Foto: shgmom56/Flickr
En forskergruppe i Storbritannien har fundet ud af, at der sker en molekyleændring i spyt for rugbyspillere, som har slået hovedet og fået en hjernerystelse.
Undersøgelsen er offentliggjort i det britiske videnskabelige tidsskrift British Journal of Sports Medicine, hvor forskerne har analyseret spyttet fra 1028 rugbyspillere i de to øverste professionelle ligaer i England. Forskerne håber på, at resultaterne kan føre til at udvikle en spyttest, der effektivt kan diagnosticere hjernerystelse.
Kim Kristiansen er begejstret for den nye opdagelse, som er formand for Høje Taastrup Bokseklub med 140 medlemmer. Han har oplevet mange boksere gennem tiden, som har skadet hjernen i bokseringen, og håber den nye test kommer til Danmark.
Læs mere her: Efter styrt: Katja kører aldrig fuld på cykel igen
– Min første tanke var, at det er en fantastisk mulighed. Det sker tit, at man er i tvivl, hvis nogen har været nede og ryge i gulvet. Når man bliver knockout, så falder man jo. Der sker ofte et slag, og det kan være farligt, hvis man bare bokser videre, siger han.
Fakta om hjernerystelse
Hjernerystelse kommer til udtryk i form af symptomer som hovedpine, træthed, svimmelhed, kvalme, forskellige former for desorientering og nedsat kognitiv kapacitet.
Symptomerne kan efter traumet udvikle sig over en tidshorisont, der spænder fra minutter til dage. I nogle tilfælde kan det blive en kronisk tilstand
Kilde: Dansk Center for Hjernerystelse
Kim Kristiansen er 45 år gammel og har bokset siden 1995, dog de sidste 15 år som motionsbokser. Han siger, at boksning er en kontaktsport, hvor der tit sker skader på hjernen ved slag og fald. Derfor er man i sporten især opmærksomme på hjerneskader, ligesom man også er i Rugby, hvor testen i første omgang er foretaget.
– Der er kommet en større bevidsthed om skader på hovedet i bokseverdenen, og testen er helt klart et emne, som vi vil tale mere om, når samfundet åbner, og vi kan mødes igen, siger han.
Hjernerystelsesforeningen skriver, at mindst 25.000 danskere pådrager sig en hjernerystelse hvert eneste år. Langt de fleste kommer sig efter en hjernerystelse, men de anslår at cirka 34% oplever senfølger efter 3 måneder.
Det kan være svært at stille diagnosen i dag
Hana Malá Rytter er leder af det nationale videnscenter, Dansk Center for Hjernerystelse, og har en ph.d. i neuropsykologi. Derudover er hun også lektor i neuropsykologi ved Københavns Universitet og ved neurologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Hun vurderer, at studiet vil få stor betydning for, hvordan hjernerystelser bliver diagnosticeret i fremtiden. I dag stilles diagnosen udelukkende baseret på interview med patienten og historikken om slaget.
– Når man skal stille diagnosen i dag, bør lægen spørge til nogle bestemte tegn, som vidner om kortvarigt forstyrret hjernefunktion som for eksempel forvirringstilstand eller påvirket hukommelse, men disse forandrer sig hurtigt med tiden og patienten kan samtidigt være ude af stand til at besvare spørgsmålene pålideligt netop grundet selve hjernerystelsen, forklarer hun.
Læs mere her: Efter styrt: Katja kører aldrig fuld på cykel igen
Dansk Center for Hjernerystelse blev etableret i Marts 2019 på baggrund af en 4-årig satspuljebevilling fra Sundheds- og Ældreministeriet. Centeret er sat i verden for at samle og formidle aktuel evidensbaseret viden om hjernerystelse til fagprofessionelle, ramte og pårørende.
Hana Malá Rytter vurderer, at det vil være meget hjælpsomt fra både lægens og patientens perspektiv, hvis der bliver udviklet en objektiv test, som kan detektere hjernerystelse. I dag bliver mange nemlig fejldiagnosticeret, siger hun.
– At stille diagnosen i dag er forbundet med en vis usikkerhed, og selv om der er et sæt konsensus-baserede kriterier, som man anbefales at følge, er der store variationer i, hvordan lægerne gør det, siger Hana Malá Rytter.
Forskningen tager i første omgang tager udgangspunkt i professionel sammenhæng, men studiet kan altså være afgørende for, hvordan man generelt behandler hjernerystelser i fremtiden.
Læs mere her: Undersøgelse: Amerikansk fodbold giver skader på hjernen
– Forudsat, at resultater fra studiet holder i den videre afprøvning, vil spyttesten også være af stor betydning for almindelige mennesker, hvor den kunne bruges på skadestuer eller hos egen læge. Det ville nemlig være en nem og let anvendelig objektiv metode til at bestemme, om man har fået en hjernerystelse eller ej.
Den nye spyttest har i de første undersøgelser haft 95 % nøjagtighed. Der kan dog gå et stykke tid, før spyttesten kan implementeres som en fast del af bokseringen. Hana Malá Rytter håber, at det videre arbejde vil være med til at udvikle spyttesten til normal praksis.
– Studiet er det første af sin slags, og der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Men hvis de oprindelige resultater holder, vil en sådan test kunne indgå i den almindelige praksis inden for sygehusvæsenet, ligesom en blodprøve, siger hun.
Sådan gjorde vi: Nyheden om det britiske studie kom ud gennem et Ritzau-telegram for to uger siden, men ingen medier undersøgte studiets potentiale til at ændre måden, vi behandler hjernerystelse på i Danmark. Journalisten skrev derfor fem spørgsmål på mail til lederen af Dansk Center for Hjernerystelse efter at have læst studiet og udenlandske artikler om det. Derudover ringende journalisten til formanden for bokseforeningen Kim Kristiansen for at få en reaktion på den nye opdagelse.