Det er en god idé at tage nogle forholdsregler i livet, da visse ting er bedre for dig end andre. Selvom man kommer ud for farer hele livet, skal man ikke være bange for at træde ud for en dør. De fleste har hørt, at ét enkelt glas vin om dagen er godt, og at man ikke skal ryge og helst motionere engang imellem. Men der er mange faktorer, som bestemmer, hvor gode chancer du har i livet. Faktisk kan noget så simpelt som en banan have indflydelse på længden af dit liv. Du afgiver nemlig tre sekunder af dit liv pr. banan, da de er svagt radioaktive, konkluderer den britiske statistiker David Spiegelhalter.
Alt, hvad du spiser, drikker og ryger, har betydning for din samlede levetid, som måles i et såkaldt “microlife”, og statistikken gælder fra ca. 22 år for mænd og 26 år for kvinder, fordi kvinder lever længere.
Ifølge opfinderen til teorien om microlives, David Spiegelhalter, professor på Cambridge i forståelse af risiko og statistik, kan man bruge statistikker til at vurdere, hvordan det står til med ens helbred. Han har skrevet en bog om emnet kaldet “The Norm Chronicles: stories and numbers about danger and death”, som også beskriver et microlife.
Man ved allerede, hvor lang tid vi i gennemsnit lever i Danmark. I figuren herunder kan du se, hvor lang tid man i gennemsnit lever, der hvor du bor. Tallene er fra Danmarks Statistik. Artiklen fortsætter efter figuren.
Så (u)sunde er danskerne
– Antallet af rygere er faldet fra 20,9 pct. til 17 pct.
– Det er nu kun hver femte, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Før var det hver fjerde. Der er også kommet flere, specielt unge, der slet ikke drikker.
– Over 47 pct. af Danmarks befolkning er overvægtige.
– Mere end otte ud af ti danskere mener, at de har et rigtig godt helbred.
– Mænd lever 78,5 år i gennemsnit, mens det er 82,7 år for kvinder.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og
Danmarks Statistik
Hvad kan jeg bruge microlives til?
Dine odds for overlevelse og generelle helbred udregnes ifølge den britiske forsker i såkaldte “microlives”. Det er en samlet værdi, der dækker over hele dit voksenliv. Hvert menneske har én mio. dele, som man kan give af, hvor hver består af 30 minutter. Så eksempelvis vil to cigaretter “koste” et microlife, mens man kan “vinde” det tilbage ved fx at motionere. Hvis man tager alle risikofaktorerne med, vil man kunne udregne, hvor godt/dårligt det står til. Risikofaktorer er fx mængden af grillede bøffer, cigaretter osv.
– Microlives giver dig lov til at sammenligne dine gode og dårlige vaner, så du kan se, hvilken forskel de gør, siger David Spiegelhalter.
Læs også: »Der skal nok et dødsfald til, før jeg vil genoverveje«
David Spiegelhalter opfordrer til, at man tager sit helbred meget seriøst.
– Det er fint, hvis du er ligeglad med, hvor langt tid du vil leve, eller om du vil se dine børnebørn vokse op, men sådan har jeg det i hvert fald ikke. Vi skal allesammen dø på et tidspunkt, men man behøver ikke skynde sig, siger professoren.
Skal man leve efter microlives?
Det er dog ikke alle, der er enige i måden, David Spiegelhalter tolker statistikkerne på.
– Nogle af mine kolleger kan ikke lide idéen om microlives, som de mener, vil få folk til at ændre deres opførsel ved at bytte en cigaret for en løbetur. Det vil måske blive lidt svært, da man kan få problemer med at løbe, hvis man ryger, siger professoren selv.
Han understreger dog, at statistik kun bruges om den gennemsnitlige person, og mange flere faktorer vil have betydning for det enkelte individ.
– Statistik er selvfølgelig mest baseret på gennemsnittet, og alle er forskellige. Men statistik kan give en indikation på, hvor stor risikoen er. Selvom alle tror, at de er bedre end gennemsnittet, så er statistikkerne mere relevante, end du tror, siger David Spiegelhalter.
Ekspert: Du skal ikke tænke over hver eneste bøf
Anne Tjønneland, forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse og ekspert i kost, kræft og helbred, mener ikke, man skal tage tallene om, at man mister fx 30 minutter pr. bøf, bogstaveligt.
– De færreste mennesker kender de bagvedliggende beregninger. Vi havde jo hele historien om bacon, som også gik på dødelighed, men jeg synes, det er en lidt poppet måde at udregne det på, siger Anne Tjønneland og uddyber:
– Du skal ikke tænke over hver eneste gang, du spiser kød. Du dør ikke af at spise en enkel bøf. Jeg synes, det er bedre at se på, hvor stor dødeligheden er for dem, der spiser det, og dem, der ikke gør. Man skal ikke tænke over det hver eneste gang, man putter kød i munden, siger Anne Tjønneland.
Læs også: De unge kvitter rygning online
Alkohol og rygning er mere væsentligt
Anne Tjønneland vurderer dog, at når det kommer til rygning og alkohol, skal man tænke over risici, da det er mere konkret end fx kød, da kød er en større del af ens kost.
– Rygning og alkohol er ikke en del af et større kompleks, som en samlet kost er. Det er nogle enkelte faktorer, som du selv kan styre, siger Tjønneland.
Anne Tjønneland henviser til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, som er ret konkrete.
– Rygning er meget enkelt, da man slet ikke skal ryge. Alkohol handler om, at holde sig under de begrænsninger, som er sat op af Sundhedsstyrelsen, siger Anne Tjønneland. Styrelsen anbefaler, at kvinder drikker maksimalt 7 genstande om ugen, mens mænd anbefales at holde sig under 14.
I billedgalleriet herunder, kan du se nogle af de ting, der betyder noget for din levetid. Klik på billedet for at åbne galleriet.
