Giftstoffer ophobes i hjernen, imens vi er vågne, og nedbrydes effektivt, når vi sover. Faktisk er den nedbrydende proces ti gange mere effektiv, når kroppen er i søvntilstand, viser en ny rapport af den danske forsker Maiken Nedergaard og hendes forskerteam fra University of Rochester.
– Det er rigtig væsentligt at få en god nats søvn, hvis man vil have en sund hjerne. Problemet er, at visse giftige proteiner er svære at bryde ned, og ophobning i hjernen kan give hjernesygdomme som Alzheimers, siger Maiken Nedergaard til Experimentarium.
Læs også: Ny forskning: Derfor kan motion forebygge
Relationen mellem de giftige stoffer og hjernesygdomme anslår altså, at søvnforstyrrelser kan øge risikoen for at udvikle eksempelvis Alzheimers eller demens. Det betyder dog ikke, at man bare kan sove den halve dag og på den måde udskyde for demens.
Forskningen peger i begge retninger. Nogle studier viser, at søvn har en forebyggende effekt, imens andre tyder på, at for meget søvn kan have en negativ effekt.
Kasper Jørgensen, Neuropsykologisk fagkonsulent
Nøgletal for demens i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens angiver følgende.
– Ca 87.000 lider af en demenssygdom, heraf over 50.000 af Alzheimers.
– Ca 3000 under 65 år lider af demens
– Omkring 15.000 tilfælde af demens konstateres hvert år
– Næsten 20.000 borgere indløste medicin mod Alzheimers i 2012
– Direkte omkostninger ved demens menes at koste 9,5-15 milliarder kr. om året
Sov ikke for meget
For meget søvn kan også være problematisk, hvis man spørger Kasper Kristiansen, neuropsykologisk fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens.
– Forholdet mellem søvn og demens er lidt usikkert. Forskningen peger i begge retninger. Nogle studier viser, at søvn har en forebyggende effekt, imens andre tyder på, at for meget søvn kan have en negativ effekt. Det er, når man bliver ældre og begynder at sove mere, at tegn på demens begynder, fortæller han.
Andre faktorer spiller ind
Kasper Kristiansen mener ikke, at det nødvendigvis er søvn, man skal kigge på, når man skal behandle demens. Han påpeger en række andre studier, der er interessante.
– Folk med længere videregående uddannelser kan skubbe demensen, da det har betydning at holde sin hjerne aktiveret, fortæller han.
Desuden er der en lang række andre ting, der spiller ind i udviklingen af demens. Rygning, sukkersyge, overvægt og hjertekarsygdomme er alle faktorer, der ligeledes kan tages i betragtning ifølge Kasper Kristiansen.