Christian har haft glæden af at kunne cykle fra sit hjem i Valby til økonomistudiet i København på en gratis reklamefinansieret cykel i et år. Nu er tiden kommet til at sende cyklen videre i systemet, og Abukari fra Dalun i Ghana står klar med åbne arme.
I Ghana og Senegal skal studerende, der har særligt langt til deres uddannelsessted nu have glæde af cyklerne. De studerende er udvalgt i samarbejde med skolerne og den lokale NGO REEP. Udover afstand til skolen har deres potentiale for at gennemføre uddannelsen også spillet ind, når modtagerne af cyklerne skulle udvælges.
»De studerende er udvalgt i samarbejde med den NGO, der er dernede. Hvem der har langt til skole, og hvem der har størst potentiale til at gennemføre uddannelsen, så vi sikrer os, at det rent faktisk gik til nogen, der ikke bare ville blive hjemme i marken, men som rent faktisk havde interesse i at gå i skole,« siger Kristoffer Drachmann, der er partner i FreeBikes, der står bag konceptet.
Hånd i hanke
I FreeBikes er de spændte på reaktionerne fra de nye cykelister. I april i år blev en forsøgscykel sendt til Senegal, for at tjekke om logistikken virkede. Reaktionerne fra den nye ejer af cyklen har været positive. Og netop reaktionerne og opfølgning er en vigtig del af projektet.
FreeBikes ønsker at følge op på effekten af de nye cykler blandt andet ved at » få sat nogle måleparametre op, så vi kan måle, hvor meget impact har det. Kommer de mere i skole, er de mere koncentreret, føler de sig gladere, er de mere oplagte og sådan nogle ting«, siger Kristoffer Drachmann om det efterfølgende arbejde i modtagerlandene. Det skal blandt andet ske med hjælp fra den lokale NGO REEP som de er i tæt kontakt med.
Målet for FreeBikes er at lette vejen til en uddannelse for afrikanske studerende i ulande.
»Mange af dem, som går i skole, de kommer måske i skole en eller to dage om ugen i øjeblikket, fordi afstandene simpelthen er for lange. Så de kan ikke både nå at hjælpe til derhjemme og komme i skole. Så de når kun at være i skole et par dage om ugen, fordi de simpelthen ikke magter det,« siger Kristoffer Drachmann.