Brøndby Kommune vil skære i demensafsnit: »Det er bare ikke ok at tage fra de allermest svage«

Hovedindgangen til Brøndby Rådhus, hvor partierne har forhandlet om det nye budget.
Foto: Brøndby Kommune

Mange har for nyligt set den omdiskuterede TV 2-dokumentar ‘Opråb fra plejehjemmet’, og det er netop i kølvandet på den og Brøndby Kommunes nye budgetplan, at kommunalbestyrelsesmedlem Michael Rugaard (K) bliver bekymret. 

Socialdemokratiet, SF, Venstre og Dansk Folkeparti er nemlig blevet enige om at skære i normeringerne på demensafsnittene i Brøndby.

Det fremgår af kommunens nye budgetkatalog for 2023 til 2026. Den beslutning er Michael Rugaard (K) kritisk over for.

– Det er bare ikke ok at tage pengene fra nogle af dem, der er allermest svage, siger han. 

Det drejer sig om Æblehaven Ældrecenter og Gildhøjhjemmet, som begge har skærmede demensafsnit med ekstra normeringer som hjælper de beboere, der er hårdest ramt af demens. 

Mennesker med demens skal så vidt muligt have fast personale og have de samme mennesker omkring sig.
Demenspsykolog Anneke Skaaning 

Læs også: Demente får for meget medicin. Bivirkningen er brækkede hofter og ensomme ældre.

Fakta om demens

  • Demens er betegnelsen for en række symptomer på svækkelse af hjernens intellektuelle funktioner.
  • De hyppigste symptomer er svigtende hukommelse og koncentrationsevne, svækket orientering, sproglige forstyrrelser, ofte ledsaget af ændringer i personlighed og adfærd.
  • Der findes mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens.
  • Hos ældre patienter er den hyppigste sygdom Alzheimers sygdom, som skyldes, at hjerneceller gradvist går til grunde.
  • I Danmark lever cirka 85-90.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.
  • Der er ca. 4.200 personer under 65 år med en demenssygdom i Danmark.
  • De totale omkostninger ved demenssygdom i Danmark andrager mere end 20 milliarder kr. om året.
  • I sygdommens allersidste fase påvirkes også de hjerneområder, der er ansvarlige for f.eks. bevægelse og vejrtrækning. Dette er årsag til, at man til slut dør af sygdommen.
    Kilde: Alzheimerforeningen 

Partierne bag budgettet vil skære i den særlige normering på demensafsnittene, så den nærmer sig antallet af ansatte per beboer på de øvrige plejeboliger. Det vil kunne spare kommunen for 1,8 millioner kroner årligt. 

Årsagen til, at forligspartierne har valgt at spare netop her, handler om nye behov på området, lyder det fra viceborgmester Maja Højgaard (S).

– Vi har valgt at fjerne ekstranormeringen på demensafsnittene fordi, at 80 procent af alle, der bor på vores plejehjem, har diagnosen demens. Derfor har vi ønsket at omlægge indsatsen fra at være noget, der er afhængigt af, om man har fået tildelt en bolig på demensafsnittet, til om man har en periode, hvor der er behov for ekstra pleje, siger hun. 

Maja Højgaard (S) siger, at der i takt med, at der kommer flere mennesker med demens på plejehjemmene, er opstået et behov for at omstrukturere normeringerne, så alle kan få den hjælp, de har behov for. Men den forklaring køber Michael Rugaard (K) dog ikke. 

– Jeg mener ikke, at argumentet om, at nogle beboere med mindre grad af demens, får dårligere service, hvis vi opretholder de særlige normeringer på demensafsnittene, holder, da vi med en nedskæring bare sørger for, at servicen bliver dårlig alle steder, siger han.

Læs også: Selvmordsforsøg og mistet tale: Demente beboere mistrives på plejehjem

Mennesker med demens har i høj grad brug for, at personalet kan sætte sig ind i deres virkelighed, og tager tingene i deres tempo.

Sådan lyder det fra demenspsykolog Anneke Skaaning, som blandt andet arbejder som konsulent for Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold.

– Mennesker med demens skal så vidt muligt have fast personale og have de samme mennesker omkring sig, siger hun. 

