Danskerne får færre kandidater at stemme på til EP-valget

På bare ti år er antallet af opstillede kandidater til Europa-Parlamentet blevet halveret Foto: Pressefoto Europa-Parlamentet
På bare ti år er antallet af opstillede kandidater til Europa-Parlamentet blevet halveret
Foto: Pressefoto Europa-Parlamentet

Der er færre politikere, der vil danse stoledans i Europa-Parlamentet. Siden 1999 er antallet af opstillede kandidater til Europa-Parlamentsvalget blevet halveret, og tendensen ser ud til at fortsætte.

Det fremgår af en opgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, at i 1999 var 205 kandidater opstillet, mens der ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2009 kun var 102 kandidater opstillet. Tendensen kan skyldes, at flere politikere opfatter EU som et sidespor:

– Mange taler om, at EU-politik kan være et sidespor i deres politiske karriere. Flere oplever, at det er svært at vende tilbage til dansk politik, efter at man har været i EU, siger professor i politologi ved Roskilde Universitet Eva Sørensen.

Tendensen fortsætter

Ved det næste Europa-Parlamentsvalg den 25. maj 2014 ser tendensen ud til at fortsætte. Indtil videre har kun 92 kandidater valgt at stille op ud af landets partier inden fristens udløb den 27. april.

Både Dan Jørgensen og jeg har formået at gøre Europa-Parlamentet til et positivt tilvalg i vores karriere. Det kræver, at man virkelig er indstillet på at arbejde hårdt.
Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

Tendensen ser derfor ud til at fortsætte på trods af, at partierne siden 1999 har fået færre pladser i Europa-Parlamentet at kæmpe om. Danmark har nemlig i dag kun 13 pladser mod de tidligere 16 pladser.

Messerschmidt kan ændre tendensen

Ifølge Eva Sørensen er tendensen stadig overraskende, da vi har set op til flere kendte ansigter i den danske politiske debat starte deres karriere i EU.

– Politikere som Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen har formået at bryde med denne her fordom om, at EU er et sidespor. Det er lykkes for dem at blive meget synlige i den hjemlige politiske debat, mens de var i parlamentet. Så jeg troede egentlig, at det havde ændret billedet af en politisk karriere i EU, siger Eva Sørensen.

Læs også: Forsker: Valgdeltagelsen vil ikke stige til Europa-Parlamentsvalget

EU: Et positivt karrierevalg

Morten Messerschmidt har siden 2009 været medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Han er enig i, at EU kan opfattes som et sidespor i den politiske karriere. Det handler om hårdt arbejde, hvis man skal ændre tendensen, mener han.

– Jeg vil sige, at både Dan Jørgensen og jeg har formået at gøre Europa-Parlamentet til et positivt tilvalg i vores karriere. Det kræver, at man virkelig er indstillet på at arbejde hårdt. Jeg skal jo passe begge butikker. Jeg sidder i Europa-Parlamentet, hvor jeg skal lave rapporter, få ting igennem, stemme osv., men samtidig vil jeg også gerne være synlig i Danmark, siger Morten Messerschmidt.

Antal opstillede kandidater til Europa-Parlamentet siden 1999:

  • 10 juni 1999: 205
  • 13. juni 2004: 142
  • 7. juni 2009: 102

Morten Messerschmidt mener da også, at det er vigtigt at få skrevet meget i den danske debat, sørge for at deltage i TV- og radiodebatter og måske ligefrem opfinde koncepter selv:

-Dan og jeg fandt jo selv på Europa i Flammer, der sidenhen blev til et Tv-program osv. Så det kræver altså, at man er opmærksom på begge roller. Man kan ikke bare sidde og vente på, at journalisterne ringer til én. Det sker der ikke meget ved, siger Morten Messerschmidt.

Læs også: Ny EU-radio rammer danske unge

Partier bevidste om magt

Ifølge Morten Messerschmidt kunne tendensen med faldende kandidater til Europa-Parlamentet dog også bunde i en modtendens. Han mener, at grunden til, at vi nu ser færre kandidater opstillet til Europa-Parlamentet, nærmere bunder i en bevidst magtstrategi fra partiernes side.

De danske partier er nemlig blevet mere bevidste om, at Europa-Parlamentet har meget magt. Det er derfor blevet vigtigt at få mindst én god kandidat derned, mener han.

-Jeg synes også, at udviklingen kan ses som et udtryk for, at flere partier er begyndt at vurdere det for meget betydningsfuldt, hvem der sidder i Europa-Parlamentet. Man kunne derfor godt analysere udviklingen ud fra, at partierne opstiller færre kandidater, så de er sikre på, at dem der bliver valgt, er nogle de kan leve med, afslutter Morten Messerschmidt.