Da Danmark lukkede foreninger, klubber og fitnesscentre ned tilbage i marts, så lukkede mange også ned for for eksempel løbeture, fodboldkampen med vennerne og den daglige cykeltur til skolen eller arbejdet.
Det viser en undersøgelse fra Idræt & Biomekanik på Syddansk Universitet.
– Vi kunne se, at der skete et fald i danskernes bevægelsesadfærd under corona-nedlukningen. Især er der sket et kæmpe fald lige præcis hos de unge, der stadig boede hjemme. Der tror vi, at det handler om, at bevægelse ikke nødvendigvis er målet for de unge, men mere midlet for de unge, så de kan være sammen med vennerne.
Danskernes bevægelsesadfærd under corona-nedlukningen
- Institut for Idræt & Biomekanik ved SDU gennemførte en spørgskemaundersøgelse med 1.802 danskere fra 15 år og op.
- Danskerne bevægede sig 20% under corona-nedlukningen.
- Hos gruppen af danskere over 60 år faldt deres bevægelse 26,6%.
- Hos gruppen af unge danskere mellem 15 og 29 år faldt deres bevægelse med 26,4%.
- Mest markant var faldet i fysisk aktivitet for de hjemmeboende unge mellem 15 og 29, der lød på hele 40,4%.
- De lavtuddannede danskeres bevægelse faldt med 41,8% og hos dem, der boede på landet faldt bevægelsen med 21,4%.
Læs også: IT-chef: Jeg ansætter ikke folk, der siger nej til motion
Sådan siger lektor Charlotte Skau Pawlowski ved Institut for Idræt & Biomekanik på SDU. Det var dog ikke kun i de forskellige aldersgrupper, at der skete en ændring i bevægelsen. Faktisk viste undersøgelsen, at der var stor ulighed blandt dem, der dyrkede motion og dem, der ikke dyrkede motion under nedlukningen.
– De lavtuddannede bevægede sig mindst. Så der var en skævvridning i forhold til uddannelsesniveau, men også i forhold til, hvor man boede. Dem i byerne var mere aktive under corona-nedlukningen end dem i landområder og mindre byer.
Rigtig mange af de ting, du normalt ville bruge tid på i 20’erne, er lukket ned. De kan ikke gå til koncerter, gå i byen og være sammen med vennerne på normalvis.
Analytiker ved Idrættens Analyseinstitut, Mette Eske Østergaard Jensen
Uligheden i bevægelse under corona er også noget, som formand for Dansk Idrætsforbund, Niels Nygaard, lægger mærke til.
– I de udsatte befolkningsgrupper er idrætsdeltagelsen, og det at bevæge sig, gået dramatisk tilbage, siger han.
Danskerne er begyndt at bevæge sig igen
Der er dog sket en ændring i det markante faldt i aktivitet tilbage fra nedlukningen i marts. Nye tal viser nemlig, at danskerne er begyndt at bevæge sig mere igen.
– Idrætsdeltagelsen er på vej op igen. Så heldigvis er vi på vej tilbage, men man kan stadig konstatere, at der er noget vej tilbage, før vi er på niveauet fra før corona.
Sådan siger Mette Eske Østergaard Jensen, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut. De har nemlig nye tal fra september, der viser, at danskerne begynder at bevæge sig mere, men at mange forsat mangler.
– Det er langt fra alle, der var aktive før nedlukningen, der er kommet i gang igen. Faktisk er hver femte af dem stadig inaktive i september.
Men hun uddyber, at en ny gruppe er begyndt at bevæge sig under corona.
– Det viser sig, at der er en stor del, der er begyndt at motionere, som ikke gjorde det før corona. Det er særligt unge i 20’erne og 30’erne. Det er særligt aktiviteter på egen hånd. Gåture, vandretur, løb og fitness derhjemme.
Anbefalinger om fysiskaktivitet for voksne
- Vær fysisk aktiv 30 minutter om dagen.
- Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet. Det vil sige, at det skal være svært at føre en samtale i de 30 minutter.
- Mindst 2 gange om ugen skal, der være aktivitet af høj intensitet i mindst 20 minutter.
- Der skal på en uge indgå aktiviteter, der vedligeholder eller styrker kondition og muskelstyrken.
- Der skal indgå aktiviteter, der øger knoglestyrken og bevægligheden.
- Voksne er fra 18 til 64 år.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Mette Eske Østergaard Jensen uddyber, at stigningen i nye motionister blandt de unge, der ikke dyrkede motion før corona, men er begyndt, kan skyldes, at Danmark forsat har en lang række restriktioner i forbindelse med corona.
– Rigtig mange af de ting, du normalt ville bruge tid på i 20’erne, er lukket ned. Du kan ikke gå til koncerter, gå i byen og være sammen med vennerne på normalvis. Sport og motion har måske været et alternativ til at være sammen med sine venner og dermed opsøge det sociale aspekt, der mangler.
16-årige Asbjørn Schleef er en af de danskere, der sætter stor pris på, at han stadig kan komme ud og bevæge sig, så han forsat kan ses med kammeraterne.
– Det er virkelig vigtigt for mig. Her den seneste uge har jeg ikke set vennerne så meget. Så er det et lyspunkt for mig at komme op og spille noget fodbold med dem, siger han.
Inaktivitet øger risikoen for fedme og hjertesygdomme
Det kan have store konsekvenser for den enkelte, hvis vi helt dropper motionen og bare er derhjemme i denne tid. For inaktivitet har betydningen for sundheden.
– Det betyder, at risikoen for at udvikle sukkersyge, hjertesygedomme, forhøjet blodtryk, overforkalkning og fedme stiger. Man kan ikke sige hvor meget, men risikoen er højere hos inaktive end hos aktive, siger professor Flemming Dela ved Biomedicinsk Institut om konsekvenserne ved, hvis danskerne bevæger sig mindre og generelt er inaktive.
Læs også: Løbere er de nye skraldemænd
Sådan påvirker fysisk aktivitet kroppen
Klik på prikkerne på billedet og bliv klogere på, hvordan træning påvirker din krop.
Foto og grafik: Jakob Kloppenborg
Sådan gjorde vi: Journalisten fandt undersøgelsen på SDU’s hjemmeside og interviewede telefonisk Charlotte Pawlowski, der fortalte, at Idrættens Analyseinstitut havde helt nyt tal på danskernes bevægelsesadfærd. Mette Eske fortalte om deres nye tal over telefon. Asbjørn Schleef, Niels Nygaard og Flemming Dela er alle interviewet telefonisk.