Lawrence Jackson (Wikimedia)
Så længe der har været præsidenter i USA, har der været førstedamer. Men mens præsidentens beføjelser og opgaver ikke har ændret sig meget siden den amerikanske borgerkrig, har rammerne for førstedamerne i Østfløjen af det Hvide Hus rykket sig betydeligt – især i det 20. århundrede. Det mener lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Inger H. Dalsgaard.
– Siden 1960’erne er der også kommet en forventning om at førstedamen påtager sig en lidt mere politisk rolle. Ikke partipolitisk men heller ikke ‘bare’ en, hvor hun samlede ind til Røde Kors i ny og næ. Lady Bird Johnson, Lyndon Johnsons kone, var den første, der lavede et decideret projekt, der udmøntede sig i noget formelt politisk, forklarer Dalsgaard
Rammerne bliver rykket
Projektet blev til en lov, der skulle give amerikanske motorvejsstrækninger et ansigtsløft ved at gøre områderne omkring dem mere naturrige. Udsmykningen i 1965 signalerede et principielt gearskifte i, hvad man anså en præsidentfrue var i stand til. Det har fået historikere og forskere til at undersøge om fortidens førstedamer måske har haft større politisk indflydelse bag hjemmets fire vægge end først antaget.
– Vi kan se, at der er flere af de førstedamer, der har set tilforladelige og husmoragtige ud på ydersiden, måske har haft mere at skulle have sagt om det politiske bag scenen, siger Inger H. Dalsgaard
Både før og efter Lady Bird Johnson har kvinder formået at rykke på grænserne. Hillary Clinton tog det næste markante skridt, da hun krævede, at hendes stabschef skulle være i daglig kontakt med Bill Clintons, så hun sikrede at hende egne politiske projekter ikke stødte sammen med præsidentens. Det styrkede hendes indflydelse i Washington, men svækkede hendes popularitet hos den amerikanske befolkning.
– Hun er den første, der har flyttet Østfløjen af det Hvide Hus ind i Vestfløjen, siger Dalsgaard.
Herunder finder du en tidslinje, der viser en håndfuld af USA’s mest bemærkelsesværdige førstedamer: