Skiftet fra vinter- til sommertid betyder som regel en del irritation og frustration over aftaler, der går i vasken, fordi uret og sæsonen spiller os et puds. Nogle hader faktisk skiftet så meget, at de vil afskaffe sommertid.
For nogle er irritationen over at skulle dreje den store viser en time frem så stor, at de helt ønsker at fjerne sommertiden. Landsforeningen mod Sommertid er en forening for de, der har fået nok, og nu ønsker at afskaffe det årlige tidskifte. En af dem er Kjeld Krageskov fra Slagelse, der er medstifter af foreningen.
»Det er irriterende, at vi skal rode ved vores naturlige indre ur de her to gange om året. Jeg har selv et stærkt indre ur, og mange føler en mild slags jetlag, hver gang vi laver det her skift«, siger han.
Foreningen, der har hovedsæde på Facebook, håber at danskerne er lige så irriterede over den halvårlige begivenhed, og snart vil tage sig sammen til få afskaffet tidsskiftet. Foreningen har generalforsamling i nat imellem kl. 02 og 03 ”almindelig” tid.
Du kan læse mere om foreningen her.
Driller også Apple
Det er ikke kun medlemmer af Landsforeningen mod Sommertid, der bliver forvirret over sommertiden. Selv de store drenge må bøje sig i støvet og erkende total forvirring. Tidligere på året resulterede en fejl i Apples iPhones, at adskillige iPhone brugere kom for sent op. Vækkeuret skiftede nemlig ikke automatisk til sommertid, så folk kom en time senere op, end de havde regnet med. Om Steve Jobs (Apples topchef, Red.) ønsker at afskaffe sommertiden melder historien dog ikke noget om.
Læs også:
Sommertid på Wikipedia
IPhone brugere sov over sig