Årsplaner, børnemiljøplaner, sorg- og kriseplaner, daglige observationer, principplaner og indberetninger.
Listen over administrative opgaver for børnehaver er lang og tager tid fra børnene. I ‘Hylet’, en selvejet børnehave i hjertet af København, er pædagog Erik Nielsen godt træt af nogle af de mange dokumentationskrav:
– Jeg synes, de her krav om dokumentation fjerner tid fra børnene, og kan i værste fald være totalt spild af min tid, siger han.
Den fik vi sku ikke liiiiige lavet i år, men måske får vi den lavet næste år…
Erik Nielsen, pædagog
Diskussionen om registrering i den offentlige sektor er blusset op efter FTF i mandags, d. 9. september, fremlagde, at offentligt ansatte i gennemsnit bruger én time dagligt på at registrere deres arbejde. Samme dag foreslog regeringens Produktivitetskommission, at den offentlige sektor blandt andet skal være mindre præget af dokumentationskrav.
Erik Nielsen nævner en såkaldt børnemiljøplan – som skal dokumentere, at barnet har det godt – som et eksempel på ligegyldig og dårlig dokumentation:
– For at lave denne plan skal samtlige børn interviewes om deres ve og vel, og hvis du i vores tilfælde skal gøre det med 30 unger tager det virkelig meget tid. Og hvad skal vi bruge den papirstak til?, spørger han og fortsætter: – Den fik vi sku ikke liiiiige lavet i år, men måske får vi den lavet næste år…, siger Erik Nielsen med et smil og en let hovedrysten.
FAKTA OM FTF’s UNDERSØGELSE
- Offentligt ansatte FTF’ere bruger i gennemsnit 1 time dagligt på registrering.
- Kun hver fjerde har været med til at vælge de former for registrering, som de skal udføre.
- Hvis en fjerdedel af dokumentationen blev fjernet ville der blive frigivet 15 mio. arbejdstimer til en værdi af 2.65 mia. kr.
Kilde: FTF
Læs også: Undervisning smadrer børnehavebørns barndom
Forældre på børnestole
Istedet går Erik Nielsen og hans kollegaer “lidt anarkistisk til værks” og har fundet en bedre måde at fortolke børnemiljøplanen på. Hver 6. uge mødes pædagoger og forældre, hvor den pædagogiske linje bliver diskuteret og problemerne vendt:
– Så får vi rent faktisk en god, åben dialog med forældrene, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde. De kommer ind og sidder på de små børnestole og diskuterer med os, hvad vi gør med børnene og hvorfor. Og det fungerer markant bedre, end at vi kommunikerer med dem via rapporter og papirer, forklarer Erik Nielsen. Han vurderer, at der bliver skrevet 10 sider pr. barn pr. år i ‘Hylet’, og at en del af denne papirbunke altså burde undgås.
Læs også: Fritidshjem er bekymrede for skolereform
Årsplaner giver mening
Men er noget dokumentation ikke også godt?
– Hvis det giver mening kan det være rigtig godt, som eksempelvis en såkaldt årsplan for ‘Hylet’. Her skriver vi, hvilke læringsmål vi har for børnene, og den plan betyder, at vi pædagoger begynder at reflektere over, hvorfor vi gør, som vi gør. Samtidig kan vi i løbet af året se, at der sker en faglig udvikling med børnene, at de rykker sig i forhold til planen, og det giver selvfølgelig gejst og arbejdsglæde som pædagog, siger Erik Nielsen og fortsætter:
– Hvis mine kollegaer og jeg faldt døde om, skulle institutionen jo kunne køre videre. Derfor er der behov for noget dokumentation, og selv om dokumentation er en pligt, vil jeg hellere vende det til en god pligt, forklarer Erik Nielsen.
Hvad ville du bruge din tid på, hvis du var fri for alt papirarbejdet?
– At være sammen med børnene, svarer Erik Nielsen uden tøven.