Det starter som en helt almindelig togtur for Sheila Rasmussen, da hun en sen aften sidste år skal hjem fra studiet mod København. Siddende i en stillekupe med kun én anden person, aner hun ikke, at hun kort efter vil blive udsat for et mareridt.
– Jeg sidder og slapper af, og foran mig sidder der en dreng på min egen alder. Min telefon er gået ud, så jeg spørger, om jeg må låne hans, og det siger han ja til, forklarer den 22-årige, RUC-studerende.
Efter at hun har lånt telefonen, tager hele situationen dog en uventet drejning, fortæller Sheila Rasmussen, der stadig er lidt rystet over, hvad der skete den aften.
Efterfølgende tænkte jeg på, om han nu ville gøre det igen mod andre end mig, og hvordan en yngre person end mig ville blive mærket af det.
Sheila Rasmussen
– Efter at jeg er færdig med telefonen, vil jeg selvfølgelig aflevere den tilbage, men da jeg rækker ham den, sidder han med åbne bukser og kigger på mig. Han havde pludselig sin penis fremme, og var i fuld gang med at rive sig i den. Jeg var helt i chok, for dér gik det op for mig, at han jo onanerede foran mig.
Læs også: Blotter i morgenkåbe tager fusen på vrede forældre
Mange anmelder aldrig oplevelser med blottere
Sheila Rasmussens oplevelse med blotteren er ikke et enestående tilfælde. I 2014 modtog politiet således 448 anmeldelser om blufærdighedskrænkelser ved blotteri, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på næsten 20 % siden 2010, hvor tallet var 376 anmeldelser.
2010:376
2011:449
2012:423
2013:436
2014:448
Kilde: Danmarks Statistik
Ifølge Rannva Thomsen, der er ansat ved Det Kriminalpræventive Råd, er det dog svært at tolke noget ud fra tallene, netop fordi rigtig mange aldrig anmelder blottere. Det kan der være flere grunde til, forklarer hun.
– Det er jo typisk fremmede, der blotter sig, og derfor er der nok nogle, der tænker, at det ikke nytter noget at anmelde episoden, fordi det alligevel ikke kan opklares. Andre anser nok blotteri som en rimelig ubetydelig begivenhed, der ikke er så alvorlig.
Læs også: Høflig blotter: Kan du hjælpe mig?
Fortryder, at hun ikke anmeldte ham
Sheila Rasmussen rejser sig hurtigt og forlader kupeen. Hun anmelder heller aldrig episoden til politiet, og først i dag vil hun stå frem og fortælle, hvad der skete.
– Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre. Han lignede jo en helt almindelig dreng, og så sad han lige pludselig der med åbne bukser. Det var så mærkeligt. Men jeg anmeldte ham aldrig, for jeg tænkte, at han ikke havde gjort mig noget fysisk.
Der gik dog kun kort tid, før Sheila Rasmussen begyndte at fortryde, at hun ikke havde anmeldt det.
– Efterfølgende tænkte jeg på, om han nu ville gøre det igen mod andre end mig, og hvordan en yngre person end mig ville blive mærket af det. Det havde jeg det dårligt med, forklarer hun frustreret.