Fire ud af ti børn ikke får den omsorg, de har brug for. Personalet har ikke tid til at tage sig af børnene. Det viser nye tal fra FOA. Personalet har ikke tid til at varetage børnenes behov, og det er enormt vigtigt, at der knyttes tætte relationer i mellem de voksne og børnene, udtaler Jakob Sølvhøj, sektorformand for FOA.
– Problemet er, at der er for mange børn pr. pædagog, og det medfører, at pædagogerne ikke har tid til at skabe tilknytning til børnene, og det kan medføre, at børn ikke udvikler sig som de potentielt kunne. Er man alene med 20 børn, er det umuligt at tilknytte sig det enkelte barn. Det er pædagogens arbejde, at hjælpe et barn, i dens udvikling. Det er der ikke tid til. forklarer Jakob Sølvhøj.
Han understreger, at børn har brug for støtte, hvis de skal skabe sociale kompetencer, udvikle motorik og at lære snakke.
Man kan sagtens overleve fysisk, uden at være i kontakt med andre, det er bare ikke et liv med værdig i, det er bare ren overlevelse.
Heidi Agerkvist, familiepsykolog
Psykolog er enig
Det er noget familiepsykolog Heidi Agerkvist er enig i.
– Det kan betyde, at børnene ikke udvikler sig ordenligt. Vi er sociale væsner, og er på mange måder, ufærdige, når vi bliver født. Vi er som mennesker meget hjælpeløse, det første år af vores liv. Vi er meget mere afhængige af hindanden, fortæller familiepsykolog Heidi Agerkvist.
Hun påpeger, at vi er født med meget potentiale, og det er mens vi er små, at vi lærer de sociale kompetencer, motorik og sprog. Sproget udvikler sig i relation vores sociale kompetencer.
Videre siger hun, at hvis børn ikke får det nærvær de har brug for, påvirker det, det syn man får på verden og hvilke kompetencer, man udvikler for at tilknytte sig med andre.
– Man kan godt overleve fysisk, uden at være i kontakt med andre, det er bare ikke et liv med værdig i, det er bare ren overlevelse. Det er ikke et fuldt liv, det er ikke et fuldt menneskeliv. De relationer vi indgår i som børn, giver os en skabelon men, som har betydning for, hvordan vi fortår os selv og de relationer vi indgår i. Den skabelon er med til at bestemme kvaliteten af vores liv og trivsel, siger Heidi Agerkvist.
LÆS OGSÅ: Ny app indbyder stressede børn til meditation
Mere personale
Der er mangel på personale, og skal der ske noget, må sættes nye krav, siger Jakob Sølvej.
– Det skal ikke være de enkelte kommuner, der afgør, hvor meget personale, der skal være i daginstitutionerne. Folketinget skal med lov sætte et minimumkrav. Så må kommunerne gerne komme med forbederinger, men skal som minimum overholde minimumkravet mener han.
Kvalitet over kvantitet
Heidi Agerkvist mener helt klart, at der er brug for flere folk, men siger samtidigt, at mere personale i sig selv, ikke er nok.
– Der skal være personale nok, siger Heidi Agerkvist, men påpeger, at det løser ikke problemet, at ansætte en masse personale, Det er vigtigt, at der kommer flere pædagoger ind. Det er ikke ligegyldigt, hvilke voksne mennesker der løfter opgaven i institutionerne. Der skal tænkes mere kvalitet end kvantitet, fastslår Heidi Agerkvist.
LÆS OGSÅ: Liveredderskoler for børn skal mindske drukneulykker