Det kan få en social slagside, hvis danskerne i fremtiden skal til lommerne for at pjække fra en aftale med lægen. Det vurderer Michael Bech, der er professor ved Syddansk Universitet. Han understreger, at de socialt udsatte grupper udebliver fra aftaler med sundhedsvæsenet i betydelig højere grad end gennemsnittet. Han vurderer, at forslaget kan få alvorlige konsekvenser for de aller svageste i samfundet:
– Det vil have den konsekvens, at man straffer de dårligst stillede. De økonomisk dårligst stillede er typisk også de sundhedsmæssigt dårligst stillede. Man straffer måske nogle, der har det største behov for at komme til kontrol og lignende i sundhedsvæsenet.
Vi er meget bekymrede for, at disse grupper helt vil undlade at henvende sig til sundhedsvæsenet af frygt for at komme til at bøde for ikke at kunne administrere deres tid.
Morten Freil, direktør i foreningen Danske Patienter
Hos foreningen Danske Patienter følger man også forslaget med bekymring. Morten Freil, der er direktør i foreningen, frygter, at bøder for udeblivelse kan medføre, at socialt udsatte får berøringsangst med sundhedsvæsenet:
– Vi ved, at det er socialt udsatte og ofte også psykisk syge, der i forvejen har problemer med at administrere deres tid, der hyppigst udebliver. Vi er meget bekymrede for, at disse grupper helt vil undlade at henvende sig til sundhedsvæsenet af frygt for at komme til at bøde for ikke at kunne administrere deres tid.
De udebliver mest
- Unge mellem 17-40
- Arbejdsløse
- Borgere uden uddannelse
- Borgere med lang transporttid til behandling
- Ikke-dansktalende borgere
Kilde: KORA
Læs også: Patientforening: Travlhed på sygehuse skader patienterne
Forslaget er en del af regeringsgrundlaget
Den foreslåede ordning, hvor det skal koste patienten en afgift at udeblive fra aftaler med sundhedsvæsenet, er en del af den nuværende regerings regeringsgrundlag, men er endnu ikke implementeret i praksis. Det er dog skrevet ind i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne, at det står regionerne frit for at implementere det, hvis der er politisk tilslutning til det regionalt. Derudover er det indført som forsøgsordning i Region Syddanmark og Region Midjylland.
Per Tærsbøl, der er medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden for Det Konservative Folkeparti, støtter forslaget:
– Hvis man udebliver uden afbud, så synes jeg, det er i orden med en afgift. Man ødelægger jo hele rytmen på hospitalerne.
Tærsbøl anerkender, at forslaget kan ramme de socialt svageste hårdest, men mener, at “sådan vil det jo altid være”.
Anne Ehrenreich, der er medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden for Venstre, er enig i, at der bør være en konsekvens ved at udeblive.
– Det handler om, at vi skal bruge de tilgængelige midler i sundhedsvæsenet bedst muligt, og spørgsmålet er, om vi bare skal se gennem fingre med, at mange ikke møder op, og dermed spilder offentlige ressourcer, der kunne være brugt et andet sted, siger hun.
Ehrenreich tilføjer dog, at hun synes, systemet skal indrettes således, at man undgår at ramme de allersvageste grupper i samfundet.
Der mangler forskning på området
Mickael Bech slår fast, at der ikke foreligger klare forskningsresultater omkring effekterne af afgift på udeblivelser.
– Man ved faktisk ikke engang helt, om folk vil udeblive mere eller mindre. Principielt kan det godt betyde, at folk udebliver mere. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man designer systemet, men nogle kan eventuelt opleve en økonomisk bøde som en mindre straf, end det man ellers ville kunne forvente, som fx tab af plads på venteliste.
Socialdemokrater i hovedstaden er skeptiske
Leila Lindén, der er medlem af Regionsrådet for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden og tidligere sygeplejeirektør på Rigshospitalet, er skeptisk over for forslaget. Hun mener, at hospitalerne selv må blive bedre til at overholde aftaler, før der kan kræves kompensation af patienterne.
– Hvis det er sådan, at patienter skal til at betale for at udeblive fra en aftale, så skal man indenfor systemet selv have den samme respekt for andres tid, som man forventer at patienter har til systemet.
Lindén har også forståelse for Danske Patienters bekymring:
– Man bliver nødt til at have en forståelse for, at folk er i meget forskellige situationer. Psykisk syge og andre har ikke nødvendigvis nær så nemt ved at træde over dørtærsklen til lægen end andre har.