Flere type 1-diabetikere bliver ofte mødt med fordomme om, at de har spist for meget kage eller drukket for meget sukkerholdigt sodavand. Det skyldes, at medierne alt for ofte sætter type 1-diabetikere i bås med type 2-diabetikere, mener Diabetesforeningen.
Det frustrerer type 1-diabetikerne, der er ikke lider af en livsstilssygdom, men en såkaldt autoimmun sygdom.
– Det sker ret ofte, at mine venner har læst noget om, at diabetespatienter nu kan spise et eller andet eller blive helbredt fra diabetes, hvor jeg så må forklare over for dem, at det, der omtales, er til type 2-diabetes og ikke type 1, som jeg har, fortæller 24-årige Melanie Skjødt Christiansen, der har haft diabetes, siden hun var to år.
FAKTA
Type 1
Når du har type 1-diabetes, betyder det, at din krop ikke længere producerer insulin af sig selv. Derfor er du nødt til selv at give din krop den livsvigtige insulin ved hjælp af insulinindsprøjtninger. Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom.
Type 1-diabetes opstår, når de fleste af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen er gået til grunde. Af ikke helt afklarede årsager sker en ødelæggelse af netop disse celler. Det sker i et kompliceret samspil mellem immunsystemet, arvelige og miljømæssige faktorer. Sygdommen er arvelig, således har personer med søskende eller forældre der har type 1-diabetes cirka 10 gange øget risiko for at få sygdommen.
Type 1 ½
Type 1 ½-diabetes er en kronisk sygdom, der tager flere år om at udvikle sig. Ved type 1 ½-diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de celler, som producerer den insulin, der produceres i bugspytkirtlen og regulerer dit blodsukker. I modsætning til type 1-diabetes går denne udvikling langsomt, og sygdommen bryder derfor sjældent ud hos personer under 30 år.
Type 2
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, som kan ramme både børn og voksne, tykke og tynde. 290.000 danskere har fået diagnosen typen 2-diabetes. De ved, de har diabetes og kan dermed i samarbejde med behandlerne tage godt hånd om sygdommen.
Tidligere blev den kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre. I dag er betegnelsen misvisende, da type 2-diabetes også rammer yngre personer pga. ændret levevis.
Udover de mange danskere, der allerede har fået diagnosen type 2-diabetes, anslår man, at 200.000 danskere går rundt med en uopdaget diabetes.
Antal diabetikere
I Danmark var 320.545 personer diagnosticeret med diabetes pr. 31. december 2012. Det svarer til godt 5,7 % af befolkningen og en fordobling af antallet af diabetikere på 10 år. I 2025 forventes det, at over 600.000 danskere har en diabetesdiagnose.
Fordeling ift. diabetestype
Diabetes 1 udgør ca. 10 %
Diabetes 1 ½ udgør ca. 10 % (tælles ofte med under diabetes 2)
Type 2-diabetes udgør ca. 80 %
Kønsfordeling – totale antal med diabetes1
Kvinder udgør 49 %
Mænd 51 %
Kilde: Diabetesforeningen.
Det er især diabetespatienter, der er diagnostiseret med type 1-diabetes, der føler sig ramt af mediernes mangelfulde dækning af sygdommen.
– Vi oplever ofte, at vores medlemmer klager over, at medierne – og nogle gange også os selv – omtaler diabetes under en betegnelse som et bredere samfundsproblem, selvom der er mange typer af diabetes, fortæller Morten Jakobsen, der er kommunikationsdirektør i Diabetesforeningen.
Læs også: Diabetesforeningen: Hvor længe skal vi vente på kørekort?
24-årige Melanie Skjødt Christiansen fra Kolding har haft type 1-diabetes siden hun var to år gammel. Hun oplever ofte, at hendes familie, venner og bekendte har svært ved at skelne mellem type 1 og 2, fordi medierne alt for ofte omtaler sygdommene under en samlet betegnelse, diabetes.
– Det sker ret ofte, at mine venner har læst noget om, at diabetespatienter nu kan spise et eller andet eller blive helbredt fra diabetes, hvor jeg så må forklare over for dem, at det, der omtales, er til type 2-diabetes og ikke type 1, som jeg har, fortæller Melanie Skjødt Christiansen.
Type 1 er ikke en livsstilssygdom
Melanie kan godt blive lidt frustreret over i hele tiden at skulle specificere over for omverden, at der er forskel på diabetestyperne.
– Det er da irriterende, at man skal forklare det så ofte. Hvis ikke medierne generaliserende så meget, og hvis de blev bedre til at forklare, hvad forskellen er, ville det da klart være lettere, siger Melanie Skjødt Christiansen.
I Diabetesforeningen hører de ofte fra frustrerede type 1 patienter, der føler sig ramt, fordi medierne får type 1-patienterne til at fremstå som individer, der lever usundt.
– Det er ofte, vi ser, at medierne i forbindelse med omtale af diabetes har historier om, at man skal forbedre livsstilen eller gøre sunde varer billigere, og det er klart, at det provokerer type 1-diabetikere, for det har ikke noget med deres livsstil at gøre, at de har fået type 1-diabetes, forklarer Morten Jakobsen.
Generaliserende journalister
Josephine Buhl Christensen fra Odense har haft type 1 diabetes i seks år af sit 22 år lange liv, og hun er på lige fod med Melanie godt træt af generaliseringen i medierne.
– Jeg synes alt for ofte, jeg oplever, at medierne snakker om type 2-diabetes, hvor de blot omtaler det som diabetes og ikke type 2-diabetes, siger Josephine Buhl Christensen.
Journalisternes tendens til at generalisere genkender Michael Bruun Andersen, der er lektor i Journalistik ved Roskilde Universitet.
– Journalister er generalister. Der er generelt få journalister, der er fagspecialiserede og i stand til at skrive noget mere nuanceret om emner som f.eks. diabetes, fortæller Michael Bruun Andersen.
Spørger man Josephine, er det journalisterne, der må hanke lidt op i sig selv, for det er ikke ret meget, der kræves for at komme problemet til livs.
– Det kan virkelig ikke være så svært at skelne mellem type 1 og 2. To sætninger i en artikel burde da kunne gøre det, siger en lettere frustreret Josephine Buhl Christensen.
Tungen lige i munden
Traditionelt har man skelnet mellem type 1 og type 2 diabetes, men for at gøre forvirringen total er man de senere år begyndt at omtale en tredje type af diabetes, type 1 ½-diabetes.
Ifølge Diabetesforeningens hjemmeside er type 1 ½-diabetes en kronisk sygdom, der dog modsat type 1-diabetes tager flere år om at udvikle sig. Ved type 1 ½-diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de celler, som producerer den insulin, der produceres i bugspytkirtlen og regulerer dit blodsukker.
I modsætning til type 1-diabetes går denne udvikling langsomt, og sygdommen bryder derfor sjældent ud hos personer under 30 år.