
Læs også: Ledigheden i provinsen falder
Vigtigt at holde sig i gang
Ifølge Karsten Lodahl Madsen er det med bare at sidde derhjemme og være passiv noget, man skal holde sig fra som jobsøgende.
– Det er vigtigt at komme ud derhjemmefra, så man ikke sidder i sin toværelses taglejlighed på Vesterbro. Man skal kunne vise, at man er i gang med at videreuddanne sig eller biddrage andre steder, hvor man kan få noget af den erfaring, man mangler. Det kunne for eksempel være gennem frivilligt arbejde i en spejderbevægelse eller NGO, siger Karsten Lodahl Madsen.
Så hvis man kun søger de små brownies, der kommer flyvende forbi en, så gør man sig selv en stor bjørnetjeneste
Karsten Lodahl Madsen, projektleder for dimittendprojekt
På individuelt niveau er det at holde sig aktiv måske en vej, men ifølge Bent Greve, ligger problemet og derfor også løsningen i samfundsøkonomien.
– Det der skal til for at løse det her problem er, at vi får gang i økonomien, og at der er flere, der efterspørger de kompetencer, som de uddannede faktisk har, forklarer han.
Hvis man ikke finder job med det samme, må ens strategi ifølge Karsten Lodahl Madsen være, at tænke bredere og mere kreativt i sin jobsøgning.
– Så hvis man kun søger de små brownies, der kommer flyvende forbi en, så gør man sig selv en stor bjørnetjeneste. For det fede job er ikke et man får, det er også et, man skaber, mener karrierevejlederen.
Om Ida Piper kommer til at skabe sit eget job, vides ikke, men hun regner selv med at finde et inden for tre måneder. Skulle planen ikke holde, er det heller ikke verdens undergang for hende.
– Det ville selvfølgelig være ærgerligt, men samtidig føler jeg, at jeg stadig bliver klogere og dygtigere.