Arne Andersen sidder i mange af døgnets timer alene og sammensunket i sin kørestol på sit værelse på plejehjemmet Røde Kors Hjemmet i Sorø.
I en alder af 87 år har han fået et langdistance-forhold til sin kone, Nina Andersen. Hun er nemlig ikke syg nok til at flytte med sin mand på plejehjem og må derfor leve alene i deres tidligere fælles hjem.
Adskillelse skaber sorg og bekymring
Både Arne Andersen og Nina Andersen lider af vaskulær demens og er i en tilstand, der gør, at de ikke kan udtale sig. Deres datter, Irene Sejersbøl Andersen, udtaler sig derfor på vegne af sine forældre.
– For halvandet år siden kunne mine forældre ikke længere bo sammen uden hjælp. Min far lavede dag om til nat og blev mere plejekrævende, og det tog alt for hårdt på min mor at passe på ham. Hun blev mere og mere deprimeret, da hun følte, at hun ikke længere kunne tage vare på ham, da hun allerede også selv var syg, siger Irene Sejersbøl Andersen.
Læs også: Fællesspisning som kur for ensomhed hos ældre: »Måltidet har en ur-evne til at skabe fællesskaber«
Nina Andersen ønsker at bo sammen med Arne Andersen, men det er ikke en mulighed på plejehjemmet, da den eneste løsning er, at de skal bo på samme værelse.
– Min mor kan ikke få sit eget soveværelse, så hvis de skulle bo sammen på én stue, ville hun blive forstyrret gentagne gange hver nat. Det vil hun jo slet ikke kunne holde til. Hun er jo også gammel og syg. Bare ikke syg nok til at få en plejehjælpsplads selv, siger Irene Sejersbøl Andersen.
Ligger ofte vågen med bekymringer
Datteren synes, det er svært at se, hvor hårdt det tager på hendes mor, der ikke kan have en normal dagligdag med sin ægtemand.
– Det er rigtig hårdt at se, hvordan de to gamle mennesker ønsker at bo sammen, men at det simpelthen ikke er en mulighed. Min mor ligger ofte vågen og er bekymret over ikke at være hos min far. Hun tager derhen hver dag for at holde ham lidt i hånden, siger Irene Sejersbøl Andersen.
Sygeplejerske og indehaver af godomsorg.dk, Maria Pedersen, mener også, at det at blive splittet som ægtepar, kan belaste begge parter.
– Når man ufrivilligt bliver skilt, bliver man ufrivilligt taget ud af sit liv, og tilbage sidder en partner, som ikke bliver samlet op. Det kan gøre at begges livskvalitet går markant ned ad bakke.
Det er sørgeligt at se hvordan mine forældre bliver afskåret fra at have et velfungerende parforhold. Ufrivillig skilsmisse er en trist slutning på et velfungerende parforhold.
Irene Sejersbøl Andersen, datter til ægteparret Arne Andersen og Nina Andersen
Den sidste tid uden hinanden
Tenna Karppinen, afdelingssygeplejerske på Røde Kors Hjemmet i Sorø, ser det ligeledes som et problem, at ægtepar bliver skilt, hvis de ikke kan sove på samme værelse.
– Generelt er det da et problem, at man bliver delt op som ægtepar. Det er da problematisk, når man skal have et liv til at fungere, at man ikke bor sammen. Hvis man er begrænset af ikke at kunne dele soveværelse, jamen så kan de jo ikke bo her, siger Tenna Karppinen.
På Røde Kors Hjemmet i Sorø er det heller ikke muligt, som det er på andre plejehjem, at ægtefæller kan få en bolig tæt på plejehjemmet. Det er der ikke bygninger nok til at kunne stille til rådighed.
– De parboliger, vi har, er toværelses lejligheder, hvor der kun er et soveværelse, og det kan selvfølgelig nogle gange være et problem. Det er sådan huset er bygget, og det er der som sådan ikke rigtig noget, man kan gøre ved.
Læs også: Vegetarforening vil have grøn mad på hospitaler og plejehjem
Ufrivillig splittelse er ikke et udpræget problem
Socialrådgiver fra Ældre Sagen, Helle Goth Ingemann, oplever dog ikke, at det er et generelt problem, at ældre ufrivilligt bliver skilt fra deres ægtefælle.
– Vi får ikke mange henvendelser omkring det med ægtepar, der bliver splittet. I de fleste tilfælde flytter den, der har behov i plejebolig, og den raske ægtefælle bliver så boende hjemme. De fleste raske ægtefæller vælger ikke at flytte med, siger Helle Goth Ingemann.
– Det er sørgeligt at se, hvordan mine forældre bliver afskåret fra at have et velfungerende parforhold. Ufrivillig skilsmisse er en trist slutning på et velfungerende parforhold, siger Irene Sejersbøl Andersen.
Denne betragtning deler Tenna Karppinen.
– Det er da vanskeligt og sårbart, at man ikke kan bo sammen i den sidste tid, siger Tenna Karppinen.
Maria Pedersen mener, at en løsning på problemerne ved splittelse af ægtepar blandt andet kan løses ved mere intimitet mellem ægtefællerne.
– Jeg synes, at man som plejehjem skal stille kapacitet til rådighed, så ægtepar kan have mulighed for at være fysiske og tætte sammen
Sådan gjorde vi: Idéen udsprang af en samtale med Irene Sejersbøl Andersen. Hun gav udtryk for, at hendes forældre er i en svær situation. Derefter foretog journalisten telefoninterviews med alle kilder.