Flere peger på, at landets kommunalpolitikere i dag har en større arbejdsbyrde end tidligere, men at lønnen er ikke fulgt med
Hundredevis af sider, der skal læses, ekstra møder på rådhuset og et erhvervsjob ved siden af. Det er hverdagen for mange af landets lokalpolitikere. Alt sammen for et såkaldt ”vederlag”, på typisk 5.-12.000 kr. om måneden – før skat. Flere eksperter peger på, at kommunalpolitikernes opgavebyrde er steget, uden at lønnen er fulgt med.
En af dem er Ulf Hjelmar, programleder i Anvendt Kommunalforskning, der har undersøgt forholdene inden for kommunalpolitik i Danmark. Han foreslår, at man sender lokalpolitikernes aflønning til eftersyn.
»Der skal være et rimeligt forhold mellem den arbejdsindsats, man ligger for dagen, og så vederlagets størrelse. Det er ikke blevet reguleret i den grad, man kunne ønske sig,« siger han.
Lokalpolitikerne knokler mere
Cecilia Lonning (V) fra Københavns Borgerepræsentation kan nikke genkendende til, at lønnen ikke følger med arbejdet på rådhuset. Hun siger, at lønnen er passende i forhold til, at der på papiret er lagt op til 8-10 timers arbejde om ugen.
»Problemet er, at langt de fleste bliver presset til at bruge væsentligt mere tid på det politiske arbejde,« siger Cecilia Lonning.
Hun fortæller, at hendes indtryk er, at det er en generel tendens, at arbejdet på rådhuset fylder mere, end der er lagt op til. Klaus Mygind, som er gruppeformand for SF i Københavns borgerrepræsentation, oplever samme tendens og fortæller, at han er gået 17.000 kr. ned i løn om måneden på sit erhvervsarbejde for at få tid til det politiske arbejde, som indbringer ham 10.000 kr. om måneden i vederlag.
Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, siger, at aflønningen ikke ligefrem giver en særlig høj timeløn, da arbejdet fylder en del flere timer, end det gjorde førhen.
»Vederlaget er i en størrelse, hvor man ikke kan kalde det en egentlig løn,« siger han og nævner, at man bl.a. kunne gøre hvervet til et fuldstidsjob med tilsvarende højere løn.
KL bakker op
Kommunernes Landsforening (KL) mener ligeledes, at lokalpolitikernes vederlag er for lavt. Lene Møller, afdelingschef for jura- og lønpolitik, siger, at vederlaget ikke er fulgt med tiden – det skulle, ifølge hende, være omkring 25 % højere, havde det fulgt lønudviklingen i samfundet. Hun siger, at både opgavemængden og ansvaret er steget uden, at lønchecken er fulgt med.
Siden 2010 har det været muligt for kommunerne at fordele midler til kommunalpolitikernes vederlag mellem sig gennem en såkaldt ”udvalgspulje”. KL mener dog ikke, at den ændrer de lave lønninger til landets lokalpolitikere.
»Udvalgspuljen betyder, at man mere fleksibelt kan fordele midlerne, men der er ikke kommet en krone mere ud af den,« siger Lene Møller.
Venstres kommunalordfører, Sophie Løhde, siger, at hun godt kan forstå, at der er mange lokalpolitikere, som føler, at det er en ret stor arbejdsbyrde, set i forhold til det vederlag de får. Men hun mener ikke, at politik kan gøres op i timer.
» Politik er noget man forhåbentlig er med i, fordi man brænder for det og vil være med til at gøre en forskel,« siger Sophie Løhde.