Flere børn skal fra specialskolen og tilbage i folkeskolen: »Vi er ikke særlig gode til det lige nu«

At skabe inklusion og fællesskab i de danske folkeskoler viser sig at være en svær opgave. Også i Furesø Kommune, der ifølge en ny rapport fra Komponent stadig ikke når i mål med at inkludere flere elever i kommunens syv folkeskoler.

Komponent er en virksomhed, der er eget af alle danske kommuner, der udbyder og udvikler rapporter med analyser og vejledning til de enkelte kommuner.

Fokus skal rettes fra den enkelte elev og tilbage til fællesskabet 

Den seneste rapport til Furesø Kommune indeholdt anbefalinger særligt rettet mod spørgsmålet om inklusion af børn fra specialskolerne i den almene folkeskole.

– Furesø Kommune har fra 2020 til 2024 visiteret og dermed segregeret stadigt flere børn. I 2020 segregerede Furesø Kommune 5,4 % af alle elever og i 2024 var det tal steget til 6,5 %. Det placerer Furesø Kommune tæt på landsgennemsnittet, men det placerer også Furesø markant højere end sammenlignelige kommuner, hvilket tyder på, at der kan være potentiale for at inkludere flere børn i almenskolen, lyder en af hovedpointerne fra rapporten fra 27. februar.

På fagsprog kaldes det re-inklusion, og det betyder, at de børn, der for en periode har været i specialklasse, skal genintegreres i den almindelige folkeskoleklasse.

Det omhandler børn med diagnoser, særligt ADHD og autisme.

Læs også: Pigenetværk styrker trivslen på Hillerød Tekniske Skole

Anbefalingerne fra rapporten handler blandt andet om, at skolerne skal have mere fokus på, at læringen foregår på en måde, der kan rumme alle.

Fællesskabet er blevet forsømt, fordi der har været stort fokus på de børn, der ikke trives. Dog skal man stadig have øje på elever med ekstra behov, og rapporten anbefaler, at kommunen styrker indsatsen for mere systematisk at opfange, hvilke elever der har for højt fravær og måske mangler ekstra støtte.

Ekspert mener, det er et nationalt problem

Hos Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) undersøger man også spørgsmålet om inklusion, og her mener man, at inklusionen overordnet set ikke er lykkedes landsplan.

Lektor ved DPU Lotte Hedegård-Sørensen mener, at den generelle, nationale indsats for at få de fleste børn tilbage i folkeskolen er fejlet.

– Der er blevet kørt primært på læring, og det har lærerne taget på sig. Og så har vi en inklusionsdagsorden, som ingen rigtig har taget på sig. Hverken politikerne, lærerne eller skolerne, siger hun.

Heller ikke i Furesø Kommune er det lykkedes, mener byrådsmedlem Anders Medum Groth (R).

– Vi er ikke særlig gode til det lige nu, for børnene kommer ikke tilbage (i den almene folkeskole), forklarer han til NetAvisen.

– Vi kan se, at vores gruppeordninger er gode, men vi kan godt blive bedre til at lykkes med at få elever fra gruppeordningerne tilbage til almenskolen. Men det kræver, at vi bygger et system, hvor ressourcerne følger med, tilføjer han.

Inklusion handler om at omfavne diversitet

– Inklusion er, at en person eller en gruppe kan deltage aktivt og ligeværdigt i samfundets fællesskaber, uanset at vi alle samen har forskellige forudsætninger for det. Som en pædagogisk bestræbelse så handler det om at lave et læringsmiljø som kan tilgodese mange forskellige måder at deltage på, herunder hvor det er muligt at få hjælp og støtte i forhold til at deltage i de processer som man synes det er vanskeligt at være med i, skriver Thyge Tegtmejer, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, i et skriftligt svar til Netavisen.

I 2012 blev inklusionsloven indført, med målsætningen om, at 96 % af folkeskolens elever, skulle være i den almene folkeskole. Det var en omfattende overflytning af mere end 48.000 skoleelever, der blev rykket fra specialskolerne, til den almene folkeskole. Trods det er antallet af børn i specialskoler i dag højere, end det var dengang, viser tal fra Kommuners Landsforenings analysemagasin, Momentum.

Det er ikke besluttet, hvornår en videre plan for problematikken om inklusion i Furesø Kommune er klar, men Anders Medum Groth (R) påpeger, at politikerne vil kigge på rapportens anbefalinger i de kommende uger.

– Vi har allerede nu været i gang med at tale med repræsentanter, personale og ledelsesrepræsentanter om, hvordan kunne vi se nogle af de her anbefalinger fra Komponent-rapporten indfriet, lyder det fra byrådsmedlem Anders Medum Groth (R).

Kommunen har i alt syv folkeskoler. Sammenlignet med andre kommuner har Furesø et højere antal psykologer, logopæder og pædagogiske vejledere ansat.

Sådan gjorde vi: I indledende fase researchede jeg bredt, og fandt en ny rapport fra Komponent fra 27. februar 2025. Den anbefalinger på baggrund af analyser til, hvordan Furesø Kommune kan styrke deres almene folkeskole. Derefter fandt jeg en relevant kilde til at stå på mål for dette, Anders Medum Groth. Dernæst fandt jeg en ekspertkilde, Lotte Hedegård-Sørensen, der kunne give mig en overordnet og forskningsbaseret udtalelse om, hvorfor det generelt set ikke lykkedes med denne specifikke problematik, om at få børn fra special- tilbage i almentilbud. Til baggrund samt afsnit, der definerer inklusionsbegrebet, researchede jeg på VIVE og DPU, og fandt frem til seniorforsker Thyge Tegtmejer.

  folkeskole, Furesø, Furesø Kommune, inklusion, inklusionsloven, specialskolerne