Flere danske virksomheder ser guld i det iranske marked, og mulighederne for eksport til markedet bør derfor undersøges. Det mener Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent ved EU & International Afdeling i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
– Det iranske marked har været ramt af en række sanktioner i nogle år, som har ramt økonomien meget hårdt og forhindret udenlandske virksomheder i at være til stede. Men Iran er et mellemindkomstland med 80. mio. mennesker, så det er et stort marked. Derfor mener vi også, at der nu er et kæmpe potentiale, siger han.
Ud fra de indikationer, vi har fået, er der ret stor interesse blandt danske virksomheder for at komme med på eksportfremstødet. Vi vil vise de virksomheder, der vil med, at der kan være mulighed for både øget salg, og for at komme ind på det iranske marked.
Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulant ved EU & International Afdeling i Dansk Erhverv
Indtil nu har handel med Iran været præget af sanktioner, men atomaftalen Jount Comprehensive Plan of Action fra 14. juli 2015 mellem EU, Rusland, Kina og Iran kan betyde, at sanktionerne efterhånden vil blive lempet, og at eksport til landet derfor vil blive muliggjort i en bredere forstand.
Dansk Erhverv og Udenrigsministeriet undersøger Iran
Og det har flere danske virksomheder stor interesse i, mener Michael Bremerskov Jensen. Derfor har Dansk Erhverv, i samarbejde med blandt andet Udenrigsministeriet, arrangeret en rejse til Iran i starten af 2016, hvor danske virksomhedsejere får mulighed for at møde iranske fagministre og virksomheder.
– Ud fra de indikationer, vi har fået, er der stor interesse blandt danske virksomheder for at komme med på eksportfremstødet. Vi vil vise de virksomheder, der vil med, at der kan være mulighed for både øget salg og for at komme ind på det iranske marked, og give dem mulighed for nemmere at kunne komme i kontakt med mulige iranske partnere, siger han.
Det iranske marked er positivt stemt
Det er ikke kun fra det danske erhvervsliv, at interessen for handel med Iran er stigende. Nogle interne kræfter i Iran selv peger nemlig i retning af en stor interesse for samhandlen, siger Rasmus Christian Elling, adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
– Det iranske marked har længe forholdt sig positivt til markederne udenfor, men det har været kraftigt begrænset af sanktioner, som har betydet, at store firmaer i EU ikke har kunnet investere i Iran, fordi de har været bange for at blive ramt af sanktioner. Så nu hvor det lader til, at sanktionerne måske bliver lempet i den nærme fremtid, så er der selvfølgelig en stor interesse for samarbejdsmuligheder, forklarer han.
Nu hvor det lader til, at sanktionerne måske bliver lempet i den nærme fremtid, så er der selvfølgelig stor interesse for samarbejdsmuligheder.
Rasmus Christian Elling, adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet
Tidligere har sanktionerne ført til, at eksempelvis pengeoverførsler på mere end 10.000 euro til eller fra Iran har været underlagt restriktioner, så overførslen skulle anmeldes til Erhvervsstyrelsen, og man skulle ansøge om tilladelse til at gennemføre overførslen. Derudover er eksport af såkaldte ‘dual use’-produkter – civile produkter der kan anvendes til militære formål – til Iran forbudt.
Læs også: Iran lukker internettet – måske
Samtidig har flere virksomheder tidligere fravalgt at investere i Iran ud fra et rent PR-relateret perspektiv, hvor man ikke har ønsket at vise, at man samarbejdede med den islamiske republik. Men det tyder på, at den nye atomaftale måske kan føre til, at denne holdning vil ændre sig blandt de vestlige virksomheder.
– Der har været et lag af selvcensur, som har gjort, at mange firmaer har valgt ikke at investere i landet af ren publicity- og image-mæssige årsager. Det har betydet, at nogle har holdt sig væk fra markedet, selvom de nødvendigvis ikke behøvede at gøre det. Men det lader til at være ved at ændre sig nu, siger Rasmus Christian Elling.
Reaktionære kræfter kan forpurre åbningen
Selvom interessen for samarbejde mellem Iran og den vestlige del af verden er stor i landet selv, er der også kræfter, som vil kæmpe imod en åbning mod det vestlige marked, forklarer Rasmus Christian Elling. Det iranske system er nemlig delt op mellem den folkevalgte præsident Hassan Rohani og parlamentet på den ene side, og på den anden side har man den religiøse leder Ali Khamenei og præsteskabet.
I det lange løb vil en åbning nok ikke blive forhindret. For det her er, hvad det iranske folk vil have, og det er, hvad det iranske marked vil have.
Rasmus Christian Elling, adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet
Hassan Rohani repræsenterer den del af systemet, som er mere progressiv, moderat og meget åben overfor samhandel og udveksling med vesten. I den anden del del af systemet, som Ali Khamenei leder, er man dog bekymret for, at Iran vil miste det eksistensgrundlag, den islamiske republik eksisterer på, hvis man åbner op for det vestlige marked for hurtigt og for markant, forklarer Rasmus Christian Elling.
– Derfor er der mulighed for, at vi i den nærmeste fremtid kommer til at se en slags modreaktion fra de mere reaktionære og konservative kræfter i Iran, som godt kan forpurre tingene, forklarer han.
Læs også: Atomulykke skal teste Danmarks kriseberedskab
Der er dog stadig gode muligheder for, at en åbning mod det vestlige marked vil lykkes, for åbningen er i både en stor del af befolkningens og markedets interesse, siger Rasmus Christian Elling.
– Det her er, hvad det iranske folk vil have, og det er, hvad det iranske marked vil have. Derfor vil en åbning i det lange løb nok ikke blive forhindret, siger han.
Sanktionerne overfor Iran vil højst sandsynligt officielt blive lempede på den såkaldte Implementation Day, hvor IAEA (International Atomic Energy Agency) bekræfter, at Iran overholder atomaftalen. Dagen forventes at ske i slutningen af 2015 eller starten af 2016.