Nye tiltag skal få flere kvinder til at sætte sejl

På landets handelsskibe og handelsflåde er det store flertal af medarbejdere mænd, men det vil Det Blå Danmark nu lave om på. Der skal nemlig flere kvinder ind i søfartsbranchen.

– Vi har virkelig dårlige tal i forhold til kvinder til søs, 3 procent i handelsflåden, 6,9 procent, hvis man tæller færgerne med. Der taler tallene deres eget tydelig sprog, siger Anne Windfeldt Trolle, direktør for Danske Rederier.

Læs også: Tidligere søfarende: Vi måtte låse døren, ellers kom styrmanden ind

Derfor har Danske Rederier søsat en række tiltag, som skal fastholde og rekruttere kvinder til branchen.

Taskforcen “Kvinder til søs” arbejder med tre K’er: karriere, kultur og konflikthåndtering, fremgår det af Færgerederiernes årsberetning 2019.

Når man måske er alene kvinde i den del af branchen, man er i, kan man have lyst til at snakke med en anden kvinde, som selv har prøvet det her før og har stået med nogle af de tanker og overvejelser.
Anne Panknin Kristensen, maritim praktikkoordinator hos Danske Rederier

De endelige anbefalinger ligger ikke klar før slutningen af november, men de arbejder på at give rederierne konkrete redskaber og værktøjer, som de kan bruge. Det kan eksempelvis være programmer, der ophæver kønsneutrale ord, så der i tekster luges ud for ”mande-” og ”kvindeord”, så flere kvinder søger job i brancen, fortæller direktør Anne Windfeldt Trolle.

Læs også: Regeringen vil have flere søkvinder 

– At vi fokuserer på kvinder, skyldes primært, at vi går glip af halvdelen af talentmassen, hvis vi ikke gør, meddeler Anne Windfeldt Trolle i et skriftligt svar og uddyber:

– Herudover vil en mere mangfoldig arbejdsstyrke give en bedre dynamik, skabe et bedre arbejdsmiljø, mere innovation og endda, siger visse undersøgelser, bedre økonomiske resultater, skriver hun.

Mentorordning skal sikre sparring 

Et andet tiltag fra Danske Rederier er en mentorordning henvendt til kvinder.

Mentorordningen er kommet efter Danske Rederiers arrangement for kvindelige søfarere i januar. Til spørgsmålet om, hvad der kunne få dem til at blive i faget, på trods af udfordringer, var meldingen klar fra de deltagende kvinder.

– Svaret var meget entydigt, at noget af det der kan have hjælpe, er en mentorordning. Og derfor startede vi den i samarbejde med de Maritime Uddannelses Institutioner, siger Anne Panknin Kristensen, maritim praktikkoordinator hos Danske Rederier.

Læs også: Opråb fra søfarten: Vi mangler kortlægning af seksuelle krænkelser 

Kvinder har især én særlig udfordring til søs, fastslår praktikkoordinatoren:

– De mandlige studerende bruger mentorordningen for at få faglig sparring og hjælp til karriere-move. Kvinderne gør det for en faglig sparring, men også fordi, at de er ensomme, siger Anne Panknin Kristensen.

– Når man måske er alene kvinde i den del af branchen, man er i, kan man have lyst til at snakke med en anden kvinde, som selv har prøvet det her før og har stået med nogle af de tanker og overvejelser, uddyber Anne Panknin Kristensen, Maritim praktikkoordinator hos Danske Rederier.

Når man er en af de første kvinder, som går ind i et mandefag, eller mand der går ind i et kvindefag, så bliver man ofte betragtet som repræsentant for hele kønnet. Hvis det går godt, kan man blive en stærk rollemodel for andre.
Drude Dahlerup, professor ved Roskilde Universitet

Allerede nu kan arbejdspladserne dog lave forskellige tiltag, forklarer rederidirektøren:

– Man kan have fokus på, at når kvinder sendes til søs, så sendes der to kvinder ud på samme skib, så de ikke føler sig alene, siger direktør hos Danske Rederier, Anne Windfeldt Trolle, i forbindelse med deres taskforce “Kvinder til søs”.

Dette synspunkt deles af Frida Webster, som er uddannet i søfarten og arbejder i branchen.

-Der er kæmpe forskel på at være i en besætning med kun mænd, end hvis der bare er én anden kvinde, siger Frida Webster. Hun forklarer sammen med kollegaen Freja Møller, som også abejder i branchen, at tonen er anderledes, og at det betyder noget, når der er en anden kvinde at dele sine tanker med.

Kvindelige rollemodeller skal være synlige og stærke 

Kvinder er ikke kun vigtige i forbindelse mentorordningen. Kvindelige rollemodeller har en central rolle i arbejdet med at få flere kvinder ind i branchen.

– I vores kampagnestrategi har vi arbejdet med, hvordan vi kan tiltrække kvinder. Det kan eksempelvis være i kampagnemateriale, hvor der sørges for, at der er synlige kvindelige rollemodeller, således at de unge kvinder kan se sig selv i dem, siger Anne Windfeldt Trolle.

Læs også: Overblik: Kortlægning af krænkelser til søs deler vandene i branchen 

Det er helt centralt med rollemodeller, påpeger professor ved Roskilde Universitet Drude Dahlerup, der blandt andet har forsket i køn og politik og kvinderepræsentation globalt.

– Det er utroligt vigtigt med gode rollemodeller. De piger, der har lyst til at gå ind i det her fag, de ser på andre kvinder i faget. Når man er en af de første kvinde, som går ind i et mandefag, eller mand der går ind i et kvindefag, så bliver man ofte betragtet som repræsentant for hele kønnet. Hvis det går godt, kan man blive en stærk rollemodel for andre, vurderer forskeren.

Vi må vente lidt endnu 

De kvinder, som er startet på mentorordningen, er først lige begyndt, og forløbet er derfor ikke evalueret.

– Vi har valgt, at der i de første år skal være mulighed for at etablere forhold mellem mentor og studerende uden, at vi evaluerer på det den ene eller anden vej, siger Anne Panknin, men fortæller, at der løbende er kontakt med mentorerne, og en samlet evaluering forventes færdig senest juni måned 2020.

Taskforcen “Kvinder til søs” har sidste møde i november og forventer at præsentere sine anbefalinger om en måneds tid.

Sådan gjorde vi: ideen opstod, da en kvindelig bekendt til redaktionen arbejder i søfartsbranchen. Herefter undersøgte vi, hvad der bliver gjort for kvinder i branchen. Interviewene er foretaget telefonisk og er blevet opfulgt af enkelte skriftlige svar. 

  arbejdsmarked, arbejdsmiljø, kønsbalance, søfart