Derfor bliver taxachaufføren din fortrolige

En norsk forsikringsmand med to små børn på 4 og 6 år samt 200 rejsedage om året. Eller en prostitueret akademiker med ekspertise i albansk sprog.

Det er blot nogle af de historier, som taxachauffør Jesper Grunwald kan genfortælle fra sine ture rundt i København. Han er en stor mand med gråsort skæg. Hans stemme er dyb med en svag, men karakteristisk bornholmsk accent. Når han sidder dér bag rattet og udstråler varme og ro, er det ikke svært at forstå, hvorfor hans passagerer må føle sig afslappede i hans selskab.

Han har selv et bud på, hvorfor mennesker ofte betror sig til taxachauffører.

– Vi sidder så tæt, at vi kan dufte hinanden. Det er et helt lukket rum, og man taler sammen. Det er meget intimt, siger Jesper Grunwald.

Forskningen bekræfter, at fordi man sidder med et menneske, som man slet ikke kender, skabes der en tryghed. Det påpeger Hans Henrik Knoop, lektor på institut for Uddannelse og Pædagogik og forsker i positiv psykologi.

I realiteten, hvis jeg skal se nøgternt på det, så er taxaen på en eller anden måde en skriftestol, som opstår ved, at man sidder på ret intim afstand af mennesker
Jesper Grunwald, taxachauffør

Tårer i øjnene
Jesper Grunwald oplever ofte, at både forretningsmænd, politikere, pensionister eller prostituerede har historier at fortælle, når de kører med ham. Han er fascinereret af de mange menneskeskæbner, han hver dag møder i sin taxa. Nogle af dem sætter sig fast.

– Jeg har prøvet at køre ind til siden, få tårer i øjnene og tænke: “Det her er sgu for meget”. Det var en ung mand sidst i 30’erne og ramt af sclerose. Han var ingeniør og havde en mor, som slet ikke kunne klare, at hendes eneste barn var sygt. Sclerosen var stabiliseret, men brød ud igen, da hans mor begik selvmord på grund af presset. Han snakkede meget om, hvorfor helvede han ikke bare kunne få fri fra arbejde. Hver dag var for ham en dokumentation af hans elendighed. Og jeg ved bare, at det er sandt. Da jeg satte ham af, blev jeg sgu så bevæget, at jeg måtte holde ind til siden og puste ud, fortæller Jesper Grunwald.

Dine ord får ikke konsekvenser
Fordi man sidder med en fremmed, opstår der en tryghed, som gør det nemmere at dele især tunge emner. Det, du siger, har ingen konsekvenser, fordi det er en fremmed, du sidder overfor. Det mener lektor Hans Henrik Knoop.

– Hvis du taler med en taxachauffør eller en vildt fremmed, er du tryg, fordi du ikke behøver møde dem igen. Hvis de synes, du er en idiot på grund af de ting, du siger, så får det ingen konsekvenser. Det gør det måske, hvis det for eksempel er din veninde, siger Hans Henrik Knoop.

Fremmede er mindre farlige
Det er især på de svære tidspunkter i vores liv, at vi kan have lettere ved at betro os til mennesker, vi ikke kender. Det påpeger Mario Small, som er professor og sociolog ved Harvard University. I knap 30 år har forskere troet, at vores kernenetværk er de venner og familie, som vi betror os til, når vi har brug for at drøfte problemer. Men den antagelse har Mario Small modbevist.

Han foretog i 2013 en online undersøgelse af knap 2.000 voksne amerikanere. Den viste, at næsten halvdelen af de adspurgtes kernenetværk også består af mennesker, som ikke er tætte på dem. Det kan være læger, frisører, taxachauffører eller komplet fremmede.

Det skyldes ifølge Mario Small, at vi ofte undgår at betro os til dem, som er tætte på os, netop fordi de er vigtige for os. Det kan det være, fordi vores problemer kan påvirke vores kære direkte for eksempel ved utroskab. Men det kan også være, fordi vi er syge eller i pengeproblemer og derfor er bange for at bekymre vores nærmest.

Derudover betyder andres meninger også meget. Hvis vi dummer os, har vi ikke lyst til at vores nærmeste skal tænke dårligt om os. Den konklusion er lektor Hans Henrik Knoop enig i.

Læs også: Taxachauffører kører den sikre stil

– Forskellen på at betro sig til fremmede og til nogen man kender, er, at det er mindre farligt at sige ting til fremmede. De kender dig ikke, og du kender ikke dem, så alt hvad der måtte være pinligt og mærkeligt at tale om – ja, det er mindre svært, for du møder dem ikke igen. De kan være så fremmede, at du slet ikke ved, hvem de er, siger Hans Henrik Knoop.

Taxaen som skriftestol
I Jesper Grunwalds taxa bliver der delt både sorger, glæder, pinligheder og stoltheder. Og taxamanden er udmærket klar over den nærhed, han har med sine passagerer.

– I realiteten, hvis jeg skal se nøgternt på det, så er taxaen på en eller anden måde en skriftestol, som opstår ved, at man sidder på ret intim afstand af mennesker, siger Jesper Grunwald.

Han er også især bevidst om, at han ofte investerer sig selv i de relationer, han indgår i taxaen.

– Der er mange mennesker, som tror, man skal snige sig ind på folk, men det har jeg aldrig gjort. Der er mange mennesker, som også får del i mine historier. En meget vigtig ting er jo, at man selv giver noget. Jeg er en nysgerrig taxachauffør, når jeg sidder her, siger Jesper Grunwald.

  taxa, trafik, tryghed