Foto: pixabay
Børn, der ‘hater’ sig selv på sociale medier eller opretter en falsk profil på nettet, som den unge bruger til at svine sig selv til. Fænomenet digital selvskade er kommet i fokus inden for de seneste år. Ifølge eksperter er det på tide, at forældre tager ansvar.
Katrine Pedersen, ekspert i medieudvikling og digitalisering hos rådgivningsvirksomheden Instituttet for Fremtidsforskning, mener, at de unge ikke er klædt på til det, de gør. Ifølge hende bærer forældrene ansvaret for det.
Lad vær med at placere dit barn i et hjørne med en iPad og gå ud fra, at de ved, hvordan de selv skal være, eller hvordan de skal tænke på nettet.
Signe Sandfeld Hansen, psykologisk konsulent ved Center for Digital Pædagogik
Det værst tænkelige
Katrine Pedersen, ekspert i medieudvikling og digitalisering, mener, at fænomenet blot er en del af nogle globale trends, der allerede eksisterer. Hun kalder det et ‘add-on’ til de globale tendenser, der længe har floreret.
– Det er en del af en global trend, hvor det handler om at gå til grænsen og gerne over den. Det er en leg, der blandt andet handler om at få opmærksomhed, likes eller kommentarer. Det kan man så gøre på de mest vanvittige måder – f.eks. ved at ‘hate’ sig selv. Man kan altså kalde digital selvskade for et ‘add-on’ til den eksisterende trend.
Selvom fænomenet ikke ser ud til at være helt så nyt, så kan det få store konsekvenser for de børn og unge, som ikke er klædt på, til det de gør.
Ifølge Katrine Pedersen kan det føre til skyld, skam og isolation.
– Børn og unge er ikke klædt på til det, de gør. Det kan ende grueligt galt. Legen er i princippet det samme som at placere sig selv i en gabestok, og det kan være barsk, selvom man selv har budt op til dans. De gør det uden at kende de følelsesmæssige konsekvenser. At blive hatet af flokken, er det værst tænkelig, der kan ske for et menneske. Der er en risiko for, at man ikke kan tackle eller forstå de følelser det provokerer. Følelser som kan være skyld, skam og isolation, fortæller Katrine Pedersen, der har udgivet flere bøger om børns digitale brug.
Læs også: Ofre for digital mobning risikerer spiseforstyrrelser
De voksne bærer ansvaret
Ifølge Katrine Pedersen er børn og unge ikke klædt på til det, de gør. Hun er derfor sikker på, hvor ansvaret skal lægges. Ifølge hende er det de voksne, der bærer ansvaret.
– De voksne bærer 100 procent ansvaret. De voksne der har vagten – lærere, politikere, forældre og så videre. Og de begynder at forstå, hvad det er for nogle platforme og teknologier, som de har givet deres børn. Det betyder også, at de kan se, at det børnene laver måske er farligt og knapt så hensigtsmæssigt.
Hos den selvejede institution Center for Digital Pædagogik, mener man også, at forældrene skal tage del i problemet.
– Lad vær med at placere dit barn i et hjørne med en iPad og gå ud fra, at de ved, hvordan de selv skal være, eller hvordan de skal tænke på nettet. Vær med i den verden. Også selvom du ikke forstår den, siger Signe Sandfeld Hansen psykologisk konsulent ved Center for Digital Pædagogik.
De tre former for digital selvskade
Finding your tribe
Som sårbar ung kan nettet være et oplagt sted at møde andre, der forstår en. Men fællesskaberne kan også være kilder til, at selvskaden normaliseres og fremstilles som cool
Auto-trolling
Auto-trolling handler om at en person opretter forskellige falske profiler på f.eks. de sociale medier, for så at rette synlige “angreb” mod sin egen private profil
Self-baiting
Fænomenet “self-baiting” ligner på mange måder “trolling”, men har den fundamentale forskel, at en “self-baiter” søger reaktioner der er “angreb” mod personen. På den måde, opsøger personen steder, hvor han/hun kan få andre mennesker til at sige grove eller direkte onde ting til sig selv
Kilde: Center for Digital Pædagogik, Digital selvskade – hvad er det?
Hvad kan du gøre?
Hos Center for Digital Pædagogik har de nogle klare råd til forældre, der er bekymrede for deres børn.
– Snak med dit barn og vær opmærksom, lyder opfordringen Signe Sandfeld Hansen.
Hun understreger, at denne form for selvskade er et skjult fænomen, der ofte er forbundet med en masse skam. Derfor er det ikke altid nemt at opdage problemet.
– Digital selvskade er forbundet med rigtig meget skam, og er derfor ofte et meget skjult fænomen. Derfor kan man heller ikke se det, som f.eks. ar på armen, ligesom ved den fysiske selvskade, men det betyder ikke, at det gør mindre ondt. Så derfor er vigtigt at man er nysgerrig på og interesseret i, hvad der foregår i den unges liv, herunder også på de sociale medier.
Læs også: Anonyme sociale medier fjerner unges hæmninger
I USA er pigerne mest udsat
I USA er der allerede sat fokus på fænomenet digital selvskade. Det har resulteret i en omfattende undersøgelse lavet af Justin Patchin og Sameer Hinduja i 2017. Den viste, at drengene i højere grad har begået digital selvskade for sjov for at se, hvilken reaktion det ville afføde. Samtidig viser undersøgelsen, at pigerne i højere grad har begået digital selvskade på grund af smerter, herunder indre smerter, depressive symptomer, fysisk selvskade og selvmordstanker.
Tallene i den amerikanske undersøgelse peger altså på, at pigerne har andre bevæggrunde for at udsætte sig selv for digital selvskade end drengene.
– Man kan spekulere i, hvorvidt det skyldes, at drengene er mindre tilbøjelige til at indrømme, hvor svært de har det, siger Signe Sandfeld Hansen psykologisk konsulent ved Center for Digital Pædagogik, som både rådgiver forældre og unge om adfærd på nettet.
Mangel på dansk fokus
For nyligt lavede Cyperhus, under Center for Digital Pædagogik, en uformel undersøgelse blandt de unge, der bruger centerets ungdomsrådgivningen. Resultaterne er ikke et repræsentativt udsnit af den danske ungdom, men tallene kan være med til at give et indblik i fænomenet.
Ifølge undersøgelsen har 18 procent af 161 adspurgte oprettet en falsk profil og skrevet til sig selv. 30 procent har bevidst provokeret andre for at få en reaktion, mens 24 procent har lagt et billede op på nettet og bedt andre om at kommentere, hvad de synes er grimt ved det.
Signe Sandfeld Hansen har været med til at lave den danske undersøgelse af fænomenet digital selvskade. Undersøgelsen er dog ikke repræsentativ for hele Danmark. Hun understreger, at der i Danmark stadig ikke er lavet undersøgelser af fænomenet, som er repræsentative. Derfor mener Sandfeld, at det er vigtigt, at få lavet en sådan undersøgelse.
Sådan gjorde vi: Artiklen er en opfølgning på TV2’s historier om digital selvskade. Alle kilder er kontaktet og interviewet via telefon.