Foto: www.flickr.com
Om en måned skal vi til stemmeurnerne, men hvad er det egentlig, vi skal stemme om? Hvad indeholder det europæiske politisamarbejde Europol egentlig? Og hvad betyder suverænitetsafgivelse?
Spørgsmålene er mange, og derfor er 40 procent af de stemmeberettigede stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds den 3. december. Det er næsten en fordobling af tvivlerne på blot en måned. Det viser en ny måling fra Megafon for Politiken og TV2.
Ifølge Rebecca Adler-Nissen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er det endnu for tidligt at sige noget præcist om, hvorfor der er så mange tvivlere, men hun fremhæver behovet for mere oplysning.
– Det er min klare fornemmelse, at der er behov for mere oplysning. Vi er så tæt på valget nu, at danskerne tager det meget alvorligt. Derfor tror jeg, at vi ser flere tvivlere nu, siger Rebecca Adler-Nissen, som har forsket i de danske euro- og retsforbehold.
Jeg synes, at der er alt for meget fokus på politisamarbejdet. Jeg kan ikke træffe en endelig beslutning før, jeg kender bedre til konsekvenserne ved min beslutning
Malte Skaarup, studerende og tvivler
Rebecca Adler-Nissen sammenligner forløbet med afstemningen om den fælles europæiske patentdomstol i maj sidste år, hvor knap 30 procent af danskerne var i tvivl en måned før valget.
Læs også: EU-kommission presset til høring om handelsaftale
– Vi ser nogle af de samme tendenser. Det er et kompliceret emne for rigtig mange mennesker, og partierne forsimpler debatten så meget, at man ikke kan vide, hvad der er op og ned. Det er selvfølgelig vigtigt at kunne forenkle så kompliceret et emne, men danskerne skal vide, hvad tilvalgsordningen er, og hvad det får af betydning, siger Rebecca Adler-Nissen.
FAKTA: Hvad skal vi stemme om den 3. december?
- Danskerne skal stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning.
- Danmark har haft et retsforbehold siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse.
- Retsforbeholdet gælder kun den del af samarbejdet, der foregår på det overstatslige niveau.
- Hvis vi stemmer ja, kan Danmark selv vælge, hvilke EU-retsakter på området for retlige og indre anliggende vi vil deltage i.
- Hvis vi stemmer nej, fastholdes det nuværende retsforbehold, hvilket betyder at Danmark ikke deltager i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggende
Kilde: www.3december.dk
Debatten er for unuanceret
En af de mange tvivlere er Malte Skaarup, som er 26 år og læser idræt på Syddansk Universitet.
– Jeg kan godt se fordelene ved et bedre samarbejde, som et ja den 3. december kan medføre. Men jeg er også bekymret for, hvor omfattende en suverænitetsafgivelser der er tale om, siger Malte Skaarup, som primært har sit oplysningsgrundlag fra Politiken og dr.dk. Han savner en mere nuanceret politisk debat.
– Jeg synes, at der er alt for meget fokus på politisamarbejdet. Jeg kan ikke træffe en endelig beslutning før, jeg kender bedre til konsekvenserne ved min beslutning, siger Malte Skaarup.
Læs også: EU vil gøre en større indsats for kroniske sygdomme
Fra retsforbehold til tilvalgsordning
Den 3. december er der folkeafstemning om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. Lovforslaget er en aftale mellem et flertal af partierne i Folketinget. Nej-partierne består af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance.
Et ja betyder, at Danmark tilslutter sig 22 eksisterende retsakter på det strafferetlige og civilretlige område, og at Danmark kan fortsætte i Europol-samarbejdet.
15 millioner kroner til oplysning
Rebecca Adler-Nissen anbefaler, at man finder oplysning på enten Justitsministeriets hjemmeside www.3december.dk eller hos EU-oplysningen, og træffer sit valg ud fra et oplyst grundlag.
Der er ifølge Folketingets EU-Oplysning blevet afsat 15 millioner kroner til oplysning om folkeafstemning og retsforbeholdet, som er blevet fordelt mellem Folketingets partier, Folkebevægelsen mod EU og organisationer og institutioner med et oplysende formål.