På den ene side af Veksø Station ligger byen. På den anden side strækker der sig åbne, bakkede marker. De udgør et landbrugsareal på 13 hektar, der i årevis har været udlagt til byudvikling.
Planlægningsarbejdet gik i gang i januar, men er stadig kun i sin spæde begyndelse. Det er endnu ikke besluttet, om der skal bygges rækkehuse, kædehuse, butikker, en naturlegeplads eller måske en solcellepark.
Det skal drøftes i Forum Veksø, et samarbejde mellem Egedal Kommune, inklusiv borgmesteren Vicky Holst Rasmussen, og Veksøs Borgerlaug – en organisation for alle Veksøs boligforeninger, der har til formål at repræsentere byens borgere. Formanden for Plan- og Byudviklingsudvalget, Ulrik John Nielsen, fra partiet Lokallisten Ny Egedal, er med i Forum Veksø.
Vi har lyttet til borgerne i Veksø, der er ved at være modne til, at der skal bygges derude – det var de jo ikke for en del år siden.
Ulrik John Nielsen, formand for Plan- og Byudviklingsudvalget
Ifølge Ulrik John Nielsen vil kommunen byudvikle på markerne, fordi området er attraktivt, da det er tæt på stationen og omgivet af smuk natur, og fordi borgerne i stigende grad ønsker udviklingen.
– Vi har lyttet til borgerne i Veksø, der er ved at være modne til, at der skal bygges derude – det var de jo ikke for en del år siden.
Kommunen vurderer på sin hjemmeside, at området kan rumme op til 200 boliger, inklusive plads til veje, parkering, rekreative grønne områder og regnvandshåndtering.
Borgerinddragelse
I byudviklingsprocessen vil der komme borgermøder, hvor byens beboere bliver inviteret med og kan dele ønsker og bekymringer. Borgernes stemme skal nemlig høres, understreger Ulrik John Nielsen.
– Det er meget vigtigt for os at have lokalbefolkningen med i det her, da det jo er en mindre by med et meget aktivt lokalmiljø.
En af de beboere, der har sine bekymringer ved projektet, er Kathe Amstrup Schlichting. Hun har boet i byen siden 1988 og kan frygte, at en ny bydel medfører, at byen mister sin kerne.
– Hvis der opstår A- og B-mennesker. På den ene side af jernbanen, hvor jeg bor, har vi Netto og Rema og et pizzeria og sådan nogle ting. Og på den anden side kommer der måske bare 100 huse, der vil ligge og blafre der alene.
Kommuneplanen 2025
- Byudviklingen i Veksø Syd er en del af Egedals kommuneplan.
- Planen løber over en 12-årig planlægningsperiode.
- Det betyder ikke, at området skal stå færdigt inden for den tidsramme.
- Forslag til kommuneplanen er i offentlig høring frem til den 28. april.
- Næste borgermøde holdes den 10. april i Smørum Kulturhus.
Kilde: Egedal Kommune
Ulrik John Nielsen mener, at der altid vil være borgere, der er imod byudvikling.
– Det kan man ikke undgå. Men det er jo en plan, der har ligget der i rigtig, rigtig mange år. Og vi ville ikke lave en udvikling af Veksø, hvis folk slet ikke ønskede det.
Plads til at blive skilt og blive gammel
Mange af Veksøs borgere udtrykker et behov for boliger, der gør det muligt at blive i byen gennem livets forskellige faser, påpeger Ulrik John Nielsen.
– Borgerlauget har været tydelige i deres ønsker: Det skal passe til resten af bymiljøet. Ikke høje etageejendomme, men seniorvenlige boliger i ét plan, måske med en lille have til. Der mangler noget almennyttigt, så også dem med en lavere indkomst har et sted at bo.
Vi har ikke ret mange små boliger, så hvis man gerne vil blive boende i byen, er der ikke mange muligheder.
Kathe Amstrup Schlichting, borger i Veksø
Når Ulrik John Nielsen forestiller sig Veksø Syd i fremtiden, så håber han, at området passer ind i forhold til resten af byen.
– Et sted, hvor både unge og gamle har lyst til at bo. Et sted, der giver mulighed for, at man ikke behøver at flytte ud af byen, hvis man bliver skilt. Og hvor der er masser af lækker natur og legepladser, som folk jo efterspørger i et moderne samfund.
Trods Kathe Amstrup Schlichtings betænkeligheder, har hun nogle af de samme visioner: mindre gårdhavehuse i ét plan og en lille have med udsigt.
– Vi har ikke ret mange små boliger, så hvis man gerne vil blive boende i byen, er der ikke mange muligheder.
Hun peger på byggeriet Boelholm i Stenløse, gårdhavehuse i rød-brunlige mursten, som efterlignelsesværdig.
– Bare det ikke bliver de der hvide punkthuse, de er så forfærdelige – hvis de bygger sådan noget grimt noget, så sætter jeg mig derovre til de graver mig ud, slår hun fast.
Balance mellem økonomisk vækst og grøn vækst
Kommunen har tilknyttet rådgivere, der med Ulrik John Nielsens egne ord er engagerede i biodiversitet og skovrejsning. Politikeren peger desuden på, at to nærliggende områder skal udlægges som statsskov.
– Du får jo slet ikke lov til at byudvikle i dag, uden at du tager højde for vandhåndtering og biodiversitet og truede dyrearter, siger han og fremhæver kommunens arkitektur- og kvalitetspolitik, der angiveligt går ud på, at der skal bygges bæredygtigt.
Han ser dog ikke selve markerne som natur.
– Jeg ved ikke, hvor meget biodiversitet der er i en monokultur. Det er en mark, der bliver drevet med korn og raps.
Hvordan balancerer man behovet for vækst – økonomisk vækst og befolkningstilvækst – med et ønske om at bevare naturområder, som de er?
– Jo, det er da svært. Der vil altid være nogle imod udvikling og nogle for, som ikke synes, det kan gå hurtigt nok. Jeg synes, at man skal udvikle med omtanke for både natur og eksisterende borgere. Men vi ser også på, hvad vi har af kapacitet på skolen og institutionerne og indtænker udearealer til fri leg og bevægelse.
Sådan gjorde vi: Idéen til denne artikel kommer af et Facebook-opslag fra gruppen Veksøs Grønne Nabofællesskaber, hvor nogle borgere udtrykker interesse og bekymring for byudviklingsplanerne. Interview af alle kilder er foretaget telefonisk.