Foto: William Wendling på Unsplash
Tømrer og andre håndværkere sikrer deres fremtid ved at tage sig noget efteruddannelse. Sådan lyder opfordringen fra tænketanken DEA.
En ny DEA-rapport viser nemlig, at det kun 36 % af landets faglærte, dvs. omkring hver tredje, hvis højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse, der efteruddanner sig.
Den tendens er ganske problematisk, lyder det fra programleder i DEA Mads Jørgensen.
– Faglærte oplever ikke i samme omfang, som dem med længere uddannelse, at de har behov for mere uddannelse. Det er problematisk af flere grunde. Flere faglærte sidder i stillinger, hvor deres arbejdsopgaver potentielt set står til at ændre sig på grund af teknologi. Vi ser et dilemma i forhold til dem, der har størst behov for at efteruddanne sig, samtidig efteruddanner sig mindst.
Syv grunde til manglende efteruddannelse
1 – Tid og travlhed
2 – Manglende relevans
3 – Økonomi
4 – Tilgængelighed og kendskab
5 – Kulturen på arbejdspladsen
6 – Erfaringer med uddannelse og personlig usikkerhed
7 – Identitet
Han forklarer, at efteruddannelse skal sikre den enkelte jobmuligheder i fremtidem. Det hænger sammen med, at vi i dag lever længere og skal derfor arbejde længere. Mange har også kortere ansættelser, og samtidig sker der en teknologisk udvikling, som påvirker de fleste af os, da mange jobfunktioner vil forandres.
Derfor har det været vigtigt at undersøge de faktorer, der har betydning for, om faglærte efteruddanner sig eller ej.
Før pilen hen over nedenstående graf og se, hvor meget de forskellige grupper deltager i efteruddannelse. Deltagelse er sorteret i formelle og uformelle efteruddannelser. Når en tømrer får nye kompetencer på arbejdspladsen, har han deltaget i uformel efteruddannelse. Den formelle form forgår på skolebænken på en institution. Artiklen fortsætter under grafen.
Arbejdsmarkedsforsker Mads Klindt fra Aalborg Universitet fortæller, at efteruddannelse både er vigtigt i forhold til den personlige udvikling, det demokratiske samfund og arbejdsmarkedet.
Da den danske arbejdsmodel bærer en høj grad af fleksibilitet, er kompetenceudvikling af arbejdsstyrken for faglærte altafgørende. Det fleksible arbejdsmarked tillader hurtige ansættelser, men også lette opsigelser. Dette gør sig især gældende for håndværekere, hvor der ikke er lange opsigelsesvarsler. Netop derfor skal arbejdsstyrken være omstillingsparat.
– Der er mange, som vil opleve, at de skal skifte job ofte, og det vil kræve efteruddannelse. Den enkelte lønmodtager kan havne i blindgyder på arbejdsmarkedet, altså hvor de kommer til at sidde fast i nogle dårlige jobs eller i værste tilfælde blive helt stødt ud af arbejdsmarkedet, forklarer Mads Klindt.
Læs også: Dansklærere: Vi får for lidt efteruddannelse
Mads Klindt fortæller, at hele samfundet kan få strukturproblemer. Strukturproblemer opstår, når arbejdsstyrken ikke kan imødekommede arbejdsmarkedet efterspørgsel. Strukturproblemet kan i så fald være en høj arbejdsløshed, og en ledig arbejdsstyrke, der ikke kan ansættes nogen steder.
Det handler nemlig om at matche den efterspørgsel virksomhederne har. De efterspurgte kompentencer er hele tiden i udvikling.
Efteruddannelse kan sørge for at matche de efterspurgte kompetencer med det, som arbejdsstyrken kan. På den måde kan samfundet undgå et kompetencegab, som opstår, når den ledige arbejdskraft ikke har de kompetencer, som virksomhederne har behov for.
Tømrer til leder og kommunikationskursus
Rapporten fra DEA har især fokuseret på tømrere. Det er især tømrere, som ikke efteruddannes, selvom efteruddannelserne bidrager til jobsikkerhed og flere jobmuligheder. Tømrere kan få kurser inden for deres fag, der inkluderer alt fra ajourføring for tømrerbranchen og brug af PC på arbejdspladsen til kurser i termografering af bygninger og 2D-tegninger.
Læs også: Fremtidens ufaglærte arbejder er en robot
Det er vigtigt at målrette kurserne. Efteruddannelsen skal give mening i forhold til de individuelle behov. Den manglende relevans er nemlig en af de faktorer i rapporten fra DEA, der opfattes som en barriere for den enkelte.
Her nævner Mads Jørgensen et specifikt tilfælde:
– En tømrer blev sendt på efteruddannelse i ledelse og kommunikation, selvom den pågældende medarbejder ikke ønskede at stå for ledelse på byggepladsen. Hvis man oplever, at den tilbudte efteruddannelse ikke er relevant, så kan det være med til at tale ind i en forståelse af, at efteruddannelse ikke har relevant værdi.
Det kan derfor i værste fald betyde, at den pågældende lønmodtager ikke vender tilbage og fraskriver efteruddannelse for altid.
“Jeg er færdiguddannet”
En anden faktor for manglende deltagelse i efteruddannelser er det såkaldte indre uddannelsesloft. Her har den faglærte en indre oplevelse af at være færdiguddannet og har derfor intet behov for at efteruddanne sig.
En af dem er Steen Mathiesen, tømrermester, bygningskonstruktør og har egen virksomhed. Selvom der er mange kurser, som han vil kunne tage, så er han ikke interesseret i at vende tilbage til skolen:
– Jeg er rigeligt uddannet og vil absolut ikke tilbage på skolebænken. Men jeg kan godt forstå, at nogen trænger til at finpudse deres kompetencer. Måske har de ikke brugt en computer i 40 åt. Hvis arbejdspladsen kræver, at de inddrager computeren i arbejdstiden, så er det måske meget godt med et kursus, så de også kan være med i den digitale udvikling.
Han mener, at kurser skal tages, mens uddannelsen er i gang, da efteruddannelse er tidskrævende og gør, at han ikke kan løse opgaver i sit firma og dermed mister indtjening.
Denne opfattelse er dog farlig, mener Mads Klindt, da det langt fra er alle, som i fremtiden vil kunne benytte de kompetencer som de udelukkende har fået gennem deres uddannelse.
Tømreruddannelsen er en basisuddannelse og skal man gøre sig attraktiv for den næste virksomhed og kommende arbejdsgiver, så er det vigtigt med alle de ekstra kompetencer.
Sådan gjorde vi: Artiklen er inspireret af den nye rapport fra DEA. Journalisten tog kontakt til DEA og en arbejdsforsker for at få de citater, som er medtaget. Kilden er fundet på nettet ved at ringe til en vilkårlig tømrevirksomhed.