For mange nye mennesker og indtryk kan nemlig hurtigt blive overvældende for demensramte ældre, hvilket Anneke Skaaning har set konsekvenserne af. 

– Hvis deres behov i dagligdagen ikke bliver mødt, så kan de begynde at forsøge at forlade plejehjemmet, fordi det er for svært eller uoverskueligt at være der, og så vil de oftest trække sig fra situationen, forklarer hun. 

Danske plejehjem

  • Der bor over 40.000 personer på plejehjem i Danmark. 
  • Mellem 75 og 85 procent af plejehjemsbeboerne lider af en demenssygdom.
  • Plejehjemsbeboere indlægges dobbelt så tit sammenlignet med ældre i samme aldersgruppe, der ikke bor på plejehjem. 
  • En analyse offentliggjort i Kommunernes Landsforeningens viste, at i 2014 blev 42 procent af plejehjemsbeboerne indlagt på hospital mindst én gang. For ældre i samme aldersgruppe, der ikke bor på plejehjem, var andelen kun cirka 29 procent.
  • Andelen af forebyggelige indlæggelser (eks. dehydrering, forstoppelse, blærebetændelse),er således 2½ gange større for patienter, der bor på plejehjem, sammenlignet med ældre over 65 år, der ikke bor på plejehjem.
    Kilde: Alzheimerforeningen 

En forøgelse af servicepuljen 

Brøndby Kommune sparer 36,9 millioner kroner i det nye budgetkatalog, og en stor del af besparelserne er på ældreområdet.

Aftalepartierne har samtidig valgt at øge kommunens såkaldte servicepulje med 5 millioner kroner, så puljen er oppe på 20 millioner kroner. Servicepuljen er et råderum, som kommunen har til uforudsigelige udgifter og prisstigninger. 

Pengene, som skal spares væk fra ældreområdet burde i stedet tages fra servicepuljen, mener Michael Rugaard,.

– Det er problematisk, at forligspartierne har valgt at øge servicepuljen fra 15 til 20 millioner kroner. I vores første budgetkatalog, der var 15 millioner kroner til servicepuljen i første omgang godt nok. Da vi så fik nogle flere penge, så mente man, at man skulle øge servicepuljen, men til gengæld fastholde besparelsen på ældreområdet, siger han. 

Set i lyset af krig og inflation, mener Maja Højgaard dog, at det er rettidig omhu fra bestyrelsens side, at forøge servicepuljen. 

– Vi har valgt at forøge service puljen fra 15 til 20 millioner kroner, fordi vi er nødsaget til at tage højde for inflationen og alle de andre ting, som foregår lige nu, siger hun.  

Håb Forude 

Inflation eller ej, så peger demenspsykolog Anneke Skaaning på, at skærmede afsnit til ældre med svær demens er den bedste løsning. Det kan nemlig skabe konflikter, hvis ældre med demens, og ældre uden demens skal bo sammen og have samme normering, lyder det. 

– Jeg vil anbefale særlige afsnit eller afdelinger til mennesker med demenssygdom fordi det er bedre for alle. Det er bedre for dem, der har demenssygdom, det er bedre for dem, der ikke har, og det er bedre for personalet, siger hun. 

Der er dog håb forude for ældreplejen i en større perspektiv, vurderer Anneke Skaaning.

– Vi bliver bedre og bedre. Mange plejecentre arbejder med det, man kalder for personcentreret omsorg, hvor man tager udgangspunkt i det enkelte menneskes virkelighed og det enkelte mennesket muligheder, forklarer hun.  

NetAvisen har forsøgt at få en kommentar fra Æblehaven, men de har ikke ønsket at medvirke i artiklen. 

Sådan gjorde vi: Journalisten meldte sig ind i Brøndbys Facebookgrupper og faldt over et opslag omkring besparelser på demensafsnittene i Brøndby. Opslaget fik mange kommentare og skabte stor debat, så journalisten besluttede sig for at finde forslaget om besparelserne i kommunens budgetkatalog. Herefter ringede journalisten til de forskellige parter, alle kilderne er interviewet over telefon.

Leave a Reply

Your email address will not be published.