Historien om den danske fagbevægelse er historien om klassekamp og velfærdssamfundet fremkomst. Det er en historie fyldt med sejre og nederlag, men først og fremmest om kompromiser og aftaler indgået i tilrøget lokaler langt ud på natten. Efter over et århundredes kampe har fagbevægelsen og deres alterego i Dansk Arbejdsgiverforening fundet sig til rette med dialog og samarbejde, og ser mere hinanden som ligemænd end som modstandere.
Vi har i den grad forståelse for arbejdsgivernes situation, og før forhandlingerne bruger vi meget tid at få et samlet billede af, hvad det er for nogle udfordringer og muligheder, man har på de forskellige forhandlingsområder.
Morten Madsen, LO
Nogen ser den begravede stridsøkse som en kærkommen fremgang, andre kritiserer fagbevægelsen for at have udskiftet de røde faner med sorte attachemapper og med mere fokus på lobbyarbejde og spin end på avissalg og brandtaler for arbejderne.
Fagbevægelsen holder fast i at målet stadig er bedre løn- og arbejdsvilkår, men at kampen ikke længere skal ske gennem venstreorienteret paroler og generalstrejker, men gennem diskussion og konsensus. En holdning kritikerne beskylder for at være naiv og dobbeltmoralsk.
Resultater fra en ny ph.d.-afhandling viser, at ledelsen i fagbevægelsens strategi om samarbejde og konsensus alt andet lige har sikret, at fagbevægelsen har kunne fastholde sin centrale magtpostion i den danske magtelite og fortsat har en væsentlig indflydelse på de væsentlige beslutninger i Danmark.
Den omtalte ph.d.-afhandling har analyseret magten i Danmark, og blandt andet fundet frem til, at de ledende organer for både fagbevægelsen og for erhvervslivet ideologisk befinder sig på midten i dansk politik.
Læs også: Ph.d.-afhandling: Den danske magtelite støtter den samme politik
Netavisen vil belyse denne alliance nærmere, og har derfor kontaktet fagbevægelsens Landsorganisationen (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for at høre, hvor langt solidariteten og forståelsen mellem arbejdere og virksomhedsejere rækker i 2014.
Fagbevægelsen tilpasser sig efter hvordan det går økonomien
Udviklingschef i LO Morten Madsen beskriver forholdet til arbejdsgiverorganisationerne som godt, og at selvom der selvfølgelig er modstridende interesser, så er begge parter enige om, at det i sidste ende handler om at have et velfungerende arbejdsmarked. Dette er noget, som LO vægter højt, når de skal forbedrede deres krav op til overenskomstforhandlinger.
– Vi har i den grad forståelse for arbejdsgivernes situation, og før forhandlingerne bruger vi meget tid at få et samlet billede af, hvad det er for nogle udfordringer og muligheder, man har på de forskellige forhandlingsområder, forklarer Morten Madsen.
Han uddyber, at det betyder, at LO generelt har fokus på de samfundsøkonomiske rammer og at virksomhederne skal kunne være konkurrencedygtige på et globalt marked. Derfor forhandler de altid med udgangspunkt i den økonomiske situation, som den pågældende branche står i.
Læs også: LO: Lønmodtagerne kan være tilfredse
Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Den giver parterne stor indflydelse på beskæftigelsespolitikken samt løn- og arbejdsvilkår.
Den danske model bygger på tre dele:
- Trepartsforhandliner mellem staten, arbejdsgivere og arbejdstagere.
- Kollektive overenskomster der aftales mellem arbejdsmarkedets parter med mindst mulig indblanding fra staten. Kun hvis konflikter ikke længere lader sig løse på en forsvarlig måde.
- Den danske model kræver at arbejdsmarkeds parter slår sig sammen i store organisationer. Der i sidste instans er repræsenteret i LO for arbejdstagerne og DA for arbejdsgiverne.
Kilde: www.bm.dk
Virksomhederne har nydt godt af den, og det giver ro helt op i det politiske system, at der er bred opbakning til den danske model.
Martin Kabongo, DA
Den Danske Model – Vejen til en umage alliance
Chefkonsulent i DA Martin Kabongo beskriver ligeledes forholdet til fagbevægelsen som godt og baseret på en gensidig respekt, der er nødvendig for, at der kan bygges bro mellem to så forskellige samfundsgrupper: Virksomhedsejerne og arbejderne. Han mener, at det helt klart er den Danske Models fortjeneste:
– Når vi mødes har vi naturligvis modsatrettet interesser. Arbejdstagerne vil eksempelvis have så høje lønstigninger som muligt, og arbejdsgiverne vil omvendt have så lave lønstigninger som muligt. Styrken ved modellen er, at den garanterer, at de modsatrettet interesser håndteres på en fredelig måde.
Martin Kabongo ønsker også at fremhæve den Danske Models historiske betydning, og at den har spillet en afgørende rolle i at kunne give plads til at løse de udfordringer erhvervslivet har stået over for i forskellige perioder i historien.
– Virksomhederne har nydt godt af den, og det giver ro helt op i det politiske system, at der er bred opbakning til den danske model.
Han tilføjer, at erhvervslivet sætter stor pris på at arbejdsmarkedets parter selv skal løse problemerne uden indblanding fra de folkevalgte.
Også Morten Madsen roser den Danske Model, og den konsensus den skaber mellem LO og DA.
– Vi har en model, hvor vi forsøger at nå hinanden, og det gør vi os rigtig rigtig umage med. Ser man på andre lande, hvor man ikke har samme konsensus tradition, er det lande som er plaget af mange arbejdsnedlæggelser og konflikter.
Han ønsker i den forbindelse, at fremhæve arbejdsgivernes rolle for at det stadig er muligt:
– Det at vi forhandler løn og regulerer forholdene på arbejdsplader gennem kollektive overenskomster, det er grundlæggende baseret på respekt og forståelse fra arbejdsgivers side, og uden den vil det ikke kunne lade sig gøre.
Læs også: Fagforeningsfolk er den mest upopulære faggruppe
Hvor er den politiske forskel?
Den førnævnte ph.d.-afhandlings viser, at selvom erhvervslivet og fagbevægelsen befinder sig på hver sin side af midten i dansk politik, så er de ikke længere væk fra hinanden end at de billedeligt talt kan række hen over midten og give hinanden hånden.
Udviklingschef i LO Morten Madsen forklarer hvorfor:
– Man har samlet sig på midten, fordi det i høj grad hænger sammen med konsensus. At man er vant til at tale om tingene, og man ved, det er en styrke for alle, hvis man kan nå hinanden og finde løsninger alle kan leve med. Det er det, vi har tradition for i fagbevægelsen.
Chefkonsulent i DA Martin Kabongo går videre end det, og mener at den politiske midte i dag er ved at være helt udvisket.
– Tror at det man traditionelt kalder den politiske skala, er noget som er ved at være et overstået kapitel, da et er ved at være svært at skelne mellem venstre og højre på en lang række områder i dansk politik, forklarer han.