Hvis du gentagende gange har oplevet at blive såret eller krænket, er du måske blevet udsat for mobning. ”De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem,” fremgår det af Arbejdstilsynets vejledning om arbejdets udførelse, afsnit d.4.2. om mobning og seksuel chikane.
Arbejdstilsynets definition på mobning er vigtig at kende, for med den i hånden, kan du handle overfor mobning, mener Gitte Strandgaard, formand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!.
Del dine oplevelser
Det vigtigste man kan gøre, hvis man er udsat for mobning, er at dele sine oplevelser med en person, man har tillid til, fortæller Gitte Strandgaard. ”Det handler om at skabe sig et fortroligt rum,” siger hun.
Man skal også orientere andre om mobningen. Det kan være tillidsmanden eller ledelsen, men det er også vigtigt at orientere ens læge og fagforening, hvis man er udsat for mobning, fortæller Gitte Strandgaard. Det er ”forskelligt fra historie til historie, hvornår man starter hvor”, når man skal dele sine oplevelser, det væsentlige er, at man deler dem, pointerer hun. Derfor skal man tage hensyn til den enkelte situation og finde den rækkefølge, der er mest hensigtsmæssig, siger Gitte Strandgaard.
Skriv det ud af kroppen
Skriv dine oplevelser med mobning ned i to forskellige dokumenter. Det ene dokument skal være konkrete hændelser, for når mobningen står skrevet sort på hvidt, er det nemmere at forholde sig til det, fortæller Gitte Strandgaard. ”Ved at skrive konkrete hændelser ned, bliver det faktisk synligt, hvad der er i spil. Og så kan man jo nemmere gribe ind,” siger hun.
Når oplevelserne træder frem på papir, kan man arbejde konkret med mobningen, og det bliver muligt at optrævle episoder med mobning, forklarer hun. Derfor kan man gennemgå episoden og opklare ting som ”hvad var der på spil i den episode, hvem var med i episoden, hvad skulle de arbejde med”, forsætter Gitte Strandgaard.
I det andet dokument skal du skrive konkret, hvad mobningen gør ved dig. Det kan være ”ondt i hovedet, søvnløse nætter, man bliver irritabel, man bliver glemsom, man får mavepine,” opremser Gitte Strandgaard. Pointen er, at du får de traumatiske oplevelser skrevet ud af din krop og ”det er ren terapi,” påpeger hun. ”Det bliver konkret, det kommer ud af folks krop, og de kan forholde sig til det,” fortsætter Gitte Strandgaard.
Samtidig bliver det klart, hvor skylden for mobningen skal placeres. Den mobbede skal forstå, at det ikke er ”mig, der er noget galt med, det er kulturen på arbejdspladsen,” siger hun.
Tag loven i hånden
Du kan hente hjælp i loven, hvis du bliver udsat for mobning. Ved at få styr på to paragraffer og arbejdstilsynets definition af mobning kan du sikre dig, at du får hjælp. ”Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre at arbejdsvilkårene er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,” siger Gitte Strandgaard.
Ansvaret for at løse mobning på arbejdspladsen ligger derfor på ledelsens bord. ”Det falder hele tiden tilbage til ledelsen, så de skal jo inddrages på et tidspunkt,” understreger hun.
Du kan derfor hjælpe dig selv ved at ”have paragraffer og dokumentation i orden,” og ”gå med loven i hånden,” siger Gitte Strandgaard.
Der er to paragraffer, som du kende til, når du konfronterer din tillidsmand, leder eller arbejdsmiljørepræsentant, mener Gitte Strandgaard. Den ene er Arbejdsmiljøloven § 38, der siger: ”Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt,” fremgår det af retsinformation.dk.
Den anden paragraf, som Gitte Strandgaard fremhæver er Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 9a. Den lyder: ”Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk og psykisk helbredsforringelser som følge af mobning, herunder seksuel chikane,” fremgår det af retsinformation.dk.
Læs også: Derfor mobber voksne hinanden
Læs også: Forfatter: Fiktion kan hjælpe mod voksenmobning
Læs Arbejdstilsynets definition på mobning her.