KU-studerende, der drømmer om at undervise på gymnasiet, står i disse dage nærmere midt i et mareridt. Omkring 40 studerende har siden mandag barrikaderet ledelsens gange på Københavns Universitet på Amager, fordi en ny målplan kan medføre, at de ikke kan blive gymnasielærere.
– Vi er meget imod den målplan, der er blevet lagt for humaniora på KU. Der står ordret i planen, at de ønsker, at færre bliver undervisere, og det er problematisk. Bare på engelsk-uddannelsen er det en tredjedel, der bliver ansat som undervisere efter endt uddannelse, siger næstformand i HUMrådet på KU, Anna Nørgaard Sørensen.
Målplanen skal godkendes af rektor på universitet Henrik C. Wegener, men ophavsmanden er dekan Jesper Kallestrup, og det er ham, som de studerende gerne vil have til at ændre planen.
– Vi har gjort alt, hvad vi kan for at få Jesper Kallestrup i dialog. Problemet er, at når vi har forsøgt, så har han afvist alt, forklarer næstformand i HUMrådet på KU, Anna Nørgaard Sørensen.
Læs også: Et universitet uden studerende:”De har ikke engang spurgt os”
Fakta om målplanen
• Målplanen er Jesper Kallestrups strategi for Det Humanistiske Fakultet frem mod 2023.
HUMrådet på KU ønsker følgende tre ting fjernet målplanen:
- Fagsammenlægninger
- Obligatoriske bredbåndsfag
- “Bred indføring” som eksempelvis kan være fagsammenlægning af små fag på bacheloren.
Ledelsen
Hvert fakultet på Københavns Universitet ledes af en dekan. Jesper Kallestrup er dekan for Det Humanistiske Fakultet (tidl. KUA). Københavns Universitet har derudover en prorektor, Bente Merethe Stallknecht, og en rektor, Henrik C. Wegener, og sidstnævnte skal i denne uge godkende målplanen for Det Humanistiske Fakultet.
Kilde: HUMrådet på KU og Københavns Universitet.
Problemet med den nye plan er, at de studerende skal have nogle obligatoriske ‘bredbåndsfag’, som er dekanens måde at putte mange mennesker ind i et lokale ved at slå nogle fag sammen. Disse udgør 15 ECTS-point. Disse ECTS-point bliver taget fra de specialiseringsfag, som de studerende skal tage for at blive gymnasielærere, forklarer Anna Nørgaard Sørensen og uddyber:
– De studerende skal bruge 45 ECTS-point på specialisering, og det er derfor en tredjedel, de mister, hvis planen bliver godkendt. Uden alle specialiseringsfagene kan de ikke kalde sig for uddannede gymnasielærere, siger hun.
Gymnasieskolernes Lærerforening bakker op
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Thomas Kepler, er uforstående overfor planen, hvis den bliver ført ud i livet.
– Det giver ikke mening, hvis man laver ændringer i studieordningen, der gør, at de humaniora-studerende på KU ikke kan blive gymnasielærere. Hvis det er tilfældet, så bakker vi de studerende op, siger han.
Thomas Kepler nævner, at KU, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er de steder, hvor de modtager flest studerende efter endt uddannelse.
De studerende er villige til at tale om en løsning
Anna Nørgaard Sørensen fortæller, at de studerende gerne vil indgå et kompromis, men at det stort set er umuligt at få en dialog op at stå med Jesper Kallestrup.
– Hver gang, vi har forsøgt at komme i dialog med Jesper Kallestrup, har han ikke ønsket at tale om noget, der bare minder om et kompromis. Vi er villige til at indgå et kompromis om, at bredbåndsfagene ikke skal være obligatoriske, så man stadig har mulighed for at uddanne sig som gymnasielærer, forklarer hun.
Jesper Kallestrup mødte op på sit kontor mandag eftermiddag, hvor han hørte de studerendes synspunkter, men det førte altså ikke til en løsning. Derfor har de studerende planer om at fortsætte blokaden, så længe ledelsen er afvisende overfor dem.
Navisen har både onsdag og torsdag forsøgt at få en kommentar fra Jesper Kallestrup. Dog uden held.
Sådan gjorde vi: Via de sociale medier fandt vi ud af, at der var en blokade igang på KU, og vi kontaktede derefter formanden for Danske Studerendes Fællesråd, der kunne sætte os i forbindelse med de studerende. Anna Nørgaard Sørensen og Thomas Kepler blev interviewet telefonisk.