Skadedyret dræbersneglen vender gang på gang tilbage, lidt ligesom ukrudt, og forstyrrer haveejerne. Men mens nettet boomer med forslag til, hvad du som haveejer kan gøre, vurderer postdoc Stine Slotsbo, der har forsket i dræbersnegle, at indsamling er den bedste løsning.
– Indtil videre er det indsamlingsmetoden, der virker bedst. Indsamling kan både være at klippe sneglene over eller samle dem i poser. Det handler om, at reducere antallet på den måde, man nu selv synes, er mest hensigtsmæssig. Uanset hvad, skal de slås ihjel, hvis man vil af med dem, siger Stine Slotsbo som er postdoc fra Aarhus Universitet.
Hvis man har en nabo, der har rigtig mange dræbersnegle, så kan det være en god idé at opstille et hegn der, hvor de kommer ind i haven.
Stine Slotsbo, postdoc fra Aarhus Universitet.
– Men måden man kommer af med dem på, kommer helt an på haveejerens temperament. Uanset om du hakker dem over med en spade, klipper dem over med en saks eller hælder kogende vand over dem, så dør de med det samme. Putter du dem i en pose og lukker den, så dør de af iltmangel, men det skulle eftersigende være relativt smertefrit, på grund af at de også udånder CO2. Sneglen kan tåle helt vildt lidt ilt. De reducerer bare deres funktioner, så de vil ikke komme til at hive efter vejret som mennesker, de vil ikke gå i panik. De ville egentlig bare falde i søvn, og til sidst ville de dø, forklarer Stine Slotsbo.
At drukne snegle er meget uegnet, fordi det tager lang tid. Hvis vandet er godt iltet, kan sneglen leve i vandet et døgns tid.
Sådan begrænser du indvandring i haven
Du har sikkert nok at se til, med de dræbersnegle der befinder sig i din egen have, så det kan være en god idé at stoppe flere snegle i at snige sig op i dine bed.
– Hvis man har en nabo, der har rigtig mange dræbersnegle, så kan det være en god idé at opstille et hegn der, hvor de kommer ind i haven, siger Stine Slotsbo.
Læs også: Biolog: Det er ikke kulden men mennesker, der dræber dyrene
Dermed kan man reducere antallet, så man kun skal holde trit med dem der er i ens egen have. Især for folk der bor ved siden af byggegrunde og brakmarker, for der kan der virkelig være mange snegle.
En anden ting man kan gøre er at købe et sneglehegn, som sættes lidt nede i jorden, så de ikke bare graver sig under. Man kan også lægge en kobbertråd rundt om sit højbed eller sætte strøm til. Det virker nogle gange.
Når du går i haven og får vendt en sten eller en plade, hvor der er lagt snegle æg under, så lad endelig stenen ligge og fjern æggene. Det er er sted, sneglene godt kan lide at lægge æg, så de kommer nok tilbage. Hvis du fjerner stenen vil de bare finde et andet sted.
Stine Slotsbo, postdoc fra Aarhus Universitet.
Naturlige -og kunstige skjulesteder
På nettet kan du finde mange tips og tricks til, hvordan du kan lægge fælder for dræbersneglene, og hvis man har en god effekt med fælderne, mener Stine Slotsbo ikke, at der er noget i vejen for at bruge dem.
Det er en god idé med naturlige -og kunstige skjulesteder, det skal bare være behageligt for sneglene.
Her kan du finde dræbersneglene:
- Man kan ligge urtepotter, brædder, eller sågar en sæk på græsplænen, fordi det holder på fugten. En sort skraldesæk er dog ikke hensigtsmæssigt, da den kan blive for varm.
- Man kan vælge at lægge lidt gift ved skjulestederne, så er man sikker på giften ikke skylder væk. Giften tager alle snegle, også de godartede, så man skal være varsom.
- Man kan med fordel bruge døde dræbersnegle, fordi de vil tiltrække andre, så lad nogle ligge når du har klippet dem over. Det kræver dog, at man er klar til at gøre noget ved de nye der kommer.
- Når du går i haven og får vendt en sten eller en plade, hvor der er lagt snegle æg under, så lad endelig stenen ligge og fjern æggene. Det er er sted, sneglene godt kan lide at lægge æg, så de kommer nok tilbage. Hvis du fjerner stenen vil de bare finde et andet sted.
Hun fraråder samtidig, al brug af salt og andre midler, som kan skade miljøet i haven.
Læs også: Zoo: Vi ønsker ikke at holde noget skjult for vores gæster
Tjek hver 14. dag for æg. Æggene er hvide og cirka fire millimeter i diameter. Selve dræbersneglene kommer frem i skumringen, så udstyret med en lommelygte er det på det tidspunkt, du kan finde dem. Skjulestederne skal du holde øje med om dagen.
Kendetegn
Sneglen skiller sig ud, så man behøver ikke bekymre sig over at få fat på andre snegle. Den eneste snegl dræbersneglen generelt ligner i haven, er den røde skovsnegl.
– Man kan ikke med sikkerhed se forskel på dræbersnegle og den røde skovsnegl. Men den røde skovsnegl hører heller ikke til i Danmark, den er indført på grund af dens farve, og kan være et lige så stort skadedyr som dræbersneglen, vurderer Stine Slotsbo.
Hvornår kommer de
Man kan ikke gøre noget lige nu, fordi det primært er unger, der ligger under jorden.
– Sneglene overvintrer som unger i jorden. Dvs. at hvis man ser nogle store snegle i foråret, er det nogle som ikke nåede at lægge æg sidste år og derfor har overvintret som voksne. Størstedelen vil være unger som blev lagt som æg sidste år, siger Stine Slotsbo.
Dræbersnegle er dårlige for haven af to årsager: Fordi vi synes de er rigtig klamme, og fordi de spiser vores grøntsager og blomster. Der er ikke noget giftigt eller noget farligt i dem. De kommer i store mængder og kan derfor skabe problemer.
Stine Slotsbo, postdoc fra Aarhus Universitet.
Generelt hedder det, at når temperaturen er over fem grader kommer dræbersneglene frem, men det handler ikke kun om lufttemperaturen, også jordtemperaturen er vigtig.
– Hvis der har været lune dage i f.eks. december, kunne de godt finde på at komme frem og få lidt mad. Men de fleste vil komme, når alting begynder at spirer, og der er lunt, forklarer Stine Slotsbo.
Størrelsen på sneglene kommer an på, hvor koldt eller hvor varmt det har været. Man skal af med dem, når de er store nok til at blive set, for de lægger æg tidligst juni og primært juli og august. Bare man kommer i gang inden da.
Hvorfor er dræbersneglene et problem
– Dræbersnegle er dårlige for haven af to årsager: Fordi vi synes de er rigtig klamme, og fordi de spiser vores grøntsager og blomster. Der er ikke noget giftigt eller noget farligt i dem. De kommer i store mængder og kan derfor skabe problemer, siger Stine Slotsbo.
De spiser salat og forskellige blomster, alt det som vi godt kan lide at have i haven. De spiser også døde dyr, herunder andre dræbersnegle. De spiser desværre ikke ukrudt og græs.
Sådan gjorde vi: Historien blev inspireret af det spirrende forår. Stine Slotsbo fandt vi gennem hendes forskning om dræbersneglene. Interviewet foregik over telefon.