Foto: Google
For et år siden bragte NetAvisen historien om, at pædagoger manglede ressourcer for at kunne kommunikere med flygtningefamilier og deres børn i daginstitutionerne. Anne Bendorff Geertsen er pædagog i en daginstitution i Sorø Kommune, og sidste år fortalte hun til NetAvisen, at det største problem for pædagogerne lå i den svækkede kommunikation med flygtningefamilierne. Sorø Kommune var en af de 51 kommuner, der tilbage i 2015 modtog nyankomne flygtningebørn i deres daginstitutioner, og i 2016 ansatte kommunen en familiementor til at hjælpe familierne.
Mentorer tolker og hjælper med kulturelle problematikker
– Familiementoren har tæt kontakt med familierne og gør, at vi i daginstitutionen kan kommunikere med familierne. Det gør en stor forskel for os pædagoger med et bindeled, siger Anne Bendorff Geertsen.
Familiementoren er tilknyttet flygtningefamilierne som en støtte i deres hverdag. Mentoren hjælper familierne derhjemme med familiære problemstillinger, der kan opstå i den kulturelle overgang til det danske samfund, og fungerer som tolk, når familierne har samtaler med institutionerne.
Både for familierne og daginstitutionerne er mødet nyt. For mange daginstitutionerne er det nyt at modtage flygtningebørn og familier – og for de fleste flygtningefamilier er det at aflevere sine børn i en daginstitution også nyt.
Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp
Leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp Mette Blauenfeldt giver Anne Bendorff Geertsen ret i, at familiementorer har en central rolle i hverdagen for pædagoger og flygtningefamilier.
– Familiementorer kan være en vigtig hjælp for daginstitutioner og familierne i dagligdagen. Familiementorer eller familievejledere har mere tid til at hjælpe familierne end pædagogerne har. De kan bruge tid på at drøfte hverdagen i institutionen med forældrene og blandt andet sikre sig, at beskeder fra institutionen er forstået, fortæller Mette Blauenfeldt.
Læs også: Daginstitutioner savner sproghjælp til flygtningebørn
Udfordringerne bunder i kulturforskelle
Anne Bendorff Geertsen påpeger, at der på længere sigt stadig er problemer med kommunikationen på trods af familiementorens store hjælp. Familiementoren er med som en fast del af opstartsfasen, men små spørgsmål kan opstå i hverdagen, hvor mentoren ikke har mulighed for at være til stede.
– Vi pædagoger har opstartssamtaler med familierne og deres mentor, som fungerer rigtig godt. Men længere hen i forløbet opstår der problemer, hvis forældrene bliver i tvivl om noget. Hvorfor har barnet for eksempel ikke sovet de timer, som det skulle? Det er jo meget relevant for flygtningeforældrene at spørge ind til sådan nogle ting, fordi de ikke er vant til daginstitutioner, siger hun.
Anne Bendorff Geertsen forklarer, at kommunikationen med flygtningefamilierne er en stor del af problemet, fordi det reelt set handler om kulturforskelle og kulturformidling. Hun mener, at behovet for kulturformidling er for underkendt.
Det er fornuftigt at sætte ind med en grundig indsats fra starten, fordi så klarer familierne sig langt bedre på længere sigt
Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp
Mette Blauenfeldt fortæller, at kulturforskellene også er med til at gøre, at det er mere krævende for familierne at skulle vænne sig til en dansk hverdag.
– Både for familierne og daginstitutionerne er mødet nyt. For mange daginstitutionerne er det nyt at modtage flygtningebørn og familier – og for de fleste flygtningefamilier er det at aflevere sine børn i en daginstitution også nyt. Det tager tid for familierne at sætte sig ind i den danske hverdag i et dagtilbud. Det er krævende for børn og forældre at forstå, hvad det vil sige at gå i dansk daginstitution, siger Mette Blauenfeldt.
Læs også: Dansk Flygtningehjælp indsamler 18 millioner til flygtninge
Økonomien spænder ben for den rette hjælp
Anne Bendorff Geertsen fortæller, at det stadig er svært for pædagogerne i forhold til dialogen med de familiesammenførte flygtninge, der har været i Danmark i mere end tre år. Kommunerne har nemlig mulighed for at ansætte en familiementor til de familiesammenførte flygtninge, der er kommet til Danmark inden for tre år, og få alle udgifterne dækket af staten. Disse familier får derfor oftest ikke en familiementor tilknyttet af økonomiske årsager, fordi de falder uden for tidskriteriet.
– De fleste kommuner gør, hvad de kan for at hjælpe flygtningefamilierne med at komme godt i gang i daginstitutioner, og statstilskud er en god mulighed for at hjælpe familierne godt fra start. Det er fornuftigt at sætte ind med en grundig indsats fra starten, fordi så klarer familierne sig langt bedre på længere sigt, forklarer Mette Blauenfeldt.
Mette Blauenfeldt foreslår, at daginstitutionerne eventuelt kan hænge billeder op og lave videoer til forældrene, så man på den måde kan mindske udfordringerne ved sprogbarrieren.