Drømmen om æg med fjer på

– Har du ingen papkasse i dag, råber Sus Nørding, som står og sonderer en hylde, som bl.a. byder på økologisk bagepulver, miljøvenlige bind og økologiske ristede løg.

– Nej, desværre, svarer 20-årige Jacob Rasmussen, som i denne uge passer forældrenes gårdbutik, Stengården, ved Birkerød nord for København.

Her er en gulerod ikke bare en gulerod. Både gule, orange og lilla varianter ligger side om side. Og åbner man en bakke med æg, sidder der små hvide fjer på skallerne. Sus Nørding ruller sin indkøbsvogn hen til den gamle købmandsdisk, og smider bl.a. gårdens æg, som, hvis man skal tro hende, ”bare smager bedre end dem fra supermarkedet”, op ved siden af en blå vase med vilde markblomster.

– Så får du en pose med gratis i dag, siger Jacob og scanner varerne ind, imens han opdaterer hende på gårdens nyeste planer: en længe med egenproducerede mælkeprodukter.

Og det er ikke kun på Stengården, der er vokseværk. I Danmark har der været en stigning i antallet af gårdbutikker på 50 % på to år. Men hvad får danskerne til at sætte kursen mod et en butik som Stengården og betale 111 kr. for 276 g. økologisk oksemørbrad? Det gør vi, fordi vi har mistet tilliden til mad på samlebånd. Vi vil vide, hvad vi putter i munden. Og den personlige betjening i gårdbutikkerne styrker netop vores tillid til, at det er ordentlige råvarer, vi får med hjem. Sådan lyder det fra flere eksperter, som samtidig peger på, at vores tillid ikke nødvendigvis er rationel.

Oprør mod industrien

– Den moderne fødevareindustri har sørget for, at vi alle har råd til masser af billig mad. Men vi er blevet usikre på, hvad det er, de gør ved maden i det store distributionssystem. Og det kan man slippe udenom med gårdbutikkerne, siger Christian Stenbak Larsen, madsociolog på Professionshøjskolen Metropol.

Hos Økologisk Landsforening, som repræsenterer økologiske landmænd og forbrugere, oplever man, at flere forbrugere søger væk fra den industrialiserede fødevareproduktion.

– Vi er blevet bombarderet med historier om kødskandaler, sygdomme i dyrebesætninger og senest MRSA-bakterier, som er opstået i konventionelle svinebesætninger som følge af et overforbrug af antibiotika. Sådan nogle historier gør, at vi vil vide, hvor varerne kommer fra, siger Henriette Winther fra Økologisk Landsforening.

Alle vil være med

På Stengårdens gårdsplads er Susanne Poulsen ved at pakke sine varer i bagagerummet, mens hendes 3-årige søn Johannes er fuldt beskæftiget med en økologisk hyldeblomstsaft og gårdens golden retriever.

– Jeg har nok mere tiltro til, at grøntsagerne er økologiske, når jeg kan se, at de rykker dem op af jorden, end når de bare ligger ved siden af de andre grøntsager i Kvickly, siger Susanne Poulsen.

Eksperterne peger på, at vi allerede begyndte at interessere os for lokale råvarer med Claus Meyers madprogrammer i 90’erne. Det nye er, at det ikke bare er blandt enklaver af højtuddannede, at gårdbutikkerne hitter. De er blevet allemandseje.

– Det, der før var en trend kun blandt trendsætterne, er nu blevet for helt almindelige mennesker, siger konsulent hos Drømmefabrikken, Helle Lundsgaard, som har beskæftiget sig med danskernes forbrugsvaner.

Det billede bekræfter Foreningen for Økologiske Gårdbutikker.

En illusion?

Men hvor dybt stikker forbrugernes ønske om at handle lokalt? Ifølge forskerne er ønsket reelt, men det betyder ikke, at det nødvendigvis er rationelt.

Jesper Lassen, som forsker i forbrug i fødevaresektoren på Københavns Universitet, hæfter sig ved, at danskerne i en undersøgelse har givet udtryk for, at de i langt højere grad har tillid til kød fra slagteren end fra supermarkedet, selvom prøver viser, at supermarkederne leverer den bedste kvalitet.

Hvis vi skal opgøre det i CO2, så er vi alle stået af. Det regneark kan vi ikke overskue. Men hvis vi kører ud til ham, der har produceret det, så kan vi i det mindste forholde os til den nære relation
Christian Stenbak Larsen, madsociolog

– Man har tillid til det kød, man køber, når man handler direkte med en person, og jeg tror, at det samme gør sig gældende, når du køber ind i en gårdbutik. Så er du endnu tættere på, og du er i endnu mere direkte kontakt, siger Jesper Lassen.

Han påpeger, at forbrugerne ikke kan gøre andet end at træffe nogle enkle valg, som de bliver enige med sig selv om, er fornuftige, uden de nødvendigvis er det.

– Folk har for eksempel ikke nogen specifik viden om økologi, men på et eller andet tidspunkt sætter de sig måske en lille smule ind i det – det er ikke engang sikkert, at de gør det – og så siger de: ”Det her økologi-projekt lyder som en fornuftig måde at få et fødevareforbrug, som lever op til mine værdier.” Og det kan man godt gøre, uden at man ved, hvor mange kvadratmeter en ko må have at gå på i forhold til konventionel og økologisk slagtning, siger han.

Derfor kan forbrugerne også komme til at handle i modstrid med deres værdier, uden at det er intentionen.

– Det kan for eksempel være en illusion, at man får noget, der samlet set er mere miljøvenligt, når man tager sin dieseloser og futter ud på landet for at hente det selv, fremfor at varerne bliver bragt hen i nærheden af, hvor man er, siger Jesper Lassen.

Han bakkes op af Christian Stenbak Larsen:

– Hvis vi skal opgøre det i CO2, så er vi alle stået af. Det regneark kan vi ikke overskue. Men hvis vi kører ud til ham, der har produceret det, så kan vi i det mindste forholde os til den nære relation, lyder det fra madsociologen.

På Stengården er det blevet lukketid, og det pensionerede ægtepar Marian Hammerum og Søren Christensen er på vej hjem med deres indkøbte varer.

– Det er et smukt sted. Bare det at stå og kigge på alle de små ting og den dejlige indpakning. Så ved man, at det er gode ting, man putter munden, siger Marian Hammerum.

  forbrug, industri, økologi, trends