I december sidste år indførte Københavns Kommune en ny hjemmeplejeordning, der afskaffede kontrollen med hjemmehjælperne. Den blev i stedet erstattet af såkaldte besøgsblokke, som gør det op til den enkelte hjemmehjælper at vurdere, hvad borgeren har brug for.
Både kommunen og FOA, hjemmehjælpernes fagforening, har indtil videre haft gode erfaringer med de nye besøgsblokke. Selv om det lader til, at besøgsblokkene er en succes, er der dog ingen planer om at indføre lignende ordninger i andre kommuner, oplyser Kommunernes Landsforening.
Det der giver mening i København, giver ikke nødvendigvis mening i Frederikshavn, Helsingør eller Hillerød
Karen Marie Myrndorff, chefkonsulent, KL’s kontor for Social og Sundhed
Ledelsesopgave
I 2003 kom der en lov, der indførte frit valg på ældreområdet. Det betød, at de ældre nu kunne vælge mellem private og kommunale plejeordninger. For at fastsætte de private plejeordningers pris gik kommunerne ud og udregnede den gennemsnitlige tid for, hvor lang tid det tager f.eks. at give en borger bad, give dem tøj på og så videre.
Karen Marie Myrndorff, chefkonsulent i KL’s kontor for Social og Sundhed, mener, at problemet blandt andet er, at den gennemsnitlige tid for hver opgave bliver set som en tidsplan, mere end en vejledning.
– Det hele handler om, at få medarbejderne til at forstå, at der ikke er et direkte krav eller en forventning om, at man gør ting på et helt bestemt, fastlagt tidspunkt, altså det der kaldes et minuttyranni, siger hun.
Hun mener, at kommunerne har meget forskellige former for ledelse, og at det skal være op til de enkelte kommuner, hvordan de vil løse det her problem.
– Det er en ledelsesopgave at få det her oversat, og hvordan man oversætter, det er der rigtig mange muligheder for i de forskellige kommuner, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Minuttyranniets afskaffelse er en succes
Forskellige kulturer
Karen Marie Myrndorff mener også, at kommunerne er forskellige på andet end kun ledelsesplan. Hvordan kommunen styres, de enkelte regler for hjemmeplejen og hvordan borgerne opfatter kommunen og dens service vil variere fra kommune til kommune.
– 98 kommuner har 98 forskellige kulturer og derfor 98 forskellige måder at være ledere på.
Derfor vil det ifølge Karen Marie Myrndorff ikke umiddelbart være relevant at udbrede besøgsblokkene til andre kommuner. Kulturen er en anden, og kommunerne er for forskellige til at kunne forvente de samme resultater som i Københavns Kommune.
– Det der giver mening i København, giver ikke nødvendigvis mening i Frederikshavn, Helsingør eller Hillerød, siger hun.
LÆS OGSÅ: Computere og robotter skal sikre velfærden
Mere faglighed
Københavns Kommune kørte tilbage i december 2011 en række pilotprojekter, hvor de testede besøgsblokkene. Resultaterne var også dengang positive, og besøgsblokkene blev altså udbredt til hele kommunen i december 2012.
Besøgsblokkene bliver set som positive af FOA, blandt andet fordi hjemmehjælperne føler sig mindre stressede, og fordi de føler, at de kan bruge deres faglighed meget mere i deres daglige arbejde.