En eksplosion. To eksplosioner. Billederne af grædende, blodige mennesker, kaos – og et hav af ubesvarede spørgsmål.
Det var scenariet mandag, da stort set alle nyhedsjournalister på arbejde måtte kaste sig over Boston-løbet, der tydeligvis var blevet ramt af…ja, af hvad? Og hvem stod bag?
Nettet glødede af spekulationer, men ingen vidste reelt, hvad der var sket i et godt stykke tid. Og i sådanne situationer er det, at nyhedsjournalisterne i den moderne (net)nyhedsverden skal holde hovederne iskoldt. Rygtebørsen kører på sit højeste, læserne søger viden, forsideredaktører kalder på nyt, nyt, nyt.
Efterkritikken skrives på skift af underviserne på Journalistik på RUC. Efterkritikken behandler aktuelle emner og ser på en eller flere af den forgangne periodes historier i medierne. Efterkritikken kan både være faktuel og forskningsbaseret eller meningsorienteret ud fra den enkelte undervisers faglige holdning
Men udfordringen for alle journalister er: Hvad vi reelt ved, og hvad vi ikke ved (dvs. alt det vi gisner om, hører rygter om, læser om, men som vi ikke kan dokumentere).
Opsang fra FBI
Dette handler ikke blot om, hvorvidt man kan stole på primærkilderne. Det handler også om, hvorvidt medierne kan stole på hinanden. En stor del af netmediernes indhold udgøres af artikler, hvor man citerer, hvad andre medier skriver, uden selv at dobbelttjekke indholdet. Det hænger bl.a. sammen med kravene til aktualitet og hurtighed, som er blevet radikaliseret på nettet. Og konsekvensen er, at uholdbare rygter og usandheder kan spredes hurtigere, end en forsideredaktør kan råbe “STOP”.
Det skete også i sagen om Boston-bomberne. CNN skrev, at to mænd var anholdt. En nyhed, som alle nyhedsjournalister gerne ville skrive: Nemlig historie om, at potentielle bombemænd nu er i politiets varetægt. Det viste sig dog at være usandt, har FBI efterfølgende fortalt os.
Det fik i går FBI til at gå ud med opsang til medierne på sin hjemmeside:
“Contrary to widespread reporting, no arrest has been made in connection with the Boston Marathon attack. Over the past day and a half, there have been a number of press reports based on information from unofficial sources that has been inaccurate. Since these stories often have unintended consequences, we ask the media, particularly at this early stage of the investigation, to exercise caution and attempt to verify information through appropriate official channels before reporting,” lød det på FBI’s hjemmeside.
CNN har nu opdateret sin oprindelige artikel med en kommentar. Det fremgår dog stadig af adresselinjen, at den oprindelig artikel hed “Source: Arrest made in Boston bombing” – mens den nuværende i stedet er rettet til: “Sources: Possible suspects sought in Boston blasts”.
Det hænger bl.a. sammen med kravene til aktualitet og hurtighed, som er blevet radikaliseret på nettet. Og konsekvensen er, at uholdbare rygter og usandheder kan spredes hurtigere, end en forsideredaktør kan råbe “STOP”.
Flere andre medier nåede at citere CNN. Men det bør man altså ikke, lyder det nu fra FBI. Tjek selv efter hos myndighederne, lyder opfordringen. Det er der jo ingen, der kan være uenige i, at man som journalist skal gøre. Spørgsmålet er blot, om det i praksis er realistisk, når journalister i hele verden kaster sig frådende over den samme nyhedshistorie – og alle gerne vil være først med det nyeste. Og ikke mindst give relevante historier til læserne så hurtigt, som muligt. Hvilket netmedie vil fremover aldrig igen citere andre medier for gode historier?
Intet nyt er ikke godt nyt for en nyhedsjournalistik
Kravet om nye vinkler og egne solohistorier er enormt på nettet. Ikke mindst på dage, hvor alle nyhedskriterier bonner ud, som det gjorde med Boston-angrebet. Udfordringen er imidlertid, at der i sådanne nyhedsforløb vil opstå perioder, hvor der ikke komme nye informationer ud – og hvad skal man så skrive om?
Journalisterne går typisk i gang med at lave for eksempel reaktionshistorier, øjenvidneberetninger, Det ved vi om Boston-angrebet-historier, hvad skriver de kendte (på de sociale medier), og DR Nyheder forsøgte sig med brugerinddragelse, da kanalen ville have læserne til at byde ind med, hvem de troede stod bag bomberne. (En afstemning, der vakte så meget forargelse , at den endte med at blive fjernet, og dr.dk beklagede.) Det er alt sammen en måde at skabe indhold på til nyhedssitet, hvor læserne (og redaktøren) vil have nyt, nyt, nyt – og det er en måde at holde “nyhedssuppen i kog” på.
De færreste nyhedsjournalister vil sætte sig til tasteturet og skrive rubrikken “Der er intet nyt i sagen”. Selvfølgelig ikke og heldigvis for det. Men redaktørerne burde nok lidt oftere råbe “stop” (eller bare “vent et øjeblik”) og tillade journalisten at dobbelttjekke sin historie, inden den ryger på nettet. For dilemmaet er, at man i jagten efter at være først med det seneste nye, risikerer at ende med at sprede rygter og usandheder, og det har ingen glæde af. Hverken mediebranchen, journalisterne eller læserne.
Læs også: Efterkritik: Lockout frenzy
Læs også: Kommentar: Social media and the Boston bombings…
Læs også: Journalisten.dk’s artikel “Islam – eller ikke islam”
Læs også: NYT-blog om “The T-word”