Hvis krigen kommer i morgen, og bombealarmen lyder, er samfundets borgere så sikrede? Det er spørgsmålet, der ulmer i mange danskeres sind i en tid præget af verdenskrige og ødelæggelser.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og Styrelsen for Samfundssikkerhed afholdt torsdag den 10. april 2025 pressemøde om det nye Nationalt Risikobillede 2025. Danmark står overfor den største risiko siden 2. Verdenskrig. Sådan lyder det fra Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab.
Der er en manglende kapacitet i landets sikringsrum. Det fylder hos borgerne og i medierne. Men ifølge Allerøds borgmester, Karsten Längerich (V) er det en nytteløs debat. Han mener ikke, at de manglende sikringspladser udgør en reel risiko for Allerøds borgere.
– Jeg syntes, at det er lidt skudt forbi debatten at tale sikringsrum, for med de kriser vi ser ind i, den cyber-risiko, der er i dag, som jo er reel og ret høj, så er det ikke sikringsrum, der bliver vores udfordring, siger Karsten Längerich (V).
Karsten Längerich (V) frygter, at det er cyberterror og ikke luftangreb kan ramme i morgen. Dog mener Center for Cybersikkerhed at det usandsynligt, at Danmark skulle rammes af cyberterror inden for de næste to år.
Truslen fra cyberterror mod Danmark er ”INGEN”
– Center for Cyber Sikkerhed
Læs også: Kriseberedskab på dagsordenen i Allerød: Borgerne kræver en plan
Hvad sker der, hvis der kommer cyberterror mod Danmark?
Cybersikkerhed fylder i den digitaliserede verden. Det bør den også gøre, når Allerød Byråd torsdag den 10. april 2025 drøfter kriseberedskab, mener Karsten Längerich (V).
Allerød Byråd har flere gange haft kriseberedskab på dagsordenen. I august sidste år besluttede økonomiudvalget at afvente yderligere udmeldinger fra Beredskabsstyrelsen. Nu har Karsten Längerich (V) igen taget sagen op.
Torsdag den 10. april skal byrådet tage stilling til, om kommunen skal bruge 200.000 kr. på at udarbejde en kriseberedskabsplan. Det rejser spørgsmålet om, hvad der reelt udgør den største trussel mod kommunen.
Ifølge Karsten Längerich (V) er der altså større sandsynlighed for, at terrorhackere slukker for strømmen, end at der kommer et luftangreb over Danmark.
– Sandsynligheden for, at vi får en bombe i hovedet, og vi alle sammen skal ned i sikringsrum i morgen, det tror jeg godt alle eksperter vil sidde og sige, at den er stort set ikke til stede. Det er ikke det, der er risikoen i samfundet i dag, det der er risikoen er, hvad sker der, når der kommer cyberterror mod Danmark, siger Karsten Längerich (V).
Læs også: Vi har ikke lært at forsvare os ordentligt i cyberspace
Vurdering af Cybertrussel:
- Truslen fra cyberspionage mod Danmark er MEGET HØJ.
- Truslen fra cyberkriminalitet er ligesom cyberspionage MEGET HØJ.
- Truslen fra cyberaktivisme mod Danmark er fortsat HØJ.
- Truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark er nu MIDDEL.
- Truslen fra cyberterror mod Danmark er INGEN.
Kilde: Center for Cybersikkerhed
Cyberterror er ikke en aktuel trussel
Når vi taler om cyberterror, så handler det om “alvorlige politisk motiverede cyberangreb, der har til hensigt at skabe samme effekt som mere konventionel terror. Cyberterror kan f.eks. komme til udtryk i form af cyberangreb, der forårsager fysisk skade på mennesker eller materiel”, sådan skriver Center for Cybersikkerhed (CFCS) til NetAvisen og henviser til Styrelsen for Samfundssikkerheds (SAMSIK) definition.
Ifølge CFCS er der i dag ingen terrorgrupper, der har kapacitet eller intention om at udføre cyberterror mod Danmark.
– Som det fremgår af ”Cybertruslen mod Danmark”, vurderer SAMSIK, at truslen fra cyberterror mod Danmark er ”INGEN”, sådan skriver Center for Cybersikkerhed i et skriftligt svar til NetAvisen.
CFCS afviser ikke, at cyberterror kan ramme vores samfund. Men risikoen er lille, på kanten til ikke eksisterende. Til gengæld truer andre, mere aktuelle cybertrusler: Cyberspionage, cyberkriminalitet og cyberaktivisme er alle vurderet til at have høj til meget høj risikofaktor.
– Der er derimod en række andre typer cyberangreb, som aktuelt truer forskellige dele af det danske samfund, herunder særligt andet cyberspionage, kriminelle ransomwareangreb og også destruktive cyberangreb, sådan skriver CFCS i et skriftligt svar til NetAvisen.
Disse cyberangreb kan ramme både samfundsudviklingen og økonomien hårdt. Sådanne cyberangreb kan også have direkte fysiske effekter på eksempelvis forsyningssikkerheden.
Cybertruslen mod Danmark øges
Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes årlige risikorapport fra 2024 skal vi være på vagt over for cyberangreb. Selvom cyberterror ikke er en aktuel trussel, truer andre former for cyberangreb det danske samfund. Forsvarets Efterretningstjeneste skriver, at der tegner sig et mere alvorligt billede end de forgående år. Ruslands risikovillighed fylder mere,og destruktive cyberangreb er en reel mulighed.
– Statslige hackergrupper forsøger løbende at kompromittere mål i Danmark. Det har i 2024 øget cybertruslen mod Danmark. Samtidig rammer kriminelle og aktivister konstant danske virksomheder og myndigheder med deres cyberangreb, skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i den årlige risikovurdering fra 2024.
Sådan gjorde vi: Historien udspringer af et interview med Borgmesteren i forbindelse med en anden artikel for NetAvisen, her fremhæver Borgmesteren hans bekymring. Derefter tager vi kontakt til Center for Cybersikkerhed.