Foto: Adam Hjorth
Af Adam Engelund Hjorth & Rasmus Emil Gravesen
Præsidentvalget i Frankrig d. 7. maj 2017 er et opgør om lukkede grænser og et muligt Frexit (Frankrigs eventuelle udtræden af EU, Red.) overfor en international orientering med EU som løsningsmodel.
Den højre-orienterede præsidentkandidat, Marine Le Pen, har i løbet af valgkampen haft succes med at italesætte den pessimisme og usikkerhed, som globaliseringen og åbne grænser for arbejdskraft har medført i Frankrig.
Generelt har økonomien det ikke så dårligt, som Front National beskriver, men det er rigtigt at industriarbejdere er hårdt ramt.
Mariano Fandos, leder af det internationale sekretariat i CFDT
Eurobarometret, der bruges af EU Komissionen til at måle holdninger på tværs af EU-lande, viste i 2016, at 82 pct. af den franske befolkning var pessimistiske om den franske økonomi. Det er til trods for, at Frankrig blev ramt ret mildt af finanskrisen, i forhold til mange andre EU-lande.
– Jeg synes, det er ironisk, at vælgerne på den ene side vil have, at den sociale beskyttelse skal forblive intakt, mens de på den anden side vil have jobs, og det er svært for dem at forstå, at man ikke kan få hele kagen og en bid oveni, siger Cristina Mejia, Senior International Affairs Officer for Verdensbanken i Paris.
Der hersker en irrationalitet blandt de franske vælger. På mange måder handler politik om folks irrationelle følelser om, hvordan de ønsker at samfundet skal indrettes, uddyber hun.
Læs mere: Franske aktivister kræver opgør med den politiske elite
Hvor slemt står det til i Frankrig?
Man fristes til at spørge, hvor slemt det står til for franske arbejdstagere? Ifølge Mariano Fandos, lederen af det internationale sekretariat i Frankrigs største fagforening CFDT, oplever de franske arbejdere stadig større konkurrence, men at situationen og økonomien ikke er så dårlig som Marine Le Pen beskriver.
– Nogle arbejdstagere vil mene, at det står slemt til på det franske arbejdsmarked, men folk har en tendens til kun at se det negative. Generelt har økonomien det ikke så dårligt, som Front National beskriver, men det er rigtigt at industriarbejdere er hårdt ramt. Jobsituationen i Frankrig er ikke så slem, men vi bliver nødt til at omstille os til et globalt marked. Nationalisme er ikke løsningen for den franske arbejdstager, siger Mariano Fandos.
Alle ved, hvilken side Emmanuel Macron er på – han er på virksomhedernes side.
Marine Le Pen, præsidentkandidat for Front National
Nationalismen i Marine Le Pens politiske program bygger på en usikkerhed om Frankrigs fremtid som del af en globaliseret verden, der bragte finanskrisen i 2008 og senere Eurozonekrisen i 2011 med sig. Usikkerheden tjener Marine Le Pen godt, da hun har mulighed for at være talerør for en gruppe af befolkningen, der stiller sig i opposition til de etablerede partiers håndtering af kriserne. Herunder ligger modkandidaten, den centrum-moderate og partiløse Emmanuel Macron, der tidligere har været økonomiminister under præsident François Hollande.Emmanuel Macron står især for skud for de mange politiske tiltag, der blev gennemført for at bremse finanskrisen, men som Marine Le Pens vælgere mener har tilgodeset virksomhederne frem for arbejdstagerne.
Læs mere: De danske mediers dækning af forskellige valg i Europa ift. valg i USA
Kamp mod eliten
– Alle ved, hvilken side Emmanuel Macron er på – han er på virksomhedernes side. Jeg er på arbejdernes side, sagde Marine Le Pen ved porten til den lukningstruede Whirlpoolfabrik i det nordlige Frankrig, mens Emmanuel Macron inde i fabrikken diskuterede med fagforeningsledere om fabrikkens fremtid.
Den retorik Marine Le Pen bruger bygger grundlæggende på en skepsis og usikkerhed blandt arbejderne i Frankrig, der mener, at den økonomiske udvikling kun har tilgodeset de rige. Globaliseringen fremlægges som problemet, da der suges arbejdspladser ud af Frankrig til lande, hvor arbejdskraften er billigere. Det har længe været en stadfæstet holdning, at virksomhederne har mere indflydelse på det franske samfund end de burde, men det er især sprunget op som et politisk emne efter finanskrisen, der øgede uligheden og fik arbejdsløsheden op over 10 procent i Frankrig.
– Globaliseringen har været ekstremt fordelagtig især for udviklingslande og kapitalister og endda for middelklassen i højindkomstlande, siger Cristina Mejia og uddyber, at alle har gavnet fra globaliseringen, undtagen et bestemt segment i samfundet, hvor alle tabene dog har været koncentreret: arbejderklassen.