Af William Leerbeck Meyer og Katja Ottosson
– Jeg er ikke sikker på, at jeg havde haft råd til at tage en kandidat, hvis jeg skulle betale SU’en tilbage, siger Stine Rasmussen, der skriver speciale i Global Studies på RUC.
Men det er netop studerende som Stine Rasmussen, der i fremtiden kan komme til at finansiere en del af deres SU selv, hvis det står til en ekspertgruppe, som foreningen Axcelfuture har samlet. Ifølge eksperterne skal kandidatuddannelsen være et aktivt tilvalg, så færre får en kandidatgrad, som de ikke har brug for. Det kan f.eks. ske ved, at man laver SU’en på kandidatuddannelsen om fra et stipendium til et rentefrit lån.
Sådan fungerer SU’en
- Studerende får et stipendium på ca. 5.900 kr. i op til seks år af deres studietid
- Sammenlignet med Norge og Sverige har vi i Danmark den største studiestøtte
- Ekspertgruppe foreslår, at stipendiet på kandidatdelen laves om til et lån, der skal tilbagebetales efter endt studie
Stine Rasmussen kan godt genkende problemet med, at en kandidatuddannelse ikke nødvendigvis er et bevidst valg. Hun har nemlig aldrig selv overvejet at skulle ud på arbejdsmarkedet med kun en bachelor.
– Bacheloren har for mig altid bare været et led for at komme videre, fortæller hun.
Hvis bacheloren skal være brugbar i sig selv, foreslår ekspertgruppen, at uddannelsers kvalitet og anvendelighed for arbejdsmarkedet forbedres. Det kan ske ved hjælp af de tre milliarder, som man forventer at spare på ændringen af SU-ordningen.
Stine Rasmussen har en bachelor fra RUC i de to fag Global Studies og Socialvidenskab, der skal give hende mulighed for at arbejde med løsninger af globale problemer. Den uddannelse følte hun ikke havde kvalitet nok til, at den alene kunne bruges til arbejdsmarkedet.
– Jeg ville ikke have den baggrundsviden med, som man får på kandidaten, så jeg synes helt klart, at det er en forringelse af uddannelsen, hvis man ikke får en kandidat. Jeg tror, man får nogle dårligere rustede medarbejdere ud af det.
Konkurrence presser studerende
Men konkurrencen fra de mange kandidatstuderende er også med til at gøre, at Stine Rasmussen ikke føler, at hun kan nøjes med en bachelor.
– Hvis jeg kun havde haft en bachelor, så skulle jeg jo kæmpe mod alle dem med en kandidat. Jeg er bange for, at jobmulighederne ikke ville være lige så gode, siger hun.
Stine Rasmussen er derfor alt i alt glad for, at hun er fortsat på kandidaten. Hvis situationen havde været anderledes, havde hun dog ikke haft noget imod at blive færdig hurtigere. Derfor kan hun også se det positive i, at færre tager en kandidat.
– Hvis man kun skulle have haft en bachelor, så ville jeg have gjort det. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Så havde jeg sluppet for at gå mere i skole, griner hun.