Foto: Sina S, Flickr
En mand med sortmalet ansigt danser lystigt til tamburinens vibrerende toner. Køkkenbordet er pyntet med klaser af hvidløg, der skal symbolisere ønsket om godt helbred, røde æbler for skønhed og en glasbowle med fisk, der symboliserer liv.
Det er en atypisk scene for en nytårs aften, som de fleste fejrede den for næsten tre måneder siden. Men for 11.000 danske iranere står den nu på nytårsfest igen, hvor der både indgår dansende mænd og symbolsk bordpynt.
Festlighederne foregår i dag lørdag 21. marts – og dermed kan man altså allerede holde nytår i 2015.
Den måde, som vi fejrer Nowruz på, minder om den måde, danskerne fejrer jul. Nowruz er en familiebegivenhed, hvor man besøger sine nærmeste.
Mehran Moghaddas, medstifter af Persisk Kulturforening
For mange danskere kan det iranske nytår være en højtid, som er svær at relatere sig til. Men medstifter af Persisk Kulturforening Mehran Moghaddas forklarer, at der faktisk er flere lighedspunkter mellem den måde hvorpå danskere fejrer jul, og hvordan iranerne fejrer Nowruz.
Fakta om Nowruz
- I år fejrer Nowruz påbegyndelsen af år 1394
- Nowruz er en oldpersisk nytårstradition, der stammer fra zarathustrismen
- Nytårstraditionen er omkring 3000 år gammel
- Fejringen af Nowruz begynder, når solen står præcis over ækvator
- På den 13. dag i Nowruz er det en tradition at forlade sit hjem, og tilbringe dagen i naturen
- Nowruz fejres altid på dagen for forårsjævndøgn
– Den måde, som vi fejrer Nowruz på, minder om den måde, danskerne fejrer jul. Nowruz er en familiebegivenhed, hvor man besøger sine nærmeste. Derudover giver vi hinanden gaver til Nowruz på samme måde, som danskerne giver gaver til jul. Der er også en lighed, når man ser på, hvordan vi pynter op. Iranerne pynter et Haft-Sin bord, og danskerne pynter et juletræ, fortæller Mehran Moghaddas.
Ligesom at julemanden er en fast del af den danske jul, har iranerne også en tilbagevendende karakter, der er forbundet med Nowruz. Den gøglende Haji Firouz er en fast del af det iranske nytår og minder om en dansk nisse. Han er malet sort i ansigtet og spiller på tamburiner og trommer under sin dansende optræden.
Behrooz Ghahremani har optrådt som den forklædte gøgler i 35 år og er den eneste, der officielt optræder som Haji Firouz i Danmark.
– For mig handler min optræden om at sprede glæde og minde folk om, hvilke traditioner der oprindeligt er en del af det iranske nytår, fortæller Behrooz Ghahremani.
Kom med til lokal nytårsfest
I Aarhus bliver det iranske nytår også fejret – og også danskere uden iransk baggrund kan feste med. Her er der nemlig arrangeret en åben nytårsfest i Musikhuset Aarhus, hvor der vil blive serveret traditionel iransk nytårsmad og sunget iransk popmusik.
Menuen står dog langt fra på kogt torsk og kransekage, men gæsterne får derimod serveret ris med friske urter og røget fisk.
Medarrangør Camilla Dayyani forklarer, at arrangementet dog ikke kun skal fungere som en fest, men også som et mødested for forskellige kulturer.
– Fejringen af Nowruz skal være et kulturmøde. Hele begivenheden handler i bund og grund om at fejre foråret, og det kan alle være med til. Iranere, som er bosat i Danmark, fejrer jo også foråret på den danske måde ved at synge de danske forårssange, som de efterhånden har fået et forhold til. Men jeg synes også, at det er vigtigt at videreformidle noget af den kultur, som er uden for vesten, siger Camilla Dayyani.
Navnet på højtiden, Nowruz, betyder ”ny dag” og varsler ikke kun begyndelsen på foråret, men også det nye kalenderår. Moderne iranere fejrer nytåret i 13 dage, hvor forskellige traditioner dyrkes. Heriblandt pynter iranerne et såkaldt ”Haft-Sin”-bord, hvor der placeres syv ting, der har forskellige symbolske værdier. Fælles for genstandende er, at de alle starter med bogstaverne s eller sin, som indgår i det iranske alfabet. Og at deres symbolske værdi repræsenterer de ønsker, som man har for det kommende år.
Det er ikke kun i Danmark og Iran, at Nowruz er en tilbagevendende tradition. Klik på kortet for at se, hvor i verden man også holder nytår på lørdag.