Ekspert: Ny tobørns-politik vil give færre ‘sorte personer’

Der bliver længere mellem enebørnene i de kinesiske skoleklasser. Det oplyste den kinesiske regering i går, da det blev offentliggjort, at etbarns-politikken bliver lavet om til en tobørns-politik, så alle kinesiske par nu har ret til at få to børn.

Det er en ændring, som kan betyde, at færre personer vil forsvinde i det kinesiske system, vurderer Mikkel Bunkenborg, adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Han peger på, at ophævelsen af etbarns-politikken kan medføre, at antallet af børn, der forsvinder sporløst i Kina grundet skrækken for eksempelvis bøder, hvis man bliver opdaget i at få barn nummer to, mindskes.

– Der er nogle børn, som aldrig bliver registrerede i det kinesiske samfund – såkaldte ‘sorte personer’. De figurerer ikke i befolkningsstatistikkerne, har ikke krav på offentlige ydelser og kan have svært ved at komme ind på en skole. Noget af dét kan man måske komme til livs ved at åbne op for, at folk kan få to børn, siger han. Ifølge Mikkel Bunkenborg anslås antallet af ‘sorte personer’ i Kina af forskellige eksperter til at ligge på op mod 100 millioner.

Kun halvdelen af kineserne vil mærke lovændringen

Lovændringen kommer dog i praksis kun til at betyde noget for omkring halvdelen af kineserne, vurderer Mikkel Bunkenborg.

– Det lyder drastisk, at man pludselig går fra en etbarns-politik til en tobørns-politik, men det er ikke så stort, som det lyder, siger han. – I mange år har der i praksis været en tobørns-politik nogle steder, fordi det har været accepteret, at en del folk på landet fik to børn uden at betale bøder, så børnene kunne forsørge forældrene.

Læs også: 100.000 kinesere på vej til Danmark

Mikkel Bunkenborg peger også på, at politikkens grundidé efterhånden er blevet adopteret af mange rundt omkring i landet. Han mener derfor, at mange kinesere, på trods af den nye tobørns-politik, fortsat vil vælge kun at få ét barn.

– Forestillingen om, at det er bedst kun at have ét barn, er også nået ud til mange kinesere, siger han.

– I Kina er det meget omkostningstungt at have børn. Det er dyrt at sende dem i skole og få sendt dem godt på vej ud i livet. Derfor overvejer mange, om de overhovedet har råd til barn nummer to, siger Mikkel Bunkenborg.

“I dag står Kina i en helt anden situation”

Formanden for Den Kinesiske Forening i Danmark, Yanbiao Lin, mener dog, at indførelsen af tobørns-politikken vil have stor betydning for især folk på landet, som ikke tidligere har haft tilladelse til at få mere end ét barn.

– Jeg synes, det er en fin beslutning, siger han.

– Det har helt klart fordele for dem. De kan få flere børn, der kan forsørge forældrene senere, når de bliver gamle. Nu kan flere hjælpe til i stedet for, at det kun er ét enkelt barn, som er forsøger, lyder det fra Yanbiao Lin.

Læs også: Dansk øko-mælk er et gavehit i Kina

Han peger også på, at lovændringen afspejler, at Kina har rykket sig siden 1979, hvor reglen først blev indført.

– Dengang, loven blev indført, gjorde man det, fordi der simpelthen ikke var mad nok til alle. Men i dag står Kina i en helt anden situation, hvor det går meget bedre økonomisk, siger han.

Etbarns-politik vil give bagslag

Adjunkt Mikkel Bunkenborg peger dog på, at Kinas tidligere håndhævede etbarns-politik vil give nogle udfordringer i samfundet.

– Det kommer til at skabe nogle problemer med ældrebyrden, at man har haft en etbarns-politik gennem så mange år. Det er dét, man kalder ‘1-2-4-problematikken’, hvor ét barn skal forsørge både sine to forældre og sine fire bedsteforældre, forklarer han.

Mikkel Bunkenborg ser dog den nye tobørns-politik som en mulig løsning på dette problem.

– Lige nu er der få mennesker i Kina, som er i den arbejdsdygtige alder, og de skal forsørge en stor gruppe, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Noget af den problematik kan man måske løsne op for, ved at der bliver født flere børn på grund af den nye politik.

Det er endnu uvist, hvornår den nye tobørns-politik træder i kraft.

  Kina, Udland