Handikappede bliver snydt af de danske banker – de får nemlig ikke samme rente som "almindelige" kunder.
Spar op og få en rente på 2,6 procent, lyder tilbuddet til de "normale" kunder i Spar Nord.
Til gengæld må umyndige handicappede nøjes med en rente på højst 0,5 procent, hvis de sparer penge op i det nordjyske pengeinstitut, skriver Politiken fredag. Den form for forskelsbehandlingen er ikke enestående.
Heller ikke Danmarks største bank – Danske Bank – tilbyder umyndige handicappede samme renter som andre kunder. Bankernes opførsel er forargelig og diskriminerende, lyder reaktionerne fra handicapforeninger og politikere.
/ritzau/