For de fleste er et sundt seniorliv lig med gulerødder og gåture. Men på Peder Lykke Centret er man af en lidt anden opfattelse. Her kommer sociale aktiviteter før sved på panden og råkost, og ifølge Ældre Sagen er dette en generel tendens på flere plejehjem. Derfor vinder eksempelvis fredagsbarer indpas.
– Det generelle billede er, at det nødlidende punkt er det sociale liv på plejehjemmene. Men der er flere og flere steder, der får øjnene op for, at det er i det sociale, at sundhed begynder, siger Margrethe Kähler, der er chefkonsulent i Ældre Sagen.
Tendensen bakkes op af et nyt ph.d.-projekt om aktiv aldring, som er foretaget af etnolog Aske Juul Lassen fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Projektet viser, at fællesskaber er mindst lige så afgørende som velovervejet kost, hvis de ældre vil leve længere.
Læs også: Kommuner forsømmer ældres tænder
Varme øl og kolde pølser
Peder Lykke Centret i Københavns Sydhavn er et af de plejehjem, som prioriterer det sociale liv højt. Her kan de ældre deltage i alt fra petanque til Wii-konkurrencer og fredagsbarer. Centerleder Mette Olsen mener, at fællesskab skal komme i første række:
– Det er ikke nok med mad og motion. Det er helt tydeligt. Det, at være sammen, kommer først for de ældre. Så kommer man automatisk til at spise og motionere mere, siger Mette Olsen og uddyber:
– Når der er VM, har vi for eksempel varme øl og kolde pølser. Det er en tradition, siger hun.
Når der er VM, har vi for eksempel varme øl og kolde pølser. Det er en tradition.
Mette Olsen, centerleder i Peder Lykke Centret.
En udbredt tendens
Aske Juul Lassen har i sit projekt undersøgt to aktivitetscentre på plejehjem i Københavnsområdet. Men han mener, at der er en udbredt tendens til, at plejehjemmene satser mere på, at de ældre skal have mulighed for at mødes over et spil billard eller en håndbajer. Han tilføjer dog, at fadbamser ikke alene kan give et længere liv – det er fællesskabet, som er sundt for de ældre.
Læs også: Det flydende sukker er det værste
På eget initiativ
Aske Juul Lassen fortæller, at aktiviteterne ofte opstår på de ældres eget initiativ. Et eksempel er en billardklub på et af de aktivitetscentre, som han besøgte i forbindelse med sin afhandling.
– Billardklubben er en gammel klub, der lå i forbindelse med en arbejdsplads på en fabrik. Da medarbejderne blev pensioneret, stiftede de billardklubben igen. Fællesskabet fra arbejdspladser bliver tit taget med ind i pensionisttilværelsen, siger han.
Flere af de ældre, som Aske Juul Lassen snakkede med i forbindelse med sit projekt, sagde, at de ikke havde været her i dag, hvis ikke de havde haft billard. Derfor mener han, at alle kommuner bør lave nogle rammer, hvor de ældre selv kan skabe aktiviteterne – for eksempel ved at stille lokaler til rådighed.