Du sidder ved din computer og skal til at logge ind på en side. Du har udfyldt kasserne med de login oplysningerne siden forlanger, og du er nu klar til at trykke på knappen, der sender dig videre ind i systemet. Men inden du kan få lov til det, kræver computeren, at du skal vælge alle billederne, hvor der er et stopskilt på.
Denne funktion kaldes reCAPTCHA, og hvad mange ikke ved er, at funktionen også benyttes til noget helt andet end sikkerhed – nemlig til at udvikle styresystemer til selvkørende biler. Fænomenet er oprindeligt opstået for at gøre det sværere for automatiske systemer at logge ind og dermed undgå misbrug af systemer.
Faktisk sidder tonsvis af mennesker, inklusiv dig og mig, jævnligt og arbejder for Tesla, og hvem der ellers prøver at lave systemer til selvkørende biler
Rasmus Helles, it-forsker
Men it-folk fandt ud af, at de kunne bruge data derfra til andre ting. I dag bruges det i udviklingen af selvkørende biler, forklarer Rasmus Helles, der er forsker i kommunikation og IT ved Københavns Universitet.
Læs også: Selvkørende biler skal løse trængsel på vejene
– I dag, når man bliver spurgt om reCAPCHA, så er det meget tit trafik. Vejskilte, fodgængerovergange og biler. Det er fordi, at en af de allerstørste projekter inden for at få maskiner til at se noget i dag, det er faktisk at fodre de systemer, der skal styre selvkørende biler, siger Rasmus Helles.
CAPTCHA/reCAPTCHA
- CAPTCHA er et antihacker og digitaliseringsystem, som skal sikre, at det er mennesker, der logger ind på sider og ikke maskiner. Altså skal CAPTCHA sikre, at det er en rigtig person, og ikke en robot der prøver at logge ind på et system.
- reCAPTCHA opstod fordi, det er vanskeligt for maskiner at afkode billeder. De fungere alle efter den samme formel, hvor man skal se noget, der er svært at se, og som derfor også er svært at se for computeren. Det kan være bogstaver, tal eller billeder. Data fra algoritmerne benyttes specielt i udviklingingen af styresystemer til selvkørende biler.Kilde: Cambridge Dictionary, Forsker Rasmus Helles
Vigtigt bidrag
Mange mennesker hjælper altså dagligt til i udviklingen af selvkørende biler uden egentlig at være klar over det. Hver gang, du vælger billeder med skilte, bliver computeren nemlig i stand til at genkende det som et skilt, når tilpas mange mennekser har foretaget denne handling.
– Faktisk sidder tonsvis af mennesker, inklusiv dig og mig, jævnligt og arbejder for Tesla, og hvem der ellers prøver at lave systemer til selvkørende biler. Vi hjælper dem med at raffinere de netværker, der er inde i automatpiloter til selvkørende biler, siger Rasmus Helles.
Læs også: Kunstig intelligens skal spotte ordblinde elever
At det lige er trafik, der ofte er på de billeder, man skal vælge, overrasker ikke Rasmus Helles. Der er i følge ham nemlig en helt speciel grund til, at det netop er trafik, man ofte støder på.
– Det hele handler om trafik, fordi de kommercielle interesser i dag ligger i trafikudviklingssystemerne, og det gør de, fordi de fleste penge inden for kunstig intelligens ligger i trafikken.
I følge Thomas Terney, som har en ph.d. i kunstig intelligens, er det faktisk afgørende, at så mange mennekser dagligt sidder og udpeger billeder i trafikken. Han påpeger, at interkationen mellem mennekser og kunstig intellegens er vigtig, når det kommer til selvkørende biler.
– Computere kan ikke selv kende forskel på cykelister. De kan heller ikke genkende skilte, hvis der er en gren foran billedet. Men det kan mennesker. Det er derfor den menneskelige hjælp, der accelererer udviklingen og gør det muligt at lave de her selvkørende biler, siger Thomas Terney.
Din rolle er vigtig
Og den rolle, du har i udviklingen af styresystemer til selvkørende biler, er måske større, end du tror. Thomas Terney mener nemlig, at den menneskelige interaktion kan være altafgørende.
– Man kan ikke lave selvkørende biler uden mennesker. Men at mennekser netop indgår i udviklingen, gør også, at systemerne bliver mere sikre. Grundlæggende vil selvkørende biler blive mere sikre end almindelige biler, siger Thomas Terney.
Læs også: Danmark har fået nyt dataetisk råd
Sådan gjorder vi: Journalisten fik ideen til artiklen fra en bekendt, der kendte til reCAPTCHA. Alle citater er indsamlet via telefoninterviews.