Foto: Flickr
Børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser kan nu se frem til bedre hjælp. Socialstyrelsen udgav i sidste uge nye nationale retningslinjer, der skal hjælpe svært spiseforstyrrede tilbage til et velfungerende hverdagsliv efter en indlæggelse.
Der er sammenfattet ti helt centrale anbefalinger til kommunerne, der er baseret på anvisningerne i de nationale retningslinjer. De ti anbefalinger lægger blandt andet vægt på forebyggelse af tilbagefald og et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb.
Det kan være små ting som at skulle lære at købe ind igen eller at indtage et måltid i sociale sammenhænge, som er noget, mange har et svært forhold til.
Britt Bergstedt, kontochef i Center for udsatte voksne i Socialstyrelsen
En hjælp, som 32-årige Natasja Dudmish, der selv er indlagt med en svær spiseforstyrrelse, mener, er nødvendig. Hun har været indlagt flere gange, og hendes sidste indlæggelse varede 16 uger. De i alt fire måneder var ikke nok for Natasja Dudmish.
– Under indlæggelsen er der ikke nok fokus på at få trænet os op til at kunne klare en hverdag. Der er en masse regler, vi skal følge under indlæggelsen, men på 16 uger når det jo ikke at blive en vane, siger Natasja Dudmish.
Læs også: »Jeg var ikke god nok til at være spiseforstyrret«
For Natasja Dudmish er det femte gang, at hun er indlagt siden 2010. Hun var 26 år, da hun blev indlagt første gang, men allerede som 16-årig begyndte hun at gå til ambulante behandlinger for anoreksi.
Rehabiliteringsforløbet foregår efter, at patienten er blevet udskrevet fra en indlæggelse med en svær spiseforstyrrelse. Behandlingen af den svært spiseforstyrrede foregår i regionen, mens det efterfølgende rehabiliteringsforløb foregår i kommunen, og de nye retninglinjer skal nu hjælpe kommunen med at sammensætte et bedre rehabiliteringsforløb.
Rehabiliteringsforløbet skal hjælpe den svært spiseforstyrrede tilbage til en normal hverdag, og det kan være de “små” ting, der er vigtige i dette forløb, forklarer Britt Bergstedt, kontorchef i Center for udsatte voksne i Socialstyrelsen.
– Det kan være små ting som at skulle lære at købe ind igen eller at indtage et måltid i sociale sammenhænge, som er noget, mange har et svært forhold til. Og det er alt det, som rehabiliteringsindsatsen i kommunerne skal støtte op omkring.
Jeg skulle nå at tage 21 kilo på på 16 uger. Min kost blev sat til, at jeg skulle tage ét kilo på om ugen, så det handlede meget om, hvad jeg vejede.
Natasja Dudmish, har været indlagt fem gange pga. en spiseforstyrrelse
Der er brug for tæt kontakt mellem psykiatrien og lægen
De nye retninglinjer skal hjælpe kommunerne med at sikre høj faglig kvalitet i rehabiliteringen til patienter med anoreksi, bulimi og andre med svære spiseforstyrrelser.
– Retningslinjerne skal sikre, at det er det rigtige faglige personale, der taler sammen, og der skal være en tæt kontakt mellem den regionale psykiatri, kommunerne og den praktiserende læge, forklarer Britt Bergstedt, kontorchef i Center for udsatte voksne i Socialstyrelsen. Artiklen fortsætter under billedet.
Foto: Privat
32-årige Natasja Dudmish kæmpede med sin spiseforstyrrelse i mange år, før hun blev indlagt som 26-årig. Det lykkedes hende at tage en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet inden da. Hun glæder sig over, at der nu kommer mere fokus på rehabiliteringsforløbene, da der ikke har været langt imellem hendes sidste indlæggelser.
– Det ville fandme være fedt. Jeg har været indlagt fem gange, siden jeg var 26, siger Natasja Dudmish.
Læs også: Flere modne kvinder får spiseforstyrrelser
Kommunen skal hjælpe svært spiseforstyrrede
Siden kommunalreformen i 2007 har rehabiliteringsforløbene foregået i kommunen, og det er på baggrund af en evaluering af kommunalreformen, at de nye retninglinjer nu er blevet udformet.
Retningslinjerne sikre hjælp til indsatser som udvikling af sociale kompetencer, støtte til at genopbygge netværk, støtte til at vende tilbage til job eller uddannelse og støtte til at få gode vaner i hverdagen i forhold til for eksempel indkøb og mad.
Læs også: Alvorlig sygdom er hverdagskost på bloggen
Det øgede fokus på hjælpen til svært spiseforstyrrede glæder social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), der forventer, at vi nu bliver bedre til at hjælpe mennesker med en svær spiseforstyrrelse tilbage til en almindelig hverdag.
– En svær spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, og det er dybt ulykkeligt, når folk hænger fast i lidelsen. Det er godt, at kommunerne nu får denne guide som et solidt arbejdsredskab til at sikre høj faglig kvalitet i indsatsen. De nye nationale retningslinjer bygger på dokumenteret viden om, hvad der virker og gode erfaringer fra praksis, siger hun i en pressemeddelelse fra ministeriet.
Natasja Dudmish vejede kun 26 kilo
På grund af stress og et brud med sin kæreste blussede spiseforstyrrelsen voldsomt op, da Natasja Dudmishs var 26 år, og hun blev indlagt på Rigshospitalets Anoreksiklinik i 2010. Der vejede hun kun 26,4 kilo og skulle tage næsten lige så meget på, før hun nåede sin målvægt. Hun blev udskrevet igen efter 13 måneder.
Natasja Dudmishs sidste fire indlæggelser har alle været af kortere varighed, og derfor har det efterfølgende været svært for Natasja Dudmish at slippe sygdommen.
– Jeg skulle nå at tage 21 kilo på på 16 uger. Min kost blev sat til, at jeg skulle tage ét kilo på om ugen, så det handlede meget om, hvad jeg vejede. Tag det her på, og så er du rask. Der blev ikke arbejdet så meget med psyken, fordi det skulle gå så hurtigt. Og det sidder jo i hovedet, og så kommer man bare tilbage igen og igen, siger Natasja Dudmish.
Genindlæggelser er ikke altid dårlige
De nye retningslinjer til rehabiliteringsforløbene i kommunerne skal hjælpe på de mange tilbagevendende forhandlingsforløb. Statistik fra Sundhedsstyrelsen viser, at halvdelen af de patienter, der bliver behandlet for svær anoreksi eller bulimi i den regionale psykiatri, vil vende tilbage i behandling.
– Selvfølgelig vil vi gerne se en faldende udvikling på tallene, at det går den rigtige vej, men en genindlæggelse er ikke altid dårlig. Ofte sker en genindlæggelse, fordi der er behov for mere hjælp. Det er de uhensigtsmæssige genindlæggelser, der skyldes, at der er noget, man ikke har taget i opløbet, eller noget man kunne have forebygget, som retningslinjerne skal undgå, forklarer Britt Bergstedt, kontorchef i Center for udsatte voksne i Socialstyrelsen.