Foto: pixnio.com
Hovedpine eller koncentrationsbesvær? Svaret på dårligt indeklima på arbejdspladsen er som oftest at tænde for ventilationsanlægget eller åbne for vinduet.
Men to nye rapporter viser nu, at det ofte gør indeklimaet meget værre. Især om vinteren. Tidligere professor i indeklima Peder Wolkoff mener, at udluftning på arbejdspladsen om vinteren kan skabe et dårligt indeklima.
– Luftfugtigheden kan nemt komme ned under 30 procent ved tilførelsen af tør luft udefra gennem ventilation eller åbne vinduer, forklarer Peder Wolkoff, der nu er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsliv (NFA) og forfatter til de to nye forskningsartikler fra samme sted.
Læs også: Tør luft er markant undervurderet som årsag til dårlig trivsel blandt kontoransatte
Artiklerne bygger på data indsamlet fra 11.154 ansatte fordelt på 122 forskellige kontorer, og ifølge Peder Wolkoff afslører tallene en tendens til irritation i øjne, næse og mund blandt ansatte, som arbejder i lav luftfugtighed på arbejdspladsen.
– I undervisningsinstitutioner og kontormiljøer er luftfugtigheden generelt lav, og det har en række negative virkninger. Der er en øget risiko for, at man klager over tør luft, irriterede og trætte øjne, samt slimhindeirritation i næse og svælg. Derudover er der øget risko for, at influenzavirus kan overleve længere tid i rummet, siger Peder Wolkoff.
Når luftfugtigheden falder, bliver bakterierne lettere, de svæver i længere tid, og dem får vi spredt rundt i lokalet, så de lægger sig på overflader og i hjørnerne.
Jeanet Berg, sygeplejeske og indeklima ekspert hos Condair.
Indeklima på huskelisten
Ifølge Jeanet Berg, der er sygeplejerske og ekspert i indeklima hos Condair, er der et generelt problem hos arbejdsgivere og arkitekter. De fokuserer mere på luftfugtighed som “nice to have” fremfor “need to have”.
– Du kan i princippet ikke selv mærke, hvor høj eller lav luftfugtigheden er, men der kommer en masse symptomer bagefter, siger Jeanet Berg som opråb til arbejdsgiverne.
Læs også: Psykolog: Dårligt arbejdsmiljø udfordrer julefrokosterne
Hun mener, at alt for få arbejdsgivere er bevidste om, hvordan luftfugtigheden påvirker spredningen af bakterier på en arbejdsplads.
– Når luftfugtigheden falder, bliver bakterierne lettere, de svæver i længere tid, og dem får vi spredt rundt i lokalet, så de lægger sig på overflader og i hjørnerne, siger Jeanet Berg.
Loven skal bane vejen
Hos fagforbundet FOA mener de, at der er stort behov for at sætte fokus arbejdsmiljøet. Undersøgelser blandt organisationsens medlemmer viser nemlig, at en stor procentdel af dem oplever dårligt indeklima.
– Ud af de 36 procent, som oplever dårligt indeklima på arbejdspladsen, er det næsten 90 procent af dem, som oplever, at de får hovedpine, koncentrationsbesvær og bliver trætte. Hvis det er på grund af lav fugtighed, så har de også større risiko for at få influenza, siger Jens Nielsen, der er forbundssekretær i FOA.
Han mener ikke, at arbejdsmiljøet og særligt indeklimaet på arbejdspladsen bliver taget seriøst nok af regeringen og arbejdsgiverne i forhold til de konsekvenser, dårligt indeklima kan have for de ansatte.
– Man bliver nødt til at ændre lovgivningen, hvis det skal være sikkert og sundt at arbejde – og ikke kun forsvarligt, siger Jens Nielsen.
Læs også: Ekspert i arbejdsmiljø: Vi skal lovgive som i Norge og Sverige
Ifølge Jens Nielsen ser arbejdgiverne mere på den økonomiske byrde, der er ved at invistere i arbejdsmiljøet frem for gevinsten ved at sikre sig de bedst mulige arbejdsvilkår for deres ansatte.
– De ansatte kan bedre udøve deres kerneopgaver, hvis de ikke har ondt i hovedet, hvis de ikke er syge på grund af influenza, og hvis deres øjne ikke klør, siger Jens Nielsen.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udspringer af en pressemeddelse om samme emne. Se linket til pressemeddelsen, hvor de to videnskabelige artikler bliver præsenteret, i brødteksten. Citaterne stammer fra telefoninterviews med begge kilder.