Marie tager klimakampen i egen hånd: Du kan nu komme på besøg i hendes have

Her ses Marie Lumholtz ved den lille bålplads, som hun har bygget i sin bæredygtige permahave. Foto: Marie Lumholtz

I uge 17 er der fokus på de 17 verdensmål, og i den forbindelse afholdes der Klimahandledag i hele landet. I Lyngby har Marie Lumholtz taget klimasagen i egen hånd og inviteret til lokal haverundvisning i sin egen klimavenlige og bæredygtige have lørdag den 29. april.

Siden sommeren 2019 har Marie Lumholtz arbejdet på at omlægge sin egen helt almindelige villahave til en spiselig ”permakulturhave”, som er bedre for klimaet og biodiversiteten og dermed til glæde for både insekter, fugle og mennesker.

– Jeg har selv været klimafrustreret. Jeg gik med klimaskyld og skam. Jeg tænkte, vi må da gøre noget? Der skete meget inde i mig rent følelsesmæssigt, siger Marie Lumholtz.

Marie Lumholtz ledte efter sin egen måde at gøre en forskel for naturen og klimaet, og her havnede hun ved et rent tilfælde til et introduktionskursus i permakultur.

– Jeg tænkte, det er jo det, som vi skal! På den måde kan man sige, at jeg blev frelst på et øjeblik, fortæller Marie Lumholtz grinende.

Hvad er permakultur?

Permakultur er historisk en sammentrækning af de engelske ord permanent og agriculture, der kan oversættes til vedvarende og landbrug.

Det startede med en række bæredygtige principper for giftfri og bæredygtig dyrkning af jorden i samarbejde med naturen.

Konceptet blev introducereret i 1970’erne af biolog og forsker Bill Mollison og miljødesigner David Holmgren.

I dag handler permakultur ikke kun om jorden men også om mennesker og ligestilling, centreret omkring de tre hovedprincipper:

  • Omsorg for jorden
  • Omsorg for mennesker
  • Fair fordeling af ressourcer

Kilde: Permakultur.dk

Permakultur som bæredygtig livsstil

Peder Winkel Agger er professor emeritus på Roskilde Universitet og forsker i naturpolitik og etiske aspekter af bioteknologiens effekter på miljø og biodiversitet. Han forklarer, hvordan permakultur er en tradition indenfor landbrugskultur, som har haft overraskende fine resultater, hvad angår bæredygtighed.

– Jeg stødte på permakultur for første gang for omkring 40 år siden. Det kom fra nogle australske arkitekter. Jeg er biolog og økonom og var derfor lidt skeptisk overfor det, men jeg har forliget mig med det gennem årene. Jeg har omtalt det lidt sarkastisk som en teori, der var god for arkitekter. En slags idealisering. Men i princippet, så er det en sund og bæredygtig tankegang, siger Peder Winkel Agger.

Peder Winkel Agger har forliget sig med permakultur, da det er en god måde at tænke på i økologiske sammenhæng. Alligevel pointerer han, at det har de bedste resultater på den mindre skala,

– Tit er det således, at det ender med ikke at producere særligt meget. At man ikke får nok ud af anstrengelserne. Derimod er det en god måde at tænke i økologiske sammenhænge. Af den grund har jeg forliget mig med det, siger han.

Her ses Marie Lumholtzs grønne permahave sidste sommer. Foto: Marie Lumholtz

Det gælder om at gøre hvad man kan

Når Marie Lumholtz inviterer på besøg til haverundvisning, vil hun gerne fortælle historien om, hvordan haven er blevet til og samtidig inspirere Lyngbys borgere til at selv at komme i gang med enkelte tiltag, som man nemt kan foretage i sin egen have for at gøre den mere klimavenlig.

-Permakultur handler om at lade det sted, du er fortælle dig, hvad du skal gøre. Det handler om at finde ud af, hvordan man selv er en del af et system, fortæller Marie Lumholtz.

For hende er det nemlig vigtigt, at borgerne selv står frem med det, som de kan byde ind med i kampen for mere bæredygtighed. Maria Lumholtz er selv en del af gruppen, ”Virum og Lyngby Grønne Nabofællesskaber”, hvor medlemmerne mødes månedligt til fællesspisninger, hvor der diskuteres bæredygtighed og deles grønne tiltag, som er med til at inspirere gruppens medlemmer.

– Vi må stå frem med det, som vi har at byde ind med. Det er rigtigt rart at have fået et netværk, hvor alle har samme interesse og indstilling. Det er svært at råbe folk op, når man bare er alene. Det gælder om, at man også må snakke om de svære ting. Det kan også være uoverskueligt at stå alene uden at vide, hvordan man kommer i gang med at leve et mere klimabevidst liv, fortæller Marie Lumholtz.

LÆS OGSÅ: Gymnasium holder festival for bæredygtighed

Et spændende bud på en mere bæredygtig fremtid

Professor emeritus, Peder Winkel Agger, kan berette at nogle af de mest spændende, nuværende initiativer indenfor bæredygtighed findes på Svanholm og Christiania, hvor de netop dyrker permakultur.

– I permakultur findes nogle vigtige lærestykker, som man savner, når man diskuterer, hvordan man løser verdens problemer med holdbare svar. Nogle af de bedste indlæg i debatten om bæredygtig udvikling findes på Christiania og Svanholm, hvor man kan finde nogle danskere, som lever betydeligt mere beskedent, rent ressourcemæssigt, end alle andre. Det omfatter ikke kun det, som de dyrker, men også den måde de bygger huse på, hvordan de bor, osv, fortæller Peder Winkel Agger.

Kom glad til Klimahandledag!

Hvis man ønsker at deltage i haverundvisningen og høre mere om permakultur, så byder Marie Lumholtz velkommen i sin have lørdag den 29. april i Kongens Lyngby. Man kan tilmelde sig og finde flere detaljer om begivenheden på facebook.

Sådan gjorde vi: Jeg fandt begivenheden på facebookgruppen, “Lyngby – Gruppen for Lyngby og omegn“, hvor at Marie havde lavet et opslag. Derefter kontaktede jeg hende på facebook og aftale et telefonisk interview. Derefter kontaktede jeg en ekspert på området, som jeg fandt på RUC’s hjemmeside, som jeg også interviewede telefonisk.