Dansk frygt for effekt af ny EU-lov om frugtimport

Det bliver dyrere for lande udenfor EU at sælge frugt og grønt til lande i Europa.

EU-Kommissionen har tirsdag den 18. marts offentliggjort, at der skal indføres en fast pris på import af frugt og grøntsager til Europa. Det fremgår af EU-lovgivningens hjemmeside. Kommissionen fastsætter dermed kriterier omkring indgangsprisen for en række bestemte frugter og grøntsager for lande, som står udenfor det europæiske samarbejde.

Konsekvenser for resten af verden

Det kan få konsekvenser for de landes mulighed for at sælge frugt og grøntsager, og det bliver derfor en skærpelse af frihandlen globalt set.

– Generelt er der en tendens til at vi i Europa, igennem landbrugsstøtten, giver støtte til vores egne producenter, og samtidig i vores toldregler laver en slags ’protektionistisk’ politik mod omverdenen, siger Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, og medlem af Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Landbrugsstøtten er et kendt eksempel på, hvordan EU har magt til at isolere sig.

I EU har vi nok i os selv

Hun mener, at den nye EU-lov er et tegn på, at Europa har nok i sig selv, og at loven fungerer som et skjold mod resten af verdenslandene.

Jeg tror mere den her lov handler om en klassisk protektionistisk tilgang, og ikke om hvorvidt varerne er rene eller ikke rene Christel Schadelmose (S), MEP

Det er ikke muligt at se omfanget af toldsatserne i den nye lov, men et er sikkert: De faste priser på frugt- og grøntsagsimporten kommer direkte til at berøre lande, der ikke er medlem af EU-fællesskabet. Loven tryner altså de lande, som er afhængig af deres handel med frugt og grønt, siger Christel Schadelmose.

– Jeg synes, at loven er forvridende, fordi den får størst konsekvens for lande på den anden side af Europa, mener socialdemokraten, som også helst så at EU afskaffede landbrugsstøtten.

Den nye lov kan i og for sig være med til at gøre EU uafhængig på frugt og grøntområdet, men det er ikke nogen positiv ting, når man spørger danske EU-parlamentarikere.

EU-lov kan være skævvridende

– Jeg synes, det lyder som en skæv lov at ville lave en bestemmelse for en fast importpris af frugt og grøntsager. Det kan man jo gøre, hvis man gerne vil forsvare sine indre markeder og egne producenter, siger Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat fra Folkebevægelsen mod EU.

– At lave en fast pris på import betyder tit, at man rammer ulandene og de mere fattigere lande, som måske kunne have en interesse i at sælge deres frugt og grøntsager, siger Rina Ronja Kari.

Hun mener, at det er en uheldig udvikling, og at det lugter af, at EU gerne vil forfordele sin egen eksport af frugt og grønt, og på den måde fryse andre lande ude.

Læs også: Forsker: Valgdeltagelsen vil ikke stige til Europa-Parlamentsvalget

Mangel på markedsovervågning afføder frugtloven

Et gyldigt argument for at indføre loven, kunne være at styrke Europas lokale forhandlere og salg af lokale produkter, men Rina Ronja Kari mener dog ikke, at det er den tilgang loven er truffet på baggrund af.

Og den samme tankegang deler Christel Schadelmose:

– Vi har desværre ikke markedsovervågning, der er tilstrækkelig god til at tjekke de produkter, der kommer ind. Hvis det altså drejede sig om det – men det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror mere den her lov handler om en klassisk protektionistisk tilgang, og ikke om hvorvidt varerne er rene eller ikke rene.

‘Protektionisme’ er navlebeskuende

På den ene side står vilkårene, som varerne er produceret under og sundheden af dem. På den anden side står den globale trussel om en skæv fordeling af verdenshandlen.

– Jeg bryder mig ikke om protektionisme, og jeg bryder mig ikke om toldsatser. Jeg så gerne, at vi havde en mere fair og mere venlig frihandelsaftale globalt set, siger Christel Schadelmose.

Men selvom EU-loven og de forskellige toldsatser, ifølge hende, kan være med til at lave en skævvridning af verdenshandlen, så skal man heller ikke være naiv. Det er klart, at der er nogle store udfordringer, og ikke alle lande spiller efter samme spilleregler som EU, forklarer hun.

Både plusser og minusser ved loven

– Den beskyttende tilgang, om at værne om EU’s egne forhandlere, er en væsentlig del af den nye lov. Dertil kan man se, når man kigger på de Danske Fødevaremyndigheders resultater, at de lande som kommer udenfor EU skiller sig værst ud. Eksempelvis når udenlandsk frugt og grønt tjekkes for giftrester, fortæller Christel Schadelmose.

Hvis EU skulle åbne sit marked totalt og frit for alle lande udenfor, så ville EU risikere, at  markedet ville blive oversvømmet af billige produkter. Produkter som eksempelvis er produceret under uacceptable vilkår så som børnearbejde, og produkter der indeholder skadelige ting som pesticider, forklarer hun og fortsætter:

– Principielt er jeg imod toldsatser. Men indtil vi kan garantere, at varerne der kommer ind ikke er produceret under dårlige vilkår, som vi har svært ved, så kan der argumenteres for loven.

Læs også: EU har stadig magten over børnechecken i Danmark

  EU, EU-Kommissionen, EU-Parlamentet, landbrug & fødevarer