Udlændinge, der vil lære dansk, skal fra sommer selv betale for det. Indtil nu har det ellers været gratis.
Fra 1. juli skal selvforsørgende udlændinge nemlig nu betale 2.000 kroner for hvert danskmodul. Det løber op i 12.000 kroner, fordi man fra regeringens side kræver, at alle skal have modtaget seks moduler danskundervisning, hvis man fortsat vil have opholdstilladelse i Danmark.
Dertil kommer krav om depositum på 1250 kroner per modul. Det kommer dog ikke til at ramme flygtninge eller familiesammenførte, fordi de har ret til fem års gratis undervisning.
Det vil til gengæld påvirke de mange udlændinge i lavtlønnede jobs og studerende fra især andre EU-lande, som måske har en forventning om at blive i Danmark efterfølgende.
Lotte Buch Segal, antropolog ved Københavns Universitet, peger på, at det er meget vigtigt at udlændinge, der opholder sig i Danmark lærer at tale dansk. Brugerbetaling vil få konsekvenser, påpeger hun.
– Selvfølgelig skal folk lære dansk i Danmark, og det er en dårlig idé ikke at kræve det. Folk bliver mere udsatte af ikke at kunne tale dansk. Men når disse familier i forvejen er i en udsat situation, giver det ikke mening at presse dem til at betale for danskundervisning, vurderer Lotte Buch Segal.
Læs også: Daginstitutioner savner sproghjælp til flygtningebørn
”Tiltaget er en symbolpolitisk manøvre”
I aftaleteksten fra regeringen lyder det, at ”deltagerbetaling og depositum vil sikre et incitament til, at kun de selvforsørgende kursister, der er motiverede, påbegynder uddannelsen”.
Det argument holder dog ikke vand, mener Lotte Buch Segal.
– Jeg vurderer, at tiltaget er en symbolpolitisk manøvre, som maskerer sig som en spareøvelse, siger Lotte Buch Segal.
“Kun dem med penge er velkomne”
Jørgen Jespersen er forstander for Indvandrernes Aftenskole. Det er en af de skoler, der sammen med Studieskolen og København Sprogcenter fra 1. august ikke længere er i kontrakt med Københavns Kommune om at udbyde danskundervisning til udlændinge.
Jørgen Jespersen er frustreret over, at udlændinge nu selv skal begynde at betale for danskundervisningen. Det sender et helt forkert signal fra regeringens side, mener han.
– Det er meget modstridende, at regeringen vil bekæmpe parallelsamfund og skabe bedre integration, når de med brugerbetaling på danskundervisning udelukker en hel gruppe mennesker og eliminerer deres mulighed for at lære dansk. Samtidigt sender det et signal om, at kun dem med penge er velkomne, siger Jørgen Jespersen.
Læs også: Med syriske Huda på sprogskole: Mine børn elsker Danmark
Dårligt for integrationen
Lotte Buch Segal mener samtidig, at brugerbetalingen vil modvirke integrationen, fordi de udsatte familier, der bliver ramt af brugerbetalingen får færre midler til at deltage aktivt i samfundet.
– Hvis udsatte udlændinge skal begynde at betale for danskundervisning, er der andre ting, de ikke kan købe. En bekymring er, hvad det vil gøre for deres børns sociale liv. Det kan betyde, at der er nogle børn, der ikke kan deltage i sociale aktiviteter i lokalområdet, aktiviteter som netop er med til at sikre børnene og forældrenes integration, siger Lotte Buch Segal.
Samtidigt tror Jørgen Jespersen, at det vil skabe et stort frafald på danskkurserne.
– De udlændinge der går til danskundervisning, er i forvejen personer, der ikke har særligt mange midler, og en del er også studerende. Jeg regner med, at over halvdelen af kursisterne vil vælge danskundervisningen fra, fordi de selv skal betale, fortæller Jørgen Jespersen.
Vi har prøvet at få en kommentar fra integrationsordførerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti, men ingen har haft mulighed for eller ønsket at udtale sig.
Sådan gjorde vi: Idéen til denne artikel er opstået, fordi brugerbetaling på danskundervisning er en meget aktuel nyhed, og der er blevet skrevet meget lidt om den i andre medier. Vi kom i kontakt med Jørgen Jespersen igennem IA Sprogs hjemmeside. Interviewet blev foretaget over telefon. Vi kom i kontakt med Lotte Buch Segal igennem Københavns Universitets forskerregister. Interviewet foregik ligeledes over telefon.