Behandlere i børne- og ungdomspsykiatri skal behandle flere og flere børn

De nye ugeplaner i børne- og ungdomspsykiatrien forudsætter, at behandlerne ser historisk mange patienter hver uge.

– Det gjorde ikke den store forskel, at det ændrede sig fra at hedde ydelser til at hedde patienttimer. Tiden er jo den samme. Vi skal jo se ligeså mange patienter, som vi skulle før. Endda flere nu.

Sådan siger Agnes Barfod, sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant i Glostrups psykiatriske ambulatorium for børn, om de nye ugeskemaer for behandlerne i Region Hovedstadens psykiatri. De blev indført med Sundhedsplatformen, et nyt elektronisk journalsystem, i foråret 2017.

De nye ugeplaner forudsætter, at den enkelte behandler, læge, psykolog og sygeplejerske, bruger 18 ud af 37 timer om ugen på at se patienter, det der i fagsprog kaldes patienttimer. Dermed har hver enkel behandler på Glostrups psykiatriske ambulatorium fået flere børn mellem 8-13 år at tilse i løbet af det seneste halve år, og mindre tid til andre vigtige opgaver som administration og faglig udvikling.

Stødt stigning i arbejdspresset

Fra ugeplanernes indførsel i 2014 er der gradvist sket en stigning i andelen af tid brugt med familierne og den direkte patientkontakt. Fra 12 direkte ydelser i 2014, til 15-17 patienttimer før Sundhedsplatformens indførsel til 18 ud af 37 timer nu.

Læs også: Psykolog i børne- og ungdomspsykiatrien: “Jeg går til min chef flere gange om ugen, fordi jeg ikke kan nå det”

Dette bunder i en politisk målsætning, der kræver, at patienterne bliver udredt og får en behandlingsplan senest 30 dage efter, de er henvist til hospitalerne og de psykiatriske afdelinger.

Hverdagen for behandlerne

Flere af behandlerne på afsnittet har ikke haft tid og overskud til at fortælle om deres hverdag. Men som arbejdsmiljørepræsentant på afdelingen har Agnes Barfod et stor kendskab til medarbejdernes kvaler:

– Det er stressende, at vi skal se flere børn og familier. Så der er ikke den samme tid til drøftelse af komplekse sager. Vi har rigtig mange komplicerede sager og etiske dilemmaer, som vi ikke har tid nok til.

Børnene i afsnittet kæmper med alt fra ADHD og aspergers syndrom til depressioner og skizofreni. Et barn der bliver henvist til afsnittet med for eksempelvis ADHD, kan pludselig vise sig at gemme på svære psykiske lidelser under overfladen. Det har ugeplanerne svært ved at tage højde for.

Agnes Barfod fortæller, at arbejdstempoet påvirker flere medarbejdere negativt:

– Behandlerne står i dilemmaet mellem, at man på den ene side gerne vil leve op til kravene, men at det på den anden side er rigtig svært at nå at se de familier, som man skal. Det er en følelse af, at man hele tiden halser bagefter og spørger sig selv: kunne man måske gøre det hurtigere? Har man gjort det hurtigt nok? Der er ikke den ro og grundighed over arbejdet, som der var førhen.

Leder: Der er hyppigt henvendelser fra behandlere, der har svært ved at nå det

Arbejdsmiljørepræsentant Agnes Barfod forklarer, at der det sidste stykke tid dog også er kommet mere lydhørhed fra den nærmeste ledelses side. Afsnitsledende overlæge, Simone Rasmussen, siger:

– Det sker hyppigt, at jeg får henvendelser fra behandlerne om, at de ikke kan nå deres arbejdsopgaver. Især fra de medarbejdere, der har været kortest tid i afsnittet. Men også fra dem, der har været her i længere tid, for eksempel når de har mere komplekse sager, der kræver noget mere.

Men hun mener også i høj grad, at hun som leder er lydhør:

– Alt kan aldrig komme til at passe i en ugeplan, vi kan ikke tage højde for komplekse sager, eller hvor erfarne behandlerne er, det er svært, når vi bruger den samme ugeplan. Vi bliver nødt til at blokere nogle tider indimellem, hvis behandlerne er pressede, så de ikke helt mister overblikket over sagerne, det går jo ikke.

Der er ikke den ro og grundighed over arbejdet, som der var førhen

Arbejdsmiljørepræsentant Agnes Barfod

En fornemmelse

Henrik Andersen, udviklingschef i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden og en af fædrene til de nye ugeskemaer, fortæller, at man på ledelsesplan har en tro på, at behandlerne kan nå de 18 patienttimer om ugen:

– De 18 timer er målet, så længe de ikke er modbevist. Men jeg tror ikke, at der er noget afsnit, der er oppe på fulde 18 patienttimer for alle medarbejdere. Så det har ikke været muligt endnu.

Henrik Andersen forklarer, at målsætningen indtil nu ikke baserer sig på erfaringer fra medarbejdernes hverdag:

– Ja, det er jo ikke en opfattelse, der er baseret på, hvordan vi reelt har oplevet det. Det er en fornemmelse. Derfor ville jeg da også være en klovn, hvis jeg sagde, at jeg vidste, at det kan lade sig gøre. Men jeg har en tro på det.

Læs også: Inddragelse af psykiatri-patienter vinder pris

Endnu en undersøgelse

De 18 patienttimer må kunne lykkes. Det mener udviklingschef Henrik Andersen, der nu sammen med resten af ledelsen igangsætter en undersøgelse, hvor forudsætningen er at finde og ændre på det, der spænder ben for de 18 patienttimer:

– Vi går ind og kortlægger meget mere grundigt. Hvor meget tid bruger behandlerne konkret på at følge op og så videre.

Ifølge Agnes Barfod har tidligere undersøgelser allerede vist, at behandlerne har svært ved at nå arbejdet, derfor undrer hun sig over behovet for endnu en undersøgelse:

– Vi undrer os over beslutningen om en ny undersøgelse. De vil igen se, at vi bruger rigtig meget tid på administration, og at den tid, der er lagt ind i ugeplanen til administration ikke svarer til de 18 patienttimer, vi har.

Henrik Andersen fortæller, at de efter efterårsferien vil starte undersøgelsen i børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit i Hillerød, og efterfølgende udbrede undersøgelsen til de andre småbørnsafsnit. Hvornår undersøgelsen vil nå til afsnittet i Glostrup vides endnu ikke.

  arbejdsmiljø, glostrup, psykiatri, Psykisk sygdom, styring