Mange har sikkert prøvet at miste et kæledyr. Man kan føle, at man har mistet en stor del af ens hverdag, hvor sorgen tager over.
Det er noget, Lizl Rand kender til som psykoterapeut. Hun oplever, at det for nogle mennesker kan være en større sorg at miste sit kæledyr, end det er at miste et familiemedlem. I sin praksis oplever hun, hvordan klienter har følt en større sorg, når de har mistet et kæledyr, end når de har mistet deres bedsteforældre.
– Hvis man kun ser et familiemedlem én gang om måneden, og man ikke har den samme tætte, nære og daglige relation, som man har til sin hund, som er der hver dag, så kan det tab fylde mere, fordi dyret har fyldt mere i dagligdagen og den daglige trivsel, siger hun.
Lizl Rand forklarer dette med, at man tilbringer en langt større del af sin hverdag med sit kæledyr, end man måske gør med et perifert familiemedlem. Kæledyret bliver en integreret del af personens hverdag, så når dyret ikke er der mere, så kan man føle et stort tomrum.
Læs også: Flåterne ligger på spring: Beskyt dine kæledyr
Heidi Schneider, som arbejder som rengøringsassistent og bor i Nordjylland, mistede sin hund i 2018 til prostatakræft, kan nikke genkendende til, at det er en kæmpe sorg at miste sit kæledyr.
– Det har været værre for mig at miste min hund, end at miste mine bedsteforældre. Han har været en så stor del af mit liv. Man er selvfølgelig tæt på ens bedsteforældre, men for mig, var det her værre, siger hun.
Hvis man kun ser et familiemedlem én gang om måneden, og man ikke har den samme tætte, nære og daglige relation, som man har til sin hund, som er der hver dag, så kan det tab fylde mere, fordi dyret har fyldt mere i dagligdagen og den daglige trivsel
Lizl Rand, psykoterapeut
Læs også: Danskerne er i tvivl: Hedder det ‘en’ eller ‘et’ hamster?
Sorg over et kæledyr er stadig et tabu
Selvom ejerne kan føle en stor sorg, når de mister deres pelsede ven, så er det ikke nemt at tale om for alle, forklarer Lizl Rand.
– Det er stadig et kæmpe tabu. Jeg oplever som terapeut, at der er mange, der er flove over det, og føler en lettelse over at kunne tale om sorgen. I stedet for at føle sig forkerte eller føle, at det er noget, man skal komme sig hurtigt over. Folk, der ikke selv er vant til at have en nær relation til en hund, kan have svært ved at forstå det, hvor man hos andre dyreejerne finder en større forståelse, siger Lizl Rand.
Heidi Schneider har også oplevet, hvordan sorgen over tabet af hunden ikke var acceptabel i alle sammenhænge.
– Mange mennesker har syntes, at jeg var virkelig mærkelig. Jeg har følt, at jeg skulle pakke min sorg ind, siger hun.
Sådan håndterer du din sorg over
- Erkend og accepter, at du efter kæledyrets død er i forskellige faser – Du vil opleve chok, vrede og fortvivlelse over, at du ikke længere har dit dyr. Tillad følelserne at være der
- Symboler og ritualer kan være en stor støtte – Man kan have halsbåndet med i tasken eller have urnen stående i vindueskarmen
- Sorg kan ikke gradbøjes – Man kan være lige så ked af det, over at miste sin hund, som hvis man mister et familiemedlem
- Du kan ikke tænke sorgen væk – Du kan tænke, at du kunne have gjort noget anderledes, men det vil kun gøre dig i dårligere humør
- Græd – Lad følelserne komme ud, og giv efter for sorgen
- Tiden lindrer, men savnet vil altid være der og varierer i styrke
- ”Skal du ikke have en ny hund?” – Når en pårørende siger sådan, er det ofte et forsøg på at trøste. En ny hund kan tilføje glæde, men den vil ikke fjerne sorgen
- Døden adskiller ikke – Følelserne er de samme, det er blot jeres måde at være sammen på, som er ændret
- Du er ikke alene om at have mistet
Kilde: Dyrebeskyttelsen.dk og Lizl Rand
Anerkend sorgen
Lizl Rand forklarer, at sorg er en naturlig ting – også når man miste sin kat eller hund:
– Man skal tillade, at sorgen er der, gå med den, og græde, når man er ked af det. Det er jo sådan med sorg, at man ikke altid er i en dyb sorg. Sorg vil hele tiden ændre form, hvor det kan variere, hvor meget opmærksomhed, den tager fra en. Man skal huske at give tid til sig selv og tillade sorgen, at være der.
Sådan gjorde vi: Idéen udsprang af, at journalisten kender en del, der har mistet deres hunde, og som derefter har oplevet en stor sorg. Vi kom i kontakt med Heidi Schneider gennem en hundegruppe på Facebook. Lizl Rand er fundet via Dyrebeskyttelsens hjemmeside. Begge er blevet interviewet via telefon.