Forår er lig med strømme af turister og glade dage på Staden. Men blandt christianitterne hersker stor usikkerhed om fremtiden for deres hjem på Christianshavn.
Selvom Christiania står over for selvejerskab og derigennem slipper for statens hånd og halsret over området, så var det bestemt ikke drømmeløsningen for christianitterne.
– Jeg ville ønske, vi ikke skulle købe det, men det var valget mellem pest eller kolera. Alternativet havde været, at det blev privatejet; at staten havde solgt os, og de havde lavet hoteller og golfbaner ud af området, siger Jennifer Woods, der har boet på Christiania i 17 år, og er en del af Fonden Fristad Christianias bestyrelse.
En økonomisk skal
Christiania skal med et beløb på godt 51,8 mio. købe de beboede dele af området omkring voldene på Christianshavn. Det skal ske gennem en fond, der lige nu skraber penge sammen gennem salg af folkeaktier, der indtil videre har indbragt ca. 7 mio. kr. Resten af pengene til fonden skal komme fra et 100 pct. statsgaranteret realkreditlån.
– Fonden skal bare være den store økonomiske skal udenom. Den primære udfordring er at få økonomien til at hænge sammen, og dernæst skal vi få det til at forblive det Christiania, som vi kender, siger Jennifer Woods.
Da revideringen af Christianialoven i 2004 brød med den hidtidige rammeaftale fra 1993 betød det stor usikkerhed for Christianias fremtid. Bl.a. blev der iværksat et bygge- og renoveringsforbud samt en ’normaliseringsplan’, som i sidste ende skulle sætte en stopper for det eksperiment for alternative boformer, som Christiania repræsenterer.
– Det lidt ligesom, hvis ens hus bliver inddraget, fordi der skal bygges en motorvej igennem det, siger Tanja Fox, der har boet på Christiania i 41 år og varetager den daglige drift af Christiania Folkeaktie, om den utryghed beboerne har følt siden 2004.
– En stor del af vores måde at udtrykke os på, har været at bygge, udvide og skabe, og det kan vi ikke nu, fortæller Richard L. Stevens, kultursociolog og christianit.
Stadig fristad?
Der har været mange spekulationer om Christianias status som alternativt fristed, nu hvor de bliver nødt til at låne penge af finanssektoren til frikøbet.
– Det er i høj grad en udfordring at se, om vi stadig kan fastholde den her fristedstanke. Der er mange, som vil kæmpe for det, men det kræver fantasi og kreativitet, og det har vi haft lidt vanskeligheder med de sidste fire-fem år, siger Richard L. Stevens.
På trods af utilfredsheden med løsningen tror christianitterne stadig på, at fondsejerskabet er det bedste af to onder.
– Vi mister ikke vores fællesskabsfølelse. Det bliver ikke fonden, der skal styre Christiania – det er Christiania, der skal styre fonden, understreger Jennifer Woods.
Foto: Nils Vest, Christianias Kulturforening
Læs mere